Verse 17

Da sagde han til ham: Kjære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, da gjør mig et Tegn, at du er den, der taler med mig.

Referenced Verses

  • 2 Mos 33:13 : 13 Og nu, Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da viis mig, Kjære, dine Veie, at jeg kan kjende dig, paa det jeg maa (visseligen) finde Naade for dine Øine; og see (dog), at dette Folk er dit Folk.
  • Sal 86:17 : 17 Gjør et Tegn imod mig til det Gode, at de, som hade mig, maae see det og beskjæmmes, at du, Herre, du haver hjulpet mig og trøstet mig.
  • Jes 7:11 : 11 Begjær dig et Tegn af Herren din Gud; begjær (det) i det Dybe, eller (begjær det) ovenfra i det Høie.
  • Jes 38:7-8 : 7 Og du skal have dette Tegn af Herren, at Herren skal gjøre denne Gjerning, som han haver sagt: 8 See, jeg vil vende Skyggen paa Timestregerne, som er gaaen ned paa Achas Timestreger, paa Solviseren, ti Streger tilbage; og Solen gik ti Streger, over hvilke den var nedgangen, tilbage paa Stregerne.
  • 1 Mos 15:8-9 : 8 Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kjende, at jeg skal eie det? 9 Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Qvie og en tre Aar gammel Gjed og en tre Aar gammel Væder, og en Turteldue og en Dueunge. 10 Og han tog ham alt dette, og deelte det midt i to, og lagde en Deel deraf tvert over for den anden; men Fuglene deelte han ikke. 11 Og der faldt Rovfugle paa Aadslerne; men Abram jog dem derfra. 12 Og det skede, der Solen vilde gaae ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og see, der faldt Forfærdelse og stor Mørkhed over ham. 13 Da sagde han til Abram: Du skal visseligen vide, at din Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle tjene de Fremmede, og disse skulle plage dem, fire hundrede Aar. 14 Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaae med meget Gods. 15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, du skal blive begraven i en god Alderdom. 16 Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igjen; thi Amoriternes Ondskab er endnu ikke fuldkommen. 17 Og det skede, der Solen var nedgangen og der var stor Mørkhed, see, da var der en Ovn, som røg, og Ildblus, som foer hen imellem disse Stykker.
  • 2 Mos 4:1-9 : 1 Og Mose svarede og sagde: Men see, de skulle ikke troe mig og ikke lyde min Røst, men de skulle sige: Herren haver ikke aabenbaret sig for dig. 2 Og Herren sagde til ham: Hvad er dette, du haver i din Haand? og han sagde: En Kjep. 3 Og han sagde: Kast den paa Jorden, og han kastede den paa Jorden, saa blev den til en Slange; og Mose flyede for den 4 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand og tag fat paa dens Hale; saa rakte han sin Haand ud og holdt fast paa den, og den blev til en Kjep i hans Haand; 5 at de skulle troe, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, er aabenbaret for dig. 6 Og Herren sagde ydermere til ham: Stik nu din Haand i din Barm; og han stak sin Haand i sin Barm, og uddrog den, og see, hans Haand var spedalsk som Snee. 7 Og han sagde: Stik igjen din Haand i din Barm; og han stak igjen sin Haand i sin Barm, og drog den ud af sin Barm, og see, da var den bleven igjen som hans andet Kjød. 8 Og det skal skee, dersom de ikke ville troe dig eller adlyde (din) Røst ved det første Tegn, da skulle de troe (din) Røst ved det andet Tegn. 9 Og det skal skee, dersom de end ikke skulde troe disse tvende Tegn og ei lyde din Røst, da skal du tage af Flodens Vand og øse paa det Tørre; da skal det Vand, som du tog af Floden, vorde, ja da skal det vorde til Blod paa det Tørre.
  • 2 Mos 33:16 : 16 Og hvorpaa skulde det kjendes her, at jeg haver fundet Naade for dine Øine, jeg og dit Folk? mon ikke, naar du gaaer med os? og saaledes skulle vi, jeg og dit Folk, adskilles fra hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds.
  • Dom 6:36-40 : 36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt, 37 see, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene, og tørt paa al Jorden, da vil jeg kjende, at du vil frelse Israel ved min Haand, saasom du haver sagt. 38 Og det skede saa, og der han stod anden Dagen aarle op, da udtrykkede han Uldskindet og udkrystede Dug af Uldskindet, en Skaal fuld af Vand. 39 Og Gideon sagde til Gud: Din Vrede optændes ikke mod mig, at jeg taler aleneste denne Gang; Kjære, jeg vil ikkun forsøge det (endnu) denne Gang med Uldskindet, Kjære, lad være tørt paa Uldskindet alene, og lad Dug være paa al Jorden. 40 Og Gud gjorde saaledes i den samme Nat, og der var tørt paa Uldskindet alene, og der var Dug paa al Jorden.
  • 2 Kong 20:8-9 : 8 Og Ezechias sagde til Esaias: Hvilket er det Tegn, at Herren vil læge mig, og at jeg skal gaae op paa den tredie Dag i Herrens Huus? 9 Og Esaias sagde: Du skal have dette Tegn af Herren, at Herren skal gjøre denne Gjerning, som han haver sagt: Skal Skyggen gaae ti Streger frem, eller gaae ti Streger tilbage? 10 Og Ezechias sagde: Det er let, at Skyggen bøier ti Streger nedad, men ikke, at Skyggen gaaer ti Streger tilbage. 11 Og Esaias, Propheten, raabte til Herren; og han lod Skyggen paa Timestregerne gaae ti Streger igjen tilbage, som den var gaaen ned paa Stregerne af Achas (Solviser).