Verse 37

Men at de Døde opvækkes, haver og Moses givet tilkjende (i Fortellingen) om Tornebusken, der han kalder Herren: Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud.

Referenced Verses

  • 2 Mos 3:2-6 : 2 Og Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af en Tornebusk; og han saae, og see, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret. 3 Og Mose sagde: Jeg vil nu gaae hen og see dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes. 4 Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg. 5 Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Skoe af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er en hellig Jord. 6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.
  • 2 Mos 3:15 : 15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
  • 5 Mos 33:16 : 16 og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
  • Matt 22:3-9 : 3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme. 4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup! 5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab. 6 Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem. 7 Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad. 8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd. 9 Gaaer derfor ud paa Veiskjellene og byder til Bryllup saa Mange, som I finde. 10 Og Tjenerne gik ud paa Veiene og samlede alle dem, de fandt, baade Onde og Gode, saa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords. 11 Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen. 12 Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug. 13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. 14 Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte. 15 Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord. 16 Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person. 17 Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? 18 Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig? 19 Viser mig Skattens Mynt; men de rakte ham en Penning. 20 Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette? 21 De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er. 22 Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort. 23 Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham, sigende: 24 Mester! Moses haver sagt: Naar Nogen døer og haver ikke Børn, da skal hans Broder, som nærmeste Slægtning, tage hans Hustru tilægte, og opreise sin Broder Afkom. 25 Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru. 26 Og den anden ligesaa, og den tredie, indtil den syvende. 27 Men sidst af dem alle døde og Qvinden. 28 Hvis Hustru af disse Syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende. 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende ikke Skrifterne, ei heller Guds Kraft. 30 Thi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte eller gives tilægte, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen. 31 Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse det, eder er sagt af Gud, som siger: 32 Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. (Men) Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud. 33 Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
  • Mark 12:26-27 : 26 Men om de Døde, at de opreises, have I ikke læst i Mose Bog, hvorledes Gud talede til ham hos Tornebusken og sagde: Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud? 27 Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud; derfor fare I meget vild.
  • Apg 7:30-32 : 30 Og der fyrretyve Aar vare fuldkommede, aabenbaredes Herrens Engel for ham i Sinai Bjergs Ørken, i en Tornebusks Ildslue. 31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham: 32 Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.
  • 1 Mos 17:7 : 7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig.
  • 1 Mos 28:13 : 13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
  • 1 Mos 28:21 : 21 og jeg kommer igjen til min Faders Huus med Fred, og Herren vil være mig en Gud:
  • 1 Mos 32:9 : 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;