Verse 30

Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,

Referenced Verses

  • Sal 103:3 : 3 han, som forlader dig alle dine Misgjerninger, han, som læger alle dine Sygdomme,
  • Jes 35:5-6 : 5 Da skulle de Blindes Øine aabnes, og de Døves Øren aabnes. 6 Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.
  • Matt 4:23-24 : 23 Og Jesus gik omkring i ganske Galilea, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium, og helbredede al Sygdom og al Skrøbelighed iblandt Folket. 24 Og hans Rygte udkom over al Syria, og de førte til ham alle dem, som havde ondt, som med adskillige Sygdomme og Piner vare beheftede, baade de Besatte og Maanesyge og Værkbrudne; og han helbredede dem.
  • Matt 11:4-5 : 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see: 5 Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op og Evangelium prædikes for Fattige.
  • Matt 14:35-36 : 35 Og der Folket paa samme Sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring og førte alle dem, som havde ondt, til ham. 36 Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
  • Mark 1:32-34 : 32 Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham. 33 Og den ganske Stad var forsamlet for Døren. 34 Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.
  • Mark 6:54-56 : 54 Og der de traadte ud af Skibet, kjendte man ham strax, 55 og løb om i den ganske omliggende Egn og begyndte at føre dem, som havde ondt, omkring paa Sengene (derhen), hvor de hørte, at han var. 56 Og hvor han gik ind i Byer eller Stæder eller Landsbyer, lagde de de Syge paa Torvene og bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
  • Luk 6:17-19 : 17 Og han gik ned med dem og stod paa en Slette; og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem, og Tyrus og Sidon, der ligge ved Havet, 18 som vare komne for at høre ham og helbredes fra deres Sygdomme, og Saadanne, som bleve forstyrrede af de urene Aander; og de bleve helbredede. 19 Og alt Folket begjærede at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredede Alle.
  • Luk 7:21-22 : 21 Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet. 22 Og Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer bort og forkynder Johannes, hvad I have seet og hørt: Blinde see, Halte gaae, Spedalske renses, Døve høre, Døde staae op, Evangelium prædikes for de Fattige,
  • Apg 2:22 : 22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesum den Nazaræer, en Mand af Gud, udmærket for eder ved kraftige Gjerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, saasom I og selv vide,
  • Apg 5:15-16 : 15 saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løibænke, paa det at, naar Petrus kom, endog (blot) hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem. 16 Men og fra de omliggende Stæder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og af urene Aander Plagede, hvilke alle bleve helbredede.
  • Apg 19:11-12 : 11 Og Gud gjorde ikke ringe kraftige Gjerninger ved Pauli Hænder, 12 saa at der endog bleve bragte Svededuge og Haandklæder fra hans Legeme til de Syge, og at Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud af dem.