Verse 1

Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og hans Broder Johannes til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg.

Referenced Verses

  • Matt 26:37 : 37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.
  • Mark 5:37 : 37 Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.
  • Luk 9:28-36 : 28 Men det begav sig henved otte Dage efter denne Tale, at han tog til sig Petrus og Johannes og Jakobus, og gik op paa Bjerget for at bede. 29 Og der han bad, blev hans Ansigts Skikkelse anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og skinnende. 30 Og see, to Mænd talede med ham, hvilke vare Moses og Elias, 31 som bleve seede i Herlighed og talede om hans Udgang (af Verden), som han skulde fuldkomme i Jerusalem. 32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham. 33 Og det begav sig, der disse skiltes fra ham, sagde Peder til Jesum: Mester! det er godt, at vi blive her, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een; dog han vidste ikke, hvad han sagde. 34 Men der han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen. 35 Og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige; hører ham! 36 Og idet Røsten skede, blev Jesus funden alene; og de taug og forkyndte Ingen Noget i de Dage af det, de havde seet.
  • 2 Kor 13:1 : 1 Jeg kommer denne tredie Gang til eder. Ved to eller tre Vidners Mund skal enhver Sag stadfæstes.
  • 2 Pet 1:18 : 18 Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
  • Mark 9:2-9 : 2 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine. 3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen Bleger paa Jorden kan gjøre dem saa hvide. 4 Og Elias og Moses bleve seede af dem, og de talede med Jesu. 5 Og Peder svarede og sagde til Jesum: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een. 6 Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede. 7 Og en Sky kom, som overskyggede dem, og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, hører ham! 8 Og strax, der de saae sig omkring, saae de Ingen mere, men Jesum alene hos dem. 9 Men der de gik ned af Bjerget, bød han dem, at de ikke skulde fortælle Nogen, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde. 10 Og de holdt det Ord hos sig (selv), og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde. 11 Og de spurgte ham og sagde: De Skriftkloge sige jo, at Elias bør tilforn at komme? 12 Men han svarede og sagde til dem: Elias skal vel komme først og skikke alle Ting tilrette; og (det skal skee), som det er skrevet om Menneskens Søn, at han skal lide meget og foragtes. 13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og (at) de gjorde ved ham, hvad de vilde, eftersom der er skrevet om ham.
  • Luk 8:51 : 51 Men der han kom ind i Huset, lod han Ingen gaae ind, uden Petrus og Jakobus og Johannes, og Pigens Fader og Moder.