Verse 20

Og den fra Norden vil jeg drive langt bort fra eder, og bortstøde ham i et tørt og (meget) øde Land, hans Ansigt mod Havet i Øster, og hans Ende til det yderste Hav; og hans Stank skal opfare, og hans onde Lugt skal opfare, thi han tog sig store Ting for at gjøre.

Referenced Verses

  • Sak 14:8 : 8 Og det skal skee paa den samme Dag, da skulle levende Vande udgaae af Jerusalem, Halvdelen af dem til Havet mod Østen, og Halvdelen af dem til det yderste Hav; de skulle være baade om Sommeren og om Vinteren.
  • Jes 34:3 : 3 Og deres Ihjeslagne skulle bortkastes, og deres Stank skal opfare af deres (døde) Kroppe, og Bjergene skulle flyde af deres Blod.
  • 5 Mos 11:24 : 24 Hvert det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, skal høre eder til; fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Phrat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.
  • Esek 47:18 : 18 Men det østre Hjørne (skulle I maale) fra imellem Havran, og fra imellem Damascus, og fra imellem Gilead, og fra imellem Israels Land, ved Jordanen, fra Landemærket ved Havet mod Østen; og (det er) det østre Hjørne.
  • 2 Mos 10:19 : 19 Og Herren vendte et saare stærkt Vestenveir, og det optog Græshopperne og kastede dem i det røde Hav; der blev ikke een Græshoppe tilovers i al Ægypti Grændse.
  • Amos 4:10 : 10 Jeg sendte Pestilentse iblandt eder efter Ægyptens Viis, jeg ihjelslog eders unge Karle med Sværdet, samt eders Heste, som bleve fangne, og jeg lod Stank af eders Leire opstige i eders Næse; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
  • Joel 1:4-6 : 4 Hvad Kaalormen lod overblive, aad Græshoppen, og hvad Græshoppen lod overblive, aad Oldenborren, og hvad Oldenborren lod overblive, aad Kornormen. 5 Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund. 6 Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder.
  • Joel 2:2-9 : 2 En mørk og dunkel Dag, en Dag med Sky og stor Mørkhed, er som Morgenrøden udbredt over Bjergene, et stort og mægtigt Folk, hvis Lige haver ikke været fra Verdens (Begyndelse) og ei heller skal være efter det, saa mange Aar (der er) Slægt efter anden til. 3 En Ild fortærer foran det, og efter det skal en Lue optænde; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en (meget) øde Ørk, og Ingen skal undkomme for det. 4 Dets Skikkelse er som Hestes Skikkelse, og som Ryttere skulle de rende. 5 De skulle springe paa Bjergenes Toppe, som Vogne rumle, som en Ildslue sprager, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig. 6 Folkene skulle bæve for dets Ansigt; alle Ansigter skulle blive ganske sorte. 7 De skulle løbe som de Vældige, og stige op paa Muren som Krigsmænd; og de skulle drage, hver paa sine Veie, og ikke forvende deres Stier. 8 Og de skulle ikke fortrykke, den Ene den Anden, de skulle gaae, hver paa sin banede Vei, og de skulle falde over Vaaben, men ikke saares. 9 De skulle løbe om i Staden, løbe paa Muren, opstige i Husene; de skulle komme ind igjennem Vinduerne som en Tyv. 10 Jorden bæver for deres Ansigt, Himmelen bæver; Sol og Maane blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin. 11 Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den?
  • Jer 1:14-15 : 14 Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere. 15 Thi see, jeg kalder ad alle Rigernes Slægter mod Norden, siger Herren, og de skulle komme og sætte, hver sin Stol for Jerusalems Portes Dør, og trindt omkring imod alle dens Mure og imod alle Judæ Stæder.
  • Esek 39:12-16 : 12 Og (de af) Israels Huus skulle begrave (dem), for at rense Landet, i syv Maaneder. 13 Ja, alt Folket i Landet skal begrave dem, og det skal være dem til et Navn, paa den Dag, jeg skal æres, siger den Herre Herre. 14 Og de skulle stedse fraskille Mænd, som skulle gaae igjennem Landet, de skulle (tillige) med dem, der gaae forbi, begrave de Overblevne i Landet til at rense det; efterat syv Maaneder ere tilende, skulle de randsage. 15 Og de, som gaae igjennem Landet, skulle gaae igjennem, og seer (Nogen) et Menneskes Been, da skal han oprette et Kjendemærke derhos, indtil de, som begrave, begrave det i Gogs Mangfoldigheds Dal. 16 Og der skal ogsaa en Stad kaldes Hamona; saa skulle de rense Landet,
  • Esek 47:7-8 : 7 Idet han førte mig tilbage, see, da (stode der) saare mange Træer ved Bredden af Bækken, (baade) paa denne og paa den (anden Side). 8 Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.
  • 2 Kong 8:13 : 13 Og Hasael sagde: Men hvad er din Tjener, den Hund, at han skulde gjøre denne store Ting? og Elisa sagde: Herren haver ladet mig see, at du skal blive Konge over Syrien.