Verse 29

Og Jesus gik derfra frem og kom til den galilæiske Sø; og han gik op paa Bjerget og satte sig der.

Referenced Verses

• Matt 4:18 : 18 Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen — thi de vare Fiskere. —
• Matt 5:1 : 1 Men der han saae Folket, gik han op paa Bjerget; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham.
• Joh 6:1 : 1 Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.
• Joh 6:23 : 23 — men der kom andre Skibe fra Tiberias nær Stedet, hvor de aade Brødet, efterat Herren havde gjort Taksigelse —
• Joh 21:1 : 1 Derefter aabenbarede Jesus sig atter for Disciplene ved Tiberias Sø; men han aabenbarede sig saaledes:
• Jos 12:3 : 3 og over den slette Mark indtil Cinneroths Hav mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark, det salte Hav mod Østen, paa den Vei til Beth-Jesimoth, og fra Sønden, nede ved Pisgæ Vandløb;
• Jes 9:1 : 1 Men det (Land), som blev trængt, skal ikke blive (aldeles) formørket; ligesom han i det Første gjorde Sebulons Land og Naphthali Land foragteligt, saa gjorde han det herligt paa det Sidste, (og det) paa Veien imod Havet, paa hiin Side Jordanen, i Hedningernes Galilæa.
• Matt 13:2 : 2 Og meget Folk forsamledes til ham, saa at han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden.
• Matt 15:29-31 : 29 Og Jesus gik derfra frem og kom til den galilæiske Sø; og han gik op paa Bjerget og satte sig der. 30 Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem, 31 saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
• Mark 1:16 : 16 Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, der kastede Garn i Søen, — thi de vare Fiskere. —
• Mark 7:31-37 : 31 Og der han gik ud igjen fra Tyri og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igjennem Decapolis Egne. 32 Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham. 33 Og han tog ham i Eenrum fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge, 34 og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig! 35 Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede reent. 36 Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desmere kundgjorde de det. 37 Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.
• Luk 5:1 : 1 Men det begav sig, der Folket trængte sig ind paa ham, for at høre Guds Ord, og han stod ved den Sø Genezareth,