| Bibelvers

Verse 13

Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,

Referenced Verses

Jer 12:2 : 2 Du plantede dem, de fik ogsaa Rødder, de gik frem, de bare ogsaa Frugt; du var nær i deres Mund, men langt borte fra deres Nyrer.
Mark 7:2-9 : 2 Og der de saae Nogle af hans Disciple æde Brød med almindelige, det er, med utoede Hænder, lastede de det. 3 — Thi Pharisæerne og alle Jøderne æde ikke, uden ofte at toe Hænderne, saasom de holde de Gamles Anordninger; 4 og (hvad der kommer) fra Torvet, æde de ikke, uden at toe det, og der ere mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, med at toe Bægere og Kruus og Kobberkar og Bænke. — 5 Derefter spurgte Pharisæerne og de Skriftkloge ham ad: Hvi vandre ikke dine Disciple efter de Gamles Anordning, men æde Brød med utoede Hænder? 6 Men han svarede og sagde til dem: Esaias haver spaaet ret om eder, I Øienskalke! som skrevet er: Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig. 7 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskenes Bud. 8 Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Anordning med at toe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting. 9 Og han sagde til dem: Smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde eders Anordning. 10 Thi Moses haver sagt: Ær din Fader og din Moder; og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visseligen døe. 11 Men I sige: Naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, som du af mig skulde være hjulpen med, (er en) Corban, det er, en Gave (til Templet), 12 saa tilstede I ham ikke ydermere at gjøre sin Fader eller sin Moder nogen (Hjælp). 13 Og I gjøre Guds Ord til Intet formedelst eders Anordning, som I have paalagt, og I gjøre mange saadanne lignende Ting.
Esek 33:31-33 : 31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed. 32 Og see, du er dem som hendes Kjærlighedssang, der haver en deilig Røst, og som kan vel lege; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gjøre efter dem. 33 Men naar det kommer, — see, det kommer —da skulle de fornemme, at der haver været en Prophet midt iblandt dem.
Matt 15:2-9 : 2 Hvi overtræde dine Disciple de Gamles Skik? thi de toe ikke deres Hænder, naar de æde Brød. 3 Men han svarede og sagde til dem: Hvi overtræde og I Guds Bud for eders Skiks Skyld? 4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe. 5 Men I sige: Hvo, som siger til Fader eller Moder: Det er en Gave (til Templet) det, som du af mig skulde være hjulpen med, han maa ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder. 6 Og I have tilintetgjort Guds Bud for eders Skiks Skyld. 7 I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde: 8 Dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund og ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig. 9 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
Jer 3:10 : 10 Og end i alt dette omvendte hendes troløse Søster Juda sig ikke til mig i sit ganske Hjerte, men med Falskhed, siger Herren.
Ordsp 30:6 : 6 Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.
Jes 58:2-3 : 2 endskjøndt de søge mig dagligen og have Lyst til at vide mine Veie; ligesom et Folk, der haver gjort Retfærdighed og ikke forladt sin Guds Ret, spørge de mig om retfærdige Domme, de have Lyst at komme nær til Gud: 3 Hvi fastede vi, og du saae det ikke? (hvi) plagede vi vor Sjæl, og du vil ikke vide det? see, paa den Dag, I faste, finde I (eders) Lyst og kræve alle eders (besværlige) Arbeider.
Kol 2:22 : 22 hvilket Alt er til Fordærvelse ved Misbrug —efter Menneskenes Bud og Lærdomme?
Jer 42:20 : 20 Visseligen have I faret vild i eders Sjæle, thi I sendte mig til Herren vor Gud, sigende: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os saa tilkjende efter alt det, som Herren vor Gud siger, saa ville vi gjøre det.
Jer 5:2 : 2 Og om de (end) sige: (Saa vist som) Herren lever! saa sværge de dog falskeligen.
Jer 42:2-4 : 2 Og de sagde til Jeremias, Propheten: Kjære, lad vor (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og bed for os til Herren din Gud, for alt dette, som er overblevet; — thi vi ere overblevne, Faa af Mange, saasom dine Øine see os — 3 at Herren din Gud ville give os til kjende den Vei, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gjøre. 4 Og Jeremias, Propheten, sagde til dem: Jeg haver hørt det, see, jeg vil bede til Herren eders Gud efter eders Ord, og det skal skee, hvert Ord, Herren skal svare eder, vil jeg kundgjøre eder, og ikke holde et Ord tilbage for eder.
2 Krøn 29:1-9 : 1 Ezechias var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede ni og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Abia, Sacharias Datter. 2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som David, hans Fader, gjorde. 3 I sit Riges første Aar, i den første Maaned, oplod han Dørene paa Herrens Huus og færdigede dem. 4 Og han førte Præsterne og Leviterne ind og samlede dem paa Gaden mod Østen. 5 Og han sagde til dem: Hører mig, I Leviter, helliggjører nu eder selv, og helliggjører Herrens, eders Fædres Guds, Huus, og udfører den Slemhed af Helligdommen. 6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil). 7 De have og tillukket Dørene paa Forhuset og udslukket Lamperne, og ikke røget Røgelse og ei offret Brændoffer i Helligdommen for Israels Gud. 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine. 9 Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld. 10 Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os. 11 Nu, mine Sønner, værer ikke stille (og lade); thi Herren haver udvalgt eder at staae for hans Ansigt, at tjene ham og at være de, som tjene ham og gjøre Røgelse. 12 Da gjorde Leviterne sig rede: Mahath, Amasai Søn, og Joel, Asarias Søn, af de Kahathiters Børn; og af Merari Børn: Kis, Abdi Søn, og Asaria, Jehalleleels Søn; og af de Gersoniter: Joah, Simmas Søn, og Eden, Joahs Søn; 13 og af Elizaphans Børn: Simri og Jeiel; og af Asaphs Børn: Sacharia og Matthanja; 14 og af Hemans Børn: Jehiel og Simei; og af Jeduthuns Børn: Semaja og Ussiel. 15 Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv, og kom efter Kongens Befaling ved Herrens Ord til at rense Herrens Huus. 16 Men Præsterne gik indentil i Herrens Huus til at rense, og de udførte al Ureenhed, som de fandt i Herrens Tempel, i Herrens Huses Forgaard, og Leviterne toge imod det for at føre det ud udenfor (Staden) til Kidrons Bæk. 17 Og de begyndte paa den første (Dag) i den første Maaned at hellige sig, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de i Herrens Forhuus og helliggjorde Herrens Huus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sextende Dag i den første Maaned. 18 Siden gik de indenfor til Kong Ezechias og sagde: Vi have renset alt Herrens Huus, og Brændofferets Alter og alt dets Redskab, og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab. 19 Og alle Redskaber, som Kong Achas havde kastet bort, der han var Konge, der han forgreb sig, dem have vi tilberedet og helliget; og see, de ere foran Herrens Alter. 20 Da stod Kong Ezechias tidlig op og samlede de Øverste i Staden, og gik op til Herrens Huus. 21 Og de førte frem syv Stude og syv Vædere og syv Lam og syv Gjedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda; og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde offre paa Herrens Alter. 22 Da slagtede de Øxnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Væderne og stænkede Blodet paa Alteret, iligemaade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret. 23 Derefter førte de Bukkene frem til Syndoffer for Kongens og Forsamlingens Ansigt, og de lagde deres Hænder paa dem. 24 Og Præsterne slagtede dem og rensede med deres Blod Alteret fra Synd, til at gjøre Forligelse for al Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet var for al Israel. 25 Og han beskikkede Leviterne i Herrens Huus med Cymbler, med Psaltere og med Harper efter Davids og Gads, Kongens Seers, og Nathans, Prophetens, Befaling; thi den Befaling var fra Herrens Haand ved Propheternes Tjeneste. 26 Og Leviterne stod med Davids Instrumenter, og Præsterne med Basunerne. 27 Og Ezechias sagde til dem, at de skulde offre Brændofferet paa Alteret; og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte Herrens Sang med Basunerne og formedelst Davids, Israels Konges, Instrumenter. 28 Og den ganske Forsamling nedbøiede sig, naar man sang Sangene og basunede i Basunerne, (og) det altsammen, indtil Brændofferet var fuldendt. 29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig. 30 Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig. 31 Og Ezechias svarede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtoffere og Takoffere til Herrens Huus; og Forsamlingen førte frem Slagtoffere og Takoffere, og hver, (som var) frivillig i Hjertet, (førte) Brændoffere.
Jes 48:1-2 : 1 Hører dette, Jakobs Huus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og de, som ere udgangne af Judæ Vand, de, som sværge ved Herrens Navn og ville ihukomme Israels Gud, (men) ikke i Sandhed og ei i Retfærdighed. 2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.