Verse 10
Men den Buk, som Lodden faldt for, at den skulde lades løs, skal stilles levende for Herrens Ansigt, at ved den skal gjøres Forligelse, at man skal sende den bort, at lades løs i Ørken.
Referenced Verses
- 1 Joh 2:2 : 2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens.
- 1 Joh 3:16 : 16 Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han haver sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
- 3 Mos 14:7 : 7 Og han skal stænke over den, som renser sig af Spedalskheden, syv Gange, og han skal rense ham, og lade den levende Spurv (flyve) ud paa Marken.
- 3 Mos 16:21-22 : 21 Og Aron skal lægge begge sine Hænder paa den levende Buks Hoved, og bekjende alle Israels Børns Misgjerninger paa den, og alle deres Overtrædelser i alle deres Synder, og han skal lægge dem paa Bukkens Hoved og sende (den) bort i Ørken ved en Mand, (dertil) beqvem. 22 Og Bukken skal bære alle deres Misgjerninger paa sig, i et udyrket Land; og han skal lade Bukken løs i Ørken.
- Jes 53:4-9 : 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig. 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. 6 Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham. 7 Den blev krævet, og han, han blev gjort elendig, og han oplod ikke sin Mund, som et Lam, der føres hen at slagtes, og som et Faar, der er stumt for dem, som det klippe, og ikke oplader sin Mund. 8 (Men) han er tagen fra Angest og fra Dom, og hvo kan tale om hans Slægt? thi han er fraskilt fra de Levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Skyld. 9 Og man satte de Ugudelige til hans Grav, og (overgav ham) til en Rig i hans Død; thi han havde ikke gjort Vold, og, der var ikke Svig i hans Mund. 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand. 11 Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger.
- Rom 3:25 : 25 hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
- Rom 4:25 : 25 han, som blev given hen for vore Overtrædelser og opreist for vor Retfærdiggjørelse.
- 2 Kor 5:21 : 21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
- Hebr 7:26-27 : 26 Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene, 27 som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.
- Hebr 9:23-24 : 23 Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses derved, men de himmelske Ting selv ved bedre Offere end disse. 24 Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;