Jobs bok 37:18
Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
16Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
17hvorledes dine Klæder blive varme, naar han gjør Landet stille fra Sønden?
33Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
24Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
25Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
22Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,
18Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
19Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
20at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
2Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.
3Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
37Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
38naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
29Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?
30See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
29Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen?
30Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
31Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?
11Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
11eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
12Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
13Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
14Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
19Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.
5Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
9der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,
12Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
13indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
12(Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
6Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
12Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
8Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
9Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
10Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
28der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
15Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
8som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
32Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
12Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.
13Ved hans Aand ere Himlene deilige, hans Haand haver beredt Stangslangen.
22Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
17Han udkaster sin Iis som Mundbide; hvo kan staae for hans Kulde?
17Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,