Verse 19

Der er Liden og Stor, og Tjeneren fri for sin Herre.

Referenced Verses

• Job 30:23 : 23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.
• Sal 49:2 : 2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,
• Sal 49:6-9 : 6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig? 7 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom. 8 Der kan ingen Mand nogenlunde frelse en Broder, han kan ikke give Gud hans Forsoning; 9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen — 10 at han fremdeles skulde leve evindeligen (og) ikke see Graven.
• Sal 49:14-20 : 14 Denne deres Vei er en Daarlighed af dem; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. Sela. 15 De skulle lægges i Graven som Faar, Døden skal fortære dem, og de Oprigtige skulle regjere over dem om Morgenen, og Graven skal afslide deres Skikkelse, (Enhver) af sin Bolig. 16 Men Gud skal forløse min Sjæl af Gravens Vold, thi han haver antaget mig. Sela. 17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor. 18 Thi han skal slet Intet tage (med sig), naar han døer; hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham. 19 Enddog han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man lover dig, fordi du gjør dig tilgode, 20 (saa) skal den (dog) komme til sine Fædres Slægt, som i Evighed ikke skulle see Lyset.
• Fork 8:8 : 8 Et Menneske haver ikke Magt over Aanden, at forhindre Aanden, og ingen Magt paa Dødens Dag; han kan og Ingen sende (for sig) i Krigen, og Ugudelighed kan ikke redde dem, der eie den.
• Fork 12:5 : 5 og de ogsaa frygte sig for det Høie, og der ere Forskrækkelser paa Veien, og Mandeltræet blomstrer, og Græshoppen bliver sig selv til en Byrde, og Begjærligheden forgaaer; thi Mennesket farer til det Huus, hvor han (bliver) evindelig, og Græderne gaae omkring paa Gaden;
• Fork 12:7 : 7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.
• Luk 16:22-23 : 22 Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven. 23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.
• Hebr 9:27 : 27 Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen,