Verse 16

Men I ere (atter) omvendte og vanhelligede mit Navn, og toge tilbage, hver sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, hvilke I havde udladet fri efter deres Sjæls (Behag), og I have undertvunget dem til at være eder til Tjenere og Tjenestepiger.

Referenced Verses

  • 3 Mos 19:12 : 12 Og I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn; jeg er Herren.
  • Jer 34:11 : 11 Men derefter vendte de om og toge tilbage de Tjenere og de Tjenestepiger, som de havde udladet fri, og de undertvang dem til Tjenere og til Tjenestepiger.
  • Esek 3:20 : 20 Og naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da vil jeg sætte Stød for hans Ansigt, han, han skal døe; fordi du haver ikke paamindet ham, skal han døe i sin Synd, og hans Retfærdighed, som han haver gjort, skal ikke ihukommes, men hans Blod vil jeg udkræve af din Haand.
  • 2 Mos 20:7 : 7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
  • Esek 18:24 : 24 Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe.
  • 1 Sam 15:11 : 11 Mig angrer, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig tilbage fra mig og ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til Herren den ganske Nat.
  • Esek 17:16-19 : 16 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, paa den Konges Sted, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han haver foragtet, og hvis Pagt han haver brudt, hos ham skal han døe midt i Babel. 17 Og Pharao skal ikke gjøre ham (Bistand) i Krigen med stor Hær og med meget (stor) Forsamling, naar man opkaster Vold, og naar man bygger Bolværk til at udrydde mange Sjæle. 18 Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: (Saa vist) jeg lever, om (jeg) ikke (vil ansee) min Ed, som han foragtede, og min Pagt, som han brød! og jeg vil føre den paa hans Hoved.
  • Esek 20:39 : 39 Og I af Israels Huus! saa sagde den Herre Herre: Gaaer (da) hver (efter) sine (stygge) Afguder, tjener (dem) og herefter, om I ikke ville høre mig; og I skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn med eders Gaver og med eders (stygge) Afguder.
  • Esek 33:12-13 : 12 Og du Menneskesøn! siig til dit Folks Børn: Den Retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den Ugudelige skal ikke falde ved Ugudelighed paa den Dag, han vender sig fra sin Ugudelighed, og en Retfærdig skal ikke kunne leve ved den paa den Dag, han synder. 13 Naar jeg siger om den Retfærdige: Han skal visselig leve, og han, han forlader sig paa sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal ingen af hans Retfærdigheder ihukommes, men han skal døe i sin Uretferdighed, som han gjorde.
  • Esek 39:7 : 7 Og jeg vil kundgjøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel, og ikke ydermere lade vanhellige mit hellige Navn, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.
  • Mal 1:7 : 7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.
  • Mal 1:12 : 12 Men I vanhellige det, idet I sige: Herrens Bord, det er besmittet, og dets Indkomme og dets Spise er foragtelig.
  • Matt 18:28-34 : 28 Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarier skyldig; og han greb fat paa ham, og vilde qvæle ham og sagde: Betal mig det, du er skyldig. 29 Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen. 30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig. 31 Men der hans Medtjenere saae det, som var skeet, bleve de saare bedrøvede, og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som var skeet. 32 Da kaldte hans Herre ham frem og sagde til ham: Du onde Tjener! al den Gjæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig. 33 Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig? 34 Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig.
  • Luk 8:13-15 : 13 Men de paa Klippen ere de, som annamme Ordet med Glæde, naar de det høre; og disse have ikke Rod; de troe til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid. 14 Men det, som faldt iblandt Tornene, ere de, som det høre; og idet de vandre under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster, qvæles de og bære ingen fuldkommen Frugt. 15 Men det i den gode Jord ere de, hvilke, naar de høre Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte, og bære Frugt i Taalmodighed.