Verse 13

Hører, I, som ere langt borte, hvad jeg haver gjort, og I, som ere nær, fornemmer min Styrke!

Referenced Verses

  • Sal 48:10 : 10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.
  • Jes 49:1 : 1 Hører mig, I Øer! og mærker, I Folk langt borte! Herren kaldte mig fra (Moders) Liv, han kom mit Navn ihu fra min Moders Liv af.
  • Ef 2:11-18 : 11 Derfor kommer ihu, at I, som forhen vare Hedninger efter Kjødet og bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskjærelse, den i Kjødet, som skeer med Haanden, 12 at I paa den Tid vare uden Christo, udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, havde ikke Haab og vare uden Gud i Verden; 13 men i Christo Jesu ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod. 14 Thi han er vor Fred, som gjorde Eet af Begge og nedbrød Adskillelsens Mellemvæg, 15 da han ved sit Kjød afskaffede Fiendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han i sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske og gjøre Fred, 16 og forlige dem begge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fiendskabet. 17 Og han kom og forkyndte Fred i Evangelium for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær. 18 Thi formedelst ham have vi begge Adgang i een Aand til Faderen.
  • Jes 57:19 : 19 Jeg skaber Læbers Grøde, Fred, Fred for den, (som er) langt borte, og for den, (som er) nær, sagde Herren, og jeg haver læget ham.
  • Dan 3:27-4:3 : 27 Og Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne og Kongens Raadsherrer samledes og saae disse Mænd, at Ilden havde ingen Magt over deres Legemer, og ikke et Haar paa deres Hoved var svedet, og deres Kjortler vare ikke forandrede, ja, Ildens Lugt var ikke gaaet igjennem dem. 28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud! 29 Og der er givet en Befaling af mig, at alt Folk, Almue og Tungemaal, som taler (nogen) Bespottelse imod deres, det er Sadrachs, Mesachs og Abeo-Negos, Gud, skal hugges i Stykker, og hans Huus skal blive til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der kan udfrie, som han. 30 Da gjorde Kongen Sadrach, Mesach og Abed-Nego lykkelige i Babels Landskab. 1 Kong Nebucadnezar til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boe paa den ganske Jord: Eders Fred vorde formeret! 2 Det synes mig godt at forkynde de Tegn og de underlige Gjerninger, som den høieste Gud har gjort imod mig; 3 eftersom hans Tegn ere store, og eftersom hans underlige Gjerninger ere mægtige; hans Rige er et evigt Rige, og hans Herredømme (varer) fra Slægt til Slægt:
  • Dan 6:25-27 : 25 Da befoel Kongen, og de samme Mænd bleve fremførte, som havde udsagt Beskyldninger imod Daniel, og kastedes i Løvekulen, de, deres Børn og deres Hustruer; og de kom ikke til Bunden i Kulen, førend Løverne bleve mægtige over dem og knuste alle deres Been. 26 Da skrev Kong Darius til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boede i det ganske Land: Eders Fred vorde formeret! 27 Af mig er given Befaling, at man udi mit ganske Riges Herredom skal skjælve og frygte for den Gud, som er Daniels; thi han er den levende Gud, og som (bliver) bestandig evindelig, og hans Rige (er det), som ikke skal fordærves, og hans Herredom naaer til Verdens Ende.
  • Apg 2:5-9 : 5 Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen. 6 Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal. 7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer? 8 Og hvorledes høre vi dem tale hver paa vort eget Tungemaal, hvorudi vi ere fødte? 9 Parther og Meder og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotamia og Judæa og Cappadocia, Pontus og Asia, 10 Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Libyens Egne ved Cyrene, og vi her boende Romere, 11 Jøder og Proselyter, Kreter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal.
  • 2 Mos 15:14 : 14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina.
  • Jos 2:9-9 : 9 Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt. 10 Thi vi have hørt, at Herren tørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde. 11 Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaaer ydermere i Nogen for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.
  • Jos 9:9-9 : 9 Og de sagde til ham: Dine Tjenere ere komne fra et saare langt fraliggende Land for Herrens din Guds Navns Skyld; thi vi have hørt hans Rygte og alt det, som han gjorde i Ægypten, 10 og alt det, som han gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, ved Sihon, Kongen i Hesbon, og ved Og, Kongen i Basan, som var i Astharoth.
  • 1 Sam 17:46 : 46 I denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaae dig og borttage dit Hoved fra dig, og give (de døde) Kroppe af Philisternes Leir i denne Dag til Fuglene under Himmelen og til (vilde) Dyr paa Jorden; at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel.
  • Sal 46:6-9 : 6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder. 7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes. 8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela. 9 Kommer, seer Herrens Gjerninger, han, som haver sat Ødelæggelser paa Jorden, 10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden. 11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
  • Sal 97:8 : 8 Zion hørte det og blev glad, og Judæ Døttre frydede sig for dine Dommes Skyld, Herre!
  • Sal 98:1-2 : 1 En Psalme. Synger Herren en ny Sang, thi han haver gjort underlige Ting; hans høire Haand og hans hellige Arm frelste ham. 2 Herren kundgjorde sin Salighed; han aabenbarede sin Retfærdighed for Hedningernes Øine.
  • Sal 99:2-3 : 2 Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk. 3 De skulle takke dit store og forfærdelige Navn, som er helligt,
  • Sal 147:12-14 : 12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud. 13 Thi han gjør dine Portes Stænger stærke, han velsigner dine Børn midt udi dig. 14 Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
  • Sal 148:14 : 14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
  • Jes 18:3 : 3 Alle I Indbyggere i Jorderige, og I, som boe paa Jorden, I skulle see dee, naar man opløfter Banner paa Bjergene, (og) I skulle høre, naar man blæser i Trompeten.
  • Jes 37:20 : 20 Men nu, Herre, vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du er Herren, du alene.