Verse 59
Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet.
Referenced Verses
- 5 Mos 19:16-21 : 16 Naar et fortrædeligt Vidne opstaaer imod Nogen, at svare imod ham om Afvigelse, 17 da skulle de to Mænd, som have Trætte, staae for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, som skulle være i de samme Dage. 18 Og Dommerne skulle flittigen randsage, og see, er det Vidne et falskt Vidne, som haver svaret falskeligen imod sin Broder, 19 da skulle I gjøre ved ham, saasom han havde tænkt at gjøre ved sin Broder, og du skal borttage den Onde midt fra dig; 20 at de Øvrige maae høre det og frygte, og ikke blive ved at gjøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder. 21 Og dit Øie skal ikke spare: Liv for Liv, Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.
- 1 Kong 21:8-9 : 8 Og hun skrev Breve i Achabs Navn og beseglede (dem) med hans Signet, og hun sendte Brevene til de Ældste og til de Ypperste, som vare i hans Stad, som boede hos Naboth. 9 Og hun skrev i Brevene og sagde: Lader udraabe en Faste og sætter Naboth øverst iblandt Folket. 10 Og sætter to Mænd, Belials Børn, tvært over for ham, som skulle vidne mod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen; og fører ham ud og stener ham, at han døer. 11 Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem. 12 De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket. 13 Og de to Mænd, de Belials Børn, kom og sadde tvært over for ham, og de Belials Mænd vidnede imod Naboth for Folket og sagde: Naboth bandede Gud og Kongen; og de førte ham ud udenfor Staden og stenede ham med Stene, at han døde.
- Sal 27:12 : 12 Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.
- Sal 35:11-12 : 11 Der opstaae fortrædelige Vidner, de spørge mig om det, som jeg ikke vidste. 12 De betale mig Ondt for Godt, (idet de) berøve min Sjæl.
- Sal 94:20-21 : 20 Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er? 21 De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
- Ordsp 25:18 : 18 (Som) en Hammer og et Sværd og en skjærpet Piil er en Mand, som svarer falskt Vidnesbyrd imod sin Næste.
- Matt 5:22 : 22 Men jeg siger eder, at hver, den, som er vred paa sin Broder uden Skyld, skal være skyldig for Dommen; men hvo, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.
- Mark 14:55-56 : 55 Men de Ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham; og de fandt Intet. 56 Thi Mange bare falske Vidnesbyrd mod ham, men Vidnesbyrdene kom ikke overeens.
- Apg 6:11-13 : 11 Da beskikkede de hemmeligen Mænd, som sagde: Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og Gud. 12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet. 13 Og de fremstillede falske Vidner, som sagde: Dette Menneske lader ikke af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og Mod Loven;
- Apg 24:1-9 : 1 Men fem Dage derefter drog den Ypperstepræst Ananias ned med de Ældste og en vis Taler Tertullus, hvilke mødte for Landshøvdingen imod Paulus. 2 Men der han var fremkaldet, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde: 3 At vi ved dig nyde megen Fred, og at mange ypperlige Foranstaltninger til dette Folks Bedste skee ved din Omsorg, det erkjende vi, mægtigste Felix! altid og alle vegne med al Taksigelse. 4 Men paa det jeg ikke skal opholde dig længe, beder jeg, at du vil formedelst din Mildhed høre os korteligen. 5 Thi vi have befundet denne Mand at være en Pest og at vække Oprør iblandt alle Jøder, som ere over hele Verden, samt at være Formand for de Nazaræers Sect; 6 han haver endog forsøgt at vanhellige Templet, hvorfor vi og grebe ham og vilde have dømt ham efter vor Lov; 7 men Lysias, den øverste Høvedsmand, kom til og bortførte ham med megen Vold af vore Hænder, 8 og bød hans Anklagere komme til dig; af ham kan du selv, naar du undersøger det, faae alle de Ting at vide, for hvilke vi anklage ham. 9 Men Jøderne stemmede i med og sagde, at disse Ting havde sig saaledes. 10 Men Paulus svarede, der Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: Efterdi jeg veed, at du haver i mange Aar været en Dommer iblandt dette Folk, vil jeg des frimodigere forsvare min Sag, 11 da du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage siden jeg kom op, for at tilbede i Jerusalem; 12 og hverken i Templet have de fundet mig at tale for Nogen, eller at stifte Oprør iblandt Folket, ei heller i Synagogerne, ei heller i Staden; 13 de kunne ei heller bevise de Ting, som de nu anklage mig for.