Verse 5

Og Philisternes Fyrster kom op til hende og sagde til hende: Lok ham og see, hvorudi hans store Kraft (bestaaer), og hvormed vi formaae Noget imod ham, saa ville vi binde ham for at plage ham; og vi ville give dig hver tusinde og hundrede (Sekel) Sølv.

Referenced Verses

  • Dom 14:15 : 15 Og det skede paa den syvende Dag, da sagde de til Samsons Hustru: Lok din Mand til, at han forklarer os den mørke Tale, at vi ikke skulle brænde dig og din Faders Huus med Ild; have I indbudet os, at I ville eie os eller ei?
  • Jos 13:3 : 3 fra Sihor, som (flyder) frem for Ægypten, og indtil Ekrons Landemærke mod Norden, som regnes til de Cananiter: de fem Philisters Fyrster, (som ere) den Assiter og den Asdoditer, den Askloniter, den Gathiter og den Ekroniter, og de Avim;
  • Dom 3:3 : 3 (nemlig) fem Philisters Fyrster, og alle Cananiterne og Zidonierne og Heviterne, som boede ved Libanons Bjerg, fra det Bjerg Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath.
  • 1 Mos 33:16 : 16 Saa drog Esau samme Dag tilbage ad sin Vei til Seir.
  • 4 Mos 22:17-18 : 17 Thi jeg vil visseligen saare ære dig, og alt det, du siger til mig, vil jeg gjøre; men gak hid, Kjære, forband mig dette Folk. 18 Og Bileam svarede og sagde til Balaks Tjenere: Dersom Balak vilde give mig sit Huus fuldt af Sølv og Guld, kunde jeg (dog) ikke overtræde Herrens min Guds Ord, til at gjøre Lidet eller Stort.
  • Dom 17:2 : 2 Og han sagde til sin Moder: De tusinde og hundrede (Sekel) Sølv, som ere tagne fra dig, og om hvilke du bandede og talede endog for mine Øren, see, det Sølv er hos mig, jeg, jeg haver taget det; da sagde hans Moder: Velsignet være min Søn for Herren!
  • 1 Sam 29:6 : 6 Da kaldte Achis ad David og sagde til ham: (Saa vist som) Herren lever, du er oprigtig, og din Udgang og din Indgang med mig i Leiren er god for mine Øine, thi jeg har intet Ondt fundet hos dig fra den Dag, du kom til mig, indtil denne Dag; men du er ikke god for Fyrsternes Øine.
  • Ordsp 2:16-19 : 16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte. 17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt; 18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger; 19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
  • Ordsp 5:3-9 : 3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie. 4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd. 5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede. 6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem). 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale: 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør, 9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar; 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus, 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret,
  • Ordsp 6:24-26 : 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed. 25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage. 26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
  • Ordsp 7:21-27 : 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber. 22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare; 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv. 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler. 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier; 26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange. 27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
  • Mika 7:3 : 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
  • Matt 26:15 : 15 og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.
  • 1 Kor 6:15-18 : 15 Vide I ikke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? skal jeg da tage Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra! 16 Eller vide I ikke, at hvo, som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme (med hende)? thi de To skulle blive, siger han, til eet Kjød. 17 Men hvo, som hænger ved Herren, er een Aand (med ham). 18 Flyer Skjørlevnet! al Synd, som Mennesket gjør, er udenfor Legemet; men hvo, som bedriver Skjørlevnet, synder mod sit eget Legeme.
  • 1 Tim 6:9-9 : 9 Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjæringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse; 10 thi Pengegjerrighed er en Rod til alt Ondt; derfor, da Nogles Lyst stod til den, fore de vild fra Troen og have gjennemstunget sig selv med mange Smerter.