| Bibelvers

Verse 15

een ung Stud, een Væder, eet Lam, aargammelt, til et Brændoffer;

Referenced Verses

3 Mos 1:1-9 : 1 Og han kaldte ad Mose; og Herren talede til ham af Forsamlingens Paulun, og sagde: 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen af eder vil offre et Offer til Herren, da skulle I offre eders Offer af Fæ, af stort Qvæg eller af smaat Qvæg. 3 Dersom hans Offer er Brændoffer af stort Qvæg, skal han offre en Han, som er uden Lyde; for Forsamlingens Pauluns Dør skal han offre den, for sig til en Behagelighed for Herrens Ansigt. 4 Og han skal lægge sin Haand paa Brændofferets Hoved, saa bliver det behageligt for ham, til at gjøre Forligelse for ham. 5 Og han skal slagte den unge Stud for Herrens Ansigt, og Præsterne, Arons Sønner, skulle bære Blodet nær til, og stænke Blodet omkring paa Alteret, som (staaer ved) Forsamlingens Pauluns Dør. 6 Og man skal flaae Brændofferet og hugge det i sine Stykker. 7 Og Arons, Præstens, Sønner skulle gjøre Ild paa Alteret, og de skulle ordentligen lægge Ved paa Ilden. 8 Og Præsterne, Arons Sønner, skulle ordentligen lægge Stykkerne, Hovedet og Indvoldens Fedme, paa Veden, som er paa Ilden, som er paa Alteret. 9 Men dets Indvold og dets Been skal man toe i Vandet, og Præsten skal gjøre et Røgoffer af det altsammen paa Alteret; (det er) et Brændoffer, et Ildoffer, en sød Lugt for Herren. 10 Men dersom hans Offer er af smaat Qvæg, af Faar eller af Gjeder, til et Brændoffer, da skal han offre en Han uden Lyde. 11 Og han skal slagte den ved Alterets Side mod Norden, for Herrens Ansigt, og Præsterne, Arons Sønner, skulle stænke Blodet deraf paa Alteret omkring. 12 Og han skal hugge den i sine Stykker, tilligemed dens Hoved og dens Indvoldes Fedme, og Præsten skal lægge det ordentligen paa Veden, som er paa Ilden, som er paa Alteret. 13 Men Indvolden og Benene skal han toe i Vandet, og Præsten skal offre det altsammen, og skal gjøre Røgoffer (deraf) paa Alteret; det er et Brændoffer, et Ildoffer, en sød Lugt for Herren. 14 Men om hans Offer for Herren er et Brændoffer af Fugle, da skal han offre sit Offer af Turtelduer eller af Dueunger. 15 Og Præsten skal bære det til Alteret og omvride Hovedet derpaa, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, og Blodet deraf skal udkrystes paa Alterets Væg. 16 Og han skal borttage dens Kro og dens Fjædre, og kaste det ved Alteret mod Østen, paa Askens Sted. 17 Og han skal flække den med sine Vinger, (men) ikke skille den ad, og Præsten skal gjøre et Røgoffer af den paa Alteret, paa Veden, som er paa Ilden; det er et Brændoffer, et Ildoffer, en sød Lugt for Herren.
4 Mos 25:1-9 : 1 Og Israel boede i Sittim; og Folket begyndte at bedrive Hor med Moabiternes Døttre. 2 Og de indbøde Folket til deres Guders Offere; og Folket aad, og de tilbade for deres Guder. 3 Og Israel føiede sig til Baal-Peor; da optændtes Herrens Vrede imod Israel. 4 Og Herren sagde til Mose: Tag alle de Øverste for Folket, og lad ophænge dem for Herren imod Solen; saa skal Herrens grumme Vrede vendes fra Israel. 5 Og Mose sagde til Israels Dommere: Hver slaae sine Folk ihjel, som have føiet sig til Baal-Peor. 6 Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør. 7 Og Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, saae det, og han stod op midt af Menigheden og tog et Spyd, i sin Haand. 8 Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn. 9 Og de, som døde i denne Plage, vare fire og tyve tusinde. 10 Og Herren talede til Mose og sagde: 11 Pinehas, Eleasars Søn, Arons, Præstens, Søn, haver vendt min Grumhed fra Israels Børn, idet han var nidkjær med min Nidkjærhed midt iblandt dem, saa at jeg haver ikke gjort Ende paa Israels Børn i min Nidkjærhed. 12 Derfor siig: See, jeg giver ham min Pagt, (ja) Fred. 13 Og han og hans Sæd efter ham skal have et evigt Præstedømmes Pagt, derfor at han var nidkjær for sin Gud og gjorde Forligelse for Israels Børn. 14 Men den slagne israelitiske Mands Navn, som blev slagen tilligemed den midianitiske (Qvinde), var Simri, Salu Søn, en Fyrste for en Faders Huus iblandt Simeoniterne. 15 Og den slagne midianitiske Qvindes Navn var Cosbi, Zurs Datter; han var en øverste iblandt Folkene, for en Faders Huus iblandt Midianiterne. 16 Og Herren talede til Mose og sagde: 17 Træng Midianiterne, og I skulle slaae dem. 18 Thi de, de trængte eder med deres Trædskheder, med hvilke de handlede trædskeligen med eder i Peors Handel og i Cosbi Handel, (som var) en midianitisk Fyrstes Datter, deres Søster, som blev slagen paa Plagens Dag for Peors Handels Skyld.
4 Mos 28:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: I skulle tage vare paa mit Offer, mit Brød i mine Ildoffere, (ja) min behagelige Lugt, at offre mig i sin bestemte Tid. 3 Og du skal sige til dem: Dette er det Ildoffer, som I skulle offre Herren: to Lam, aargamle, uden Lyde, hver Dag, til et ideligt Brændoffer. 4 Det ene Lam skal du lave om Morgenen, og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener, 5 og en Tiendepart af en Epha Meel, til et Madoffer, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie, 6 det er et ideligt Brændoffer, som blev indstiftet paa Sinai Bjerg til en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren, 7 og Drikoffer dertil, en Fjerdepart af en Hin til det ene Lam, til at udøse Drikoffer af stærk Drik paa det hellige (Sted), for Herren. 8 Og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener; som Madofferet om Morgenen og som Drikofferet dertil skal du lave det; det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren. 9 Men om Sabbatsdagen (skal du offre) to Lam, aargamle, uden Lyde, og to Tiendeparter Meel til et Madoffer, blandet med Olie, og dets Drikoffer: 10 Det er hver Sabbats Brændoffer paa sin Sabbat, foruden det idelige Brændoffer og dets Drikoffer. 11 Men de første (Dage) i eders Maaneder skulle I offre Herren et Brændoffer: to unge Stude og een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde, 12 og tre Tiendeparter Meel til Madoffer, blandet med Olie, til en (hver) Stud, og to Tiendeparter Meel til Madoffer, blandet med Olie, til den ene Væder, 13 og en Tiendepart Meel til Madoffer, blandet med Olie, til et (hvert) Lam; det er en behagelig Lugts Brændoffer, et Ildoffer for Herren. 14 Og Drikoffer til dem skal være en halv Hin til Studen, og en Trediepart af en Hin til Væderen, og en Fjerdepart af en Hin til Lammet; dette er Brændofferet paa hver Nymaaned i sin Maaned, for Maanederne i Aaret. 15 Og der skal laves een Gjedebuk til Syndoffer for Herren, foruden det idelige Brændoffer og dets Drikoffer. 16 Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren. 17 Og paa den femtende Dag i den samme Maaned er Høitid; man skal æde usyrede (Brød) syv Dage. 18 Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 19 Og I skulle offre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren: to unge Stude og een Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde, 20 og deres Madoffer, Meel blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til Studen, og to Tiendeparter til Væderen, 21 (og) en Tiendepart skal du lave til et (hvert) Lam af de syv Lam; 22 dertil een Buk til Syndoffer, til at gjøre Forligelse for eder. 23 Foruden Brændofferet om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I gjøre disse Ting. 24 Paa denne Maade skulle I lave, (hver) Dag af de syv Dage, Brød til et Ildoffer, (som er) en behagelig Lugt for Herren; det skal laves foruden det idelige Brændoffer og dets Drikoffer. 25 Og paa den syvende Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 26 Og paa Førstegrødernes Dag, naar I offre det nye Madoffer for Herren, paa eders Ugers (Høitid), skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 27 Og I skulle offre Brændoffer til en behagelig Lugt for Herren: to unge Stude, een Væder, syv Lam, aargamle, 28 og deres Madoffer, Meel blandet med Olie, tre Tiendeparter til en (hver) Stud, og to Tiendeparter til den ene Væder, 29 en Tiendepart til et (hvert) Lam af de syv Lam;
Jes 53:4 : 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig.
Jes 53:10-11 : 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand. 11 Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger.
Matt 20:28 : 28 Ligesom Menneskens Søn er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og at give sit Liv til en Igjenløsning for Mange.
Joh 17:19 : 19 Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden.
Rom 3:24-26 : 24 og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Christo Jesu, 25 hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse, 26 for at vise sin Retfærdighed paa den nærværende Tid, at han maa være retfærdig og gjøre den retfærdig, som er af Jesu Tro.
Rom 5:6-9 : 6 Thi da vi endnu vare skrøbelige, døde Christus til bestemt Tid for Ugudelige. 7 Thi neppe døer Nogen for en Retfærdig; thi for den Gode turde maaskee vel Nogen døe; 8 men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere; 9 vi skulle da saa meget mere, efterdi vi nu ere retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden; 10 thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi saa meget mere, nu vi ere forligte, vorde frelste ved hans Liv. 11 Ja ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesum Christum, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
Rom 5:16-21 : 16 Og Naadegaven er ikke som (det, der kom) formedelst den Ene, som syndede; thi Dommen er vel kommen af eet (Fald) til Fordømmelse, men Naadegaven (hjælper) af mange Fald til Retfærdiggjørelse. 17 Thi dersom Døden formedelst den Enes Fald herskede ved den Ene, da skulle saa meget mere de, som annamme den overvættes Naade og Retfærdighedens Gave, herske i Livet ved den Ene, Jesum Christum. — 18 Altsaa, ligesom formedelst Eens Fald Fordømmelse kom over alle Mennesker, saaledes skal og formedelst Eens Retfærdighed Livsens Retfærdiggjørelse komme over alle Mennesker. 19 Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de Mange ere blevne Syndere, saa skulle og de Mange vorde retfærdige ved den Enes Lydighed. 20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere, 21 saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.
Rom 8:34 : 34 Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som og er opreist, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os.
Rom 10:4 : 4 Thi Christus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som troer.
1 Tim 2:6 : 6 som gav sig selv til en Gjenløsnings Betaling for Alle, et Vidnesbyrd i sine beleilige Tider;
Tit 2:14 : 14 som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
Hebr 2:10 : 10 Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.
1 Pet 1:18-19 : 18 vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder, 19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
1 Pet 2:24 : 24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte.
1 Pet 3:18 : 18 Thi og Christus led eengang for (vore) Synder, en Retfærdig for Uretfærdige, paa det at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,