Verse 19

Kongerne kom, de strede; da strede Canaans Konger udi Thaanach ved Megiddo Vand; de fik ingen Vinding af Sølv.

Referenced Verses

  • Dom 5:30 : 30 Skulde de ikke finde, ja uddele Bytte? een Pige (eller) to Piger for (hver) Mand overhovedet, brogede (Klæder) til Bytte for Sisera, brogede stukkede (Klæder) til Bytte, brogede (Klæder), som ere stukkede paa begge Sider om Halsen, til Bytte?
  • Dom 1:27 : 27 Og Manasse fordrev ikke (Indbyggerne) i Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), eller i Thaanach og dens tilhørende (Stæder), eller de Indbyggere i Dor og dens tilhørende (Stæder), eller de Indbyggere i Jibleam og dens tilhørende (Stæder), eller de Indbyggere i Megiddo og dens tilhørende (Stæder); og Cananiten boede rolig i det samme Land.
  • 1 Kong 4:12 : 12 Baena, Ahiluds Søn, havde Taanach og Megiddo, og al Beth-Sean, som er ved Zarthan nedenfor Jisreel fra Beth-Sean indtil Abel-Mehola, indtil paa hiin Side Jokmeam.
  • Sal 44:12 : 12 Du giver os hen som Faar til Spise, og bortstrøer os iblandt Hedningerne.
  • Sal 48:4-6 : 4 Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse. 5 Thi see, Kongerne vare forsamlede, de droge forbi tilsammen. 6 Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.
  • Sal 68:12-14 : 12 Herren skal give sin Tale; de, som bebude, ere en stor Hær. 13 Hærskarernes Konger skulle flye, (ja) de skulle flye, og hun, som boer i Huset, skal uddele Rov. 14 Om I laae imellem Trefødder, (skulle I blive som) en Dues Vinger, der er skjult med Sølv, ja, hvis Vingefjedre (ere indsprængte) med guult opgravet (Guld).
  • Sal 118:8-9 : 8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene. 9 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne. 10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem. 11 De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem. 12 De omkringgave mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
  • Åp 17:12-14 : 12 Og de ti Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annamme en Magt som Konger een Time med Dyret. 13 Disse have een Mening, og deres Magt og Myndighed skulle de overgive Dyret. 14 Disse skulle stride mod Lammet, og Lammet skal overvinde dem, fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge, og de, (som ere) med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste.
  • Åp 19:19 : 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.
  • Dom 4:13 : 13 Og Sisera sammenkaldte alle sine Vogne, ni hundrede Jernvogne, og alt Folket, som var med ham, fra Hedningernes Haroseth til den Bæk Kison.
  • 1 Mos 4:16 : 16 Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.
  • 1 Mos 14:22 : 22 Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg haver opløftet min Haand til Herren, den høieste Gud, som eier Himmel og Jord,
  • Jos 10:22-27 : 22 Og Josva sagde: Aabner Gabet paa Hulen, og udfører disse fem Konger til mig af Hulen. 23 Og de gjorde saa, og udførte de fem Konger til ham af Hulen: Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lachis, Kongen af Eglon. 24 Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse. 25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod. 26 Saa slog Josva dem derefter og dræbte dem, og hængte dem paa fem Træer; og de bleve hængende paa Træerne indtil Aftenen. 27 Og det skede ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, der som de vare skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, (som ere der) indtil denne samme Dag.
  • Jos 11:1-9 : 1 Og det skede, der Jabin, Kongen af Hazor, hørte det, da sendte han Bud til Jobab, Kongen af Madon, og til Kongen af Simron og til Kongen af Achsaph, 2 og til de Konger, som vare mod Norden paa Bjergene og paa den slette Mark, Sønden for Cinneroths (Hav), og i det Lave og udi de Egne ved Dor ud mod Havet, 3 til Cananiterne fra Øster og fra Vester, og Amoriterne og Hethiterne og Pheresiterne og Jebusiterne paa Bjergene, og Heviterne nedenfor Hermon i Mizpa Land. 4 Og de droge ud, de og alle deres Leire med dem, mangfoldigt Folk, som Sand, der er paa Havbredden, i Mangfoldighed, og saare mange Heste og Vogne. 5 Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de leirede sig tilsammen ved det Vand Merom, for at stride imod Israel. 6 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for deres Ansigt, thi imorgen ved denne Tid vil jeg give dem allesammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild. 7 Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved det Vand Merom, og de overfaldt dem. 8 Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil den store (Stad) Zidon, og indtil de brændende Vande, og indtil Mizpe Dal, mod Østen; og de sloge dem, indtil han lod dem ikke En, som var øvrig, blive tilovers. 9 Da gjorde Josva ved dem, saasom Herren havde sagt til ham; han ødelagde deres Heste og opbrændte deres Vogne med Ild. 10 Og Josva vendte tilbage paa den samme Tid og indtog Hazor, og slog dens Konge ihjel med Sværd; thi Hazor, den var tilforn Hovedstaden for alle disse Kongeriger. 11 Og de sloge alle Personer, som vare i den, med skarpe Sværd, saa de ødelagde den, der blev Intet tilovers, (som havde) Aande; og han opbrændte Hazor med Ild. 12 Og Josva indtog alle disse Kongers Stæder og alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saasom Mose, Herrens Tjener, havde befalet. 13 Dog opbrændte Israel slet ingen Stæder, som stode i deres Befæstning; undtagen Hazor alene opbrændte Josva. 14 Og alt Rovet af disse Stæder og Fæet røvede Israels Børn for sig; aleneste alle Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode Intet blive tilovers, (som havde) Aande. 15 Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.