Verse 9

Den samaritanske Qvinde sagde da til ham: Hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Qvinde, om Drikke? — Thi Jøder omgaaes ei med Samaritaner. —

Referenced Verses

  • Apg 10:28 : 28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent.
  • Joh 8:48 : 48 Da svarede Jøderne og sagde til ham: Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og haver Djævelen?
  • Luk 10:33 : 33 Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen.
  • Luk 17:16-19 : 16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan. 17 Da svarede Jesus og sagde: Bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni? 18 Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede? 19 Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
  • Joh 4:27 : 27 Og i det samme kom hans Disciple og forundrede sig over, at han talede med Qvinden; dog sagde Ingen: Hvad spørger du om? eller, hvad taler du med hende?
  • Matt 10:5 : 5 Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: Gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i (nogen) de Samaritaners Stad.
  • Luk 9:52-56 : 52 Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer, for at berede ham Herberge. 53 Og de annammede ham ikke, fordi hans Ansigt var vendt til at vandre til Jerusalem. 54 Men der hans Disciple, Jakobus og Johannes, saae det, sagde de: Herre! vil du, at vi skulle sige, at Ild skal falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde? 55 Men han vendte sig, og irettesatte dem og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere. 56 Thi Menneskens Søn er ikke kommen for at fordærve Menneskers Sjæle, men for at frelse. Og de gik til en anden By.
  • 2 Kong 17:24-41 : 24 Og Kongen af Assyrien lod komme (Folk) af Babel og af Chuth og af Avva og af Hamath og Sepharvaim, og lod dem boe i Samarias Stæder i Israels Børns Sted; og de indtoge Samaria til Eiendom og boede i dens Stæder. 25 Og det skede, der de begyndte at boe der, at de ikke frygtede Herren; da sendte Herren Løver iblandt dem, og disse dræbte (Nogle) af dem. 26 Derfor sagde de til Kongen af Assyrien, sigende: De Hedninger, som du lod forflytte og boe i Samarias Stæder, vide ikke den Guds Ret, som er i Landet; derfor haver han sendt Løver iblandt dem, og see, de dræbe dem, fordi de vide ikke den Guds Ret, som er i Landet. 27 Da bød Kongen af Assyrien og sagde: Fører en af Præsterne derhen, som I bortførte derfra, og lader dem drage hen og boe der, at han kan lære dem den Guds Ret, som er i Landet. 28 Saa kom en af Præsterne, som de havde bortført af Samaria, og boede i Bethel og lærte dem, hvorledes de skulde frygte Herren. 29 Men hvert Folk gjorde sin Gud og satte (dem) i Husene paa de Høie, som Samaritanerne gjorde, hvert Folk i deres Stæder, hvor de boede udi. 30 Thi de Mænd af Babel gjorde Suchoth-Benoth, og de Mænd af Chuth gjorde Nergal, og de Mænd af Hamath gjorde Asima. 31 Og de af Avva gjorde Nibhas og Tharthak, og de af Sepharvaim opbrændte deres Sønner i Ilden for Adramelech og Anamelech, Guder i Sepharvaim. 32 De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig af de Ringeste af dem til Præster paa Høiene, og gjorde (Offer) for dem i Husene paa de Høie. 33 De frygtede Herren, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Viis, som de vare bortførte fra. 34 De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel, 35 med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem. 36 Men Herren, som førte eder op af Ægypti Land med stor Kraft og med en udrakt Arm, ham skulle I frygte, og ham skulle I tilbede og offre til ham. 37 Og I skulle holde de Skikke og Rette og Loven og Budet, som han lod skrive for eder, og gjøre (derefter) alle Dage; men I skulle ikke frygte andre Guder. 38 Og I skulle ikke forglemme den Pagt, som jeg gjorde med eder, og ikke frygte andre Guder. 39 Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand. 40 Dog de hørte ikke, men de gjorde efter deres første Viis. 41 Saa frygtede disse Hedninger Herren og tjente deres udskaarne Billeder; ogsaa deres Børn og deres Børnebørn, eftersom deres Fædre gjorde, saa gjorde de indtil denne Dag.
  • Esra 4:1-9 : 1 Der Judæ og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud, 2 da kom de frem til Serubabel og til de øverste Fædre, og sagde til dem: Lader os bygge med eder; thi vi ville søge eders Gud, ligesom I, og vi have offret til ham fra Asar-Haddons, Kongen af Assyriens, Dage af, som førte os hid op. 3 Men Serubabel og Jesua og de Øvrige af de øverste Fædre for Israel sagde til dem: (Det sømmer sig) ikke, at I og vi bygge vor Guds Huus; men vi, vi ville alene bygge Herren, Israels Gud, (det,) saasom Kong Cyrus, Kongen af Persien, bød os. 4 Og det skede, at Folket i Landet gjorde, at Judæ Folk lode Hænderne synke, og de forstyrrede dem fra at bygge. 5 Og de leiede Raadgivere imod dem for at gjøre deres Raad til Intet i alle Cyri, Kongen af Persiens, Dage, og indtil Darii, Kongen af Persiens, Rige. 6 Og i Ahasveri Rige, i hans Riges Begyndelse, skreve de et Klagemaal imod Indbyggerne i Juda og Jerusalem. 7 Og i Artaxerxes Dage skrev Bislam, Mithridates, Tabeel og de Øvrige af hans Selskab til Artaxerxes, Kongen i Persien, og Brevets Skrift var skreven paa Syrisk og blev udlagt paa Syrisk. 8 Den Tid skreve Rehum, Cantsleren, og Simsai, Skriveren, et Brev imod Jerusalem til Kong Artaxerxes paa denne Maade: 9 Rehum, Cantsleren, og Simsai, Skriveren, og de Øvrige af deres Selskab, de af Dina og Apharsach, Tarpela, Apharsa, Erech, Babel, Susan, Dehava, Elam, 10 og de øvrige Folk, som den store og navnkundige Osnappar forflyttede og satte dem i Samarias Stad, og de Øvrige paa denne Side Floden, og paa en (vis) Tid. 11 Dette er Indholdet af Brevet, som de sendte til ham, til Kong Artaxerxes: Dine Tjenere, de Mænd paa denne Side Floden, og paa en (vis) Tid. 12 Det skal være Kongen vitterligt, at Jøderne, som ere dragne op fra dig (og) ere komne til os i Jerusalem, bygge den oprørske og onde Stad, og fuldkomme Muren og føie Grunden tilhobe. 13 Saa være det nu Kongen vitterligt, at dersom den Stad bliver bygget, og Murene blive fuldkommede, da skulle de ikke ville give (dig) Skat, Told og (aarlig) Rente, og du skal lide Skade paa Kongernes Indkomme. 14 Nu, efterdi vi aldeles have vor Løn af (Kongens) Palads, og det ikke sømmer sig, at vi see paa Kongens Foragtelse, derfor have vi sendt hen og lade Kongen det vide; 15 at man maa lede i dine Fædres Historiebog, saa skal du finde i samme Historiebog og fornemme, at den Stad er en gjenstridig Stad, og Konger og Lande skadelig, og at de have gjort Affald derudi fra gammel Tid; derfor er (og) Staden ødelagt. 16 Vi give Kongen tilkjende, at om denne Stad bliver bygget, og dens Mure fuldkommede, da beholder du ingen Deel paa denne Side Floden. 17 Kongen sendte Svar til Rehum, Cantsleren, og Simsai, Skriveren, og de Øvrige af deres Selskab, som boede i Samaria, og de Øvrige paa hiin Side Floden: Fred, og paa en (vis) Tid. 18 Det Brev, som I sendte til os, er klarligen læst for mig. 19 Og er af mig given Befaling, at man skulde lede, og man haver fundet, at denne Stad haver fra gammel Tid ophøiet sig imod Konger, og der er gjort Oprør og Affald derudi. 20 Og der have været mægtige Konger i Jerusalem, og som have hersket over alt det, som er paa hiin Side Floden, saa at dem blev given Skat, Told og (aarlig) Rente. 21 Saa giver nu Befaling at forhindre de Mænd, at den Stad bliver ikke bygget, indtil der bliver given Befaling af mig. 22 Saa værer paamindede (herom, at I ikke) begaae en Forseelse herudi; hvorfor skal den Fordærvelse faae Overhaand, Kongerne til Skade? 23 Der nu Indholdet af Kong Artaxerxes Brev blev læst for Rehum og Simsai, Skriveren, og deres Selskab, da droge de hasteligen til Jerusalem til Jøderne, og forhindrede dem med Arm og Magt. 24 Da forhindredes den Gjerning paa Guds Huus, som var i Jerusalem; og den blev forhindret indtil Darii, Kongen i Persiens, Riges andet Aar.
  • Neh 4:1-2 : 1 Og det skede, der Saneballat hørte, at vi byggede Muren, da optændtes hans (Vrede), og han blev meget fortørnet, og han bespottede Jøderne. 2 Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte?
  • Apg 1:8 : 8 Men I skulle annamme den Hellig-Aands Kraft, som skal komme over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende.