Verse 18

Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige.

Referenced Verses

  • Jer 30:15 : 15 Hvorfor raaber du over din Forstyrrelse, over din ulægelige Pine? jeg haver gjort disse Ting ved dig for dine Misgjerningers Mangfoldighed, (ja, fordi) dine Synder ere (saare) mange.
  • Mika 1:9 : 9 Thi dens Saar ere ulegelige; thi det er kommet indtil Juda, det naaede indtil mit Folks Port, indtil Jerusalem.
  • Job 34:6 : 6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig).
  • Jer 14:3 : 3 Og de Ypperlige iblandt dem sendte deres Smaae efter Vand; de kom til Gravene, de fandt ikke Vand, de kom tilbage med deres Kar tomme; de ere beskjæmmede og skammede sig og skjulte deres Hoveder.
  • Jer 20:7 : 7 Herre! du haver overtalet mig, og jeg lod mig overtale, du haver været mig (for) stærk og haver faaet Overhaand; jeg er den ganske Dag til Latter, hver af dem spotter mig.
  • Jer 30:12 : 12 Thi saa sagde Herren: Din Forstyrrelse er ulægelig, dit Saar er (meget) svagt.
  • Jer 14:19 : 19 Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.
  • Sal 6:3 : 3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
  • Sal 13:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig? 3 Hvorlænge skal jeg raadslaae i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen? hvorlænge skal min Fjende ophøie sig over mig?
  • Jer 1:18-19 : 18 Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet. 19 Og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig, siger Herren, til at redde dig.
  • Job 6:15-20 : 15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, de fare forbi som Bækkenes Strøm, 16 der ere sorte af Iis, over hvilke der skjules med Snee. 17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted. 18 Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme. 19 Man seer til (dem) paa Stierne til Thema, de, som gaae til Scheba, vente paa dem. 20 De bluedes derved, at de havde forladt sig (paa dem); de kom til dem og bleve beskjæmmede.
  • Klag 3:1-9 : 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis. 2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys. 3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag. 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been. 5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie. 6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden. 7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare. 8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn. 9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier. 10 (Som) en Bjørn, der ligger paa Luur, blev han mig, (ja som) en Løve i Skjul. 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde. 12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen. 13 Han lod komme Pile af sit Kogger i mine Nyrer. 14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag. 15 Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt. 16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken. 17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode. 18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.