Verse 14

See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?

Referenced Verses

  • 1 Sam 2:10 : 10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem, Herren skal dømme Jordens Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøie sin Salvedes Horn.
  • Job 4:12 : 12 Fremdeles er et Ord mig tilbragt hemmeligen, og mit Øre fattede lidet deraf.
  • Job 11:7-9 : 7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed? 8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide? 9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.
  • Job 36:29 : 29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?
  • Job 40:9 : 9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
  • Sal 29:3 : 3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
  • Sal 139:6 : 6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.
  • Sal 145:3 : 3 Herren er stor og saare priselig, og hans Mægtighed er urandsagelig.
  • Jes 40:26-29 : 26 Opløfter eders Øine i det Høie og seer; hvo skabte saadanne Ting? den, som udfører deres Hær ved Tal; han kalder dem alle ved Navn (for Hans) Krafts Mangfoldighed, thi han er stærk med Kraft, der fattes Ingen. 27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi. 28 Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig. 29 Han giver den Trætte Kraft, og formerer dens Styrke, (som haver) ingen Kræfter.
  • Rom 11:33 : 33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!
  • 1 Kor 13:9-9 : 9 Thi vi forstaae stykkeviis og prophetere stykkeviis. 10 Men naar det Fuldkomne kommer, da skal det, som er stykkeviis, afskaffes. 11 Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige. 12 Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da (skulle vi see) Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg stykkeviis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og er erkjendt.