| Bibelvers

Verse 12

Men jeg vil, at I skulle vide, Brødre! at hvad mig er vederfaret, har mere tjent til Evangelii Fremme;

Referenced Verses

Rom 8:28 : 28 Men vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldte.
2 Tim 2:9 : 9 for hvilket jeg lider Ondt, indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.
Apg 28:1-9 : 1 Og der de vare frelste, fik de at vide, at denne Ø hedte Melite. 2 Men Barbarerne viste os ikke liden Menneskekjærlighed; thi de modtoge os alle, idet de optændte en Ild formedelst Regnen, som overfaldt os, og formedelst Kulden. 3 Men der Paulus rev en Hob Riis sammen og lagde paa Ilden, kom en Øgle ud formedelst Varmen og krøb paa hans Haand. 4 Men som Barbarerne saae Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: Dette Menneske er sikkert en Morder, hvem Gjengjældelsen ikke lader leve, alligevel han er frelst fra Havet. 5 Der han nu rystede Dyret af i Ilden, følte han intet Ondt. 6 Men de ventede, at han skulde hovne eller pludseligen falde død om. Men der de havde ventet længe og saae, at ham intet Ondt vederfares, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud. 7 Men ved det samme Sted havde den Øverste paa Øen, ved Navn Publius, et Landgods; han modtog os og laante os venligen Herberge i tre Dage. 8 Men det traf sig, at Publii Fader laae betagen af Feber og Blodsot; til ham gik Paulus ind og bad, og lagde Hænderne paa ham og helbredede ham. 9 Der dette da var skeet, kom og de Andre paa Øen, som havde Sygdomme, frem til ham og bleve helbredede. 10 Disse beviste os ogsaa stor Ære, og der vi droge bort, lagde de (i Skibet), hvad vi havde behov. 11 Men efter tre Maaneders Forløb droge vi bort i et alexandrinsk Skib, hvilket havde havt Vinterleie ved Øen og havde Tvillingernes Mærke. 12 Og vi løbe ind i Syracusa og bleve (der) tre Dage. 13 Derfra seilede vi omkring og kom til Rhegium; og efter een Dags Forløb fik vi Søndenvind, og kom anden Dagen til Puteoli, 14 hvor vi fandt Brødre og bleve budne af dem at blive (der) syv Dage. Og saa droge vi til Rom. 15 Og derfra kom Brødrene, som havde hørt om os, os imøde indtil Appii Forum og Trestabernæ; og der Paulus saae dem, takkede han Gud og fattede Mod. 16 Men der vi kom til Rom, overantvordede Høvedsmanden over Hundrede Fangerne til Øversten for Livvagten; men Paulus blev det tilstedet at boe for sig selv med en Stridsmand, som bevogtede ham. 17 Men det skede efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte dem, som vare de Fornemste iblandt Jøderne; men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! jeg, som haver Intet gjort mod Folket eller Fædrenes Skikke, er overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder, 18 hvilke vilde ladet mig løs, der de havde forhørt mig, efterdi der var ingen Dødssag imod mig; 19 men der Jøderne talede derimod, nødtes jeg til at indskyde min Sag for Keiseren, dog ikke som den, der havde Noget at anklage mit Folk for. 20 For denne Sags Skyld lod jeg eder kalde hid, at see og tale med eder; thi jeg er sluttet i denne Lænke for Israels Haabs Skyld. 21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig; 22 men vi ønske vel at høre af dig, hvad du mener; thi det er os vitterligt om denne Sect, at den allevegne finder Modsigelse. 23 Men der de havde bestemt ham en Dag, kom Mange til ham i Herberget, for hvilke han udlagde og vidnede om Guds Rige, og søgte at overbevise dem om Læren om Jesu baade af Mose Lov og af Propheterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften. 24 Og Nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men Andre troede ikke. 25 Men der de vare usamdrægtige indbyrdes, skiltes de ad, der Paulus havde sagt det ene Ord: Retteligen haver den Hellig-Aand talet ved Propheten Esaias til vore Fædre og sagt: 26 Gak hen til dette Folk og siig: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende; 27 thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem. 28 Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre. 29 Og der han havde sagt dette, gik Jøderne bort og havde en stor Trætte indbyrdes. 30 Men Paulus blev to fulde Aar i sit leiede Herberge og tog imod Alle, som kom ind til ham, 31 og prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesu med al Frimodighed, uforhindret.
Rom 8:37 : 37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede.
2 Mos 18:11 : 11 Nu veed jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Ting, som de hovmodede sig af, (var han) over dem.
Est 9:1 : 1 Og i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, paa den trettende Dag i den samme (Maaned), der Kongens Ord og hans Lov kom, at det skulde skee, paa den Dag, Jødernes Fjender ventede at herske over dem, — men det vendte sig om, at Jøderne, de selv herskede over deres Hadere —
Sal 76:10 : 10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.
Apg 8:4 : 4 De Adspredte gik imidlertid omkring og forkyndte Evangeliets Lære.
Apg 11:19-21 : 19 De da, som vare adspredte formedelst den Trængsel, som opkom over Stephanus, gik omkring indtil Phoenicien og Cypern og Antiochia, og talede Ordet til Ingen, uden til Jøderne alene. 20 Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til de Græske, og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesum. 21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.
Apg 21:28-36 : 28 og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted, og tilmed haver han og ført Græker ind i Templet og vanhelliget dette hellige Sted. 29 — Thi de havde tilforn seet Trophimus, den Epheser, i Staden med ham, og ham meente de, at Paulus havde ført ind i Templet. — 30 Og den ganske Stad kom i Bevægelse, og der blev et Tilløb af Folk; og de grebe Paulus og droge ham ud af Templet, og strax bleve Dørene lukkede. 31 Men der de søgte at ihjelslaae ham, kom der Budskab til den øverste Høvedsmand for Vagten, at hele Jerusalem var i Forvirring. 32 Han tog strax Stridsfolk og Høvedsmænd over Hundrede til sig og rykkede ind paa dem. Men der de saae den øverste Høvedsmand og Stridsfolket, lode de af at slaae Paulus. 33 Men der den øverste Høvedsmand kom nær til, tog han ham og befoel, at han skulde bindes med to Lænker; og han udspurgte, hvo han var, og hvad han havde gjort. 34 Da raabte den Ene det, den Anden det iblandt Folket; men der han intet Vist kunde erfare for Larmen, befoel han at føre ham til Fæstningen. 35 Men der han kom til Trapperne, skede det, at han maatte bæres af Stridsfolket for Mængdens Vold; 36 thi der fulgte meget Folk efter og raabte: Tag ham bort!
Apg 22:1-9 : 1 I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar til eder! 2 — Men der de hørte, at han talede til dem i det ebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. — Og han sagde: 3 Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus udi Cilicia, men opdragen i denne Stad ved Gamaliels Fødder, oplært efter vor Fædrenelovs Strenghed, og jeg var nidkjær for Gud, ligesom I alle ere idag, 4 og forfulgte denne Lære indtil Døden, bandt og overantvordede i Fængsler baade Mænd og Qvinder, 5 som og den Ypperstepræst maa vidne med mig, og hele de Ældstes Raad, af hvilke jeg endog tog Breve til Brødrene og reiste til Damascus, for at føre ogsaa dem, som der vare, bundne til Jerusalem, at de skulde blive straffede. 6 Men det skede mig, da jeg reiste og kom nær til Damascus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligen omskinnede mig; 7 og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? 8 Men jeg svarede: Hvo er du, Herre? og han sagde til mig: Jeg er Jesus, den Nazaræer, som du forfølger. 9 Men de, som vare med mig, saae vel Lyset og bleve forfærdede, men hørte ikke hans Røst, som talede til mig. 10 Men jeg sagde: Herre, hvad skal jeg gjøre? Men Herren sagde til mig: Staa op, reis til Damascus, og der skal tales til dig om Alt, hvad dig er forordnet at gjøre. 11 Men der Synet var mig betaget ved Glandsen af hiint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damascus. 12 Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede, 13 kom til mig og stod for mig, og sagde til mig: Saul, Broder, see op! og jeg saae op paa ham i den samme Stund. 14 Men han sagde: Vore Fædres Gud haver beskikket dig, at du skulde kjende hans Villie og see den Retfærdige, og høre en Røst af hans Mund; 15 thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du haver seet og hørt. 16 Og nu, hvad bier du efter? staa op, lad dig døbe og dine Synder aftoe, og paakald Herrens Navn. 17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket 18 og saae ham, og han sagde til mig: Skynd dig og gak hastig ud af Jerusalem, fordi de ville ikke annamme dit Vidnesbyrd om mig. 19 Og jeg sagde: Herre, de vide selv, at jeg satte i Fængsel og hudflettede i Synagogerne dem, som troede paa dig; 20 og der Stephani, dit Vidnes, Blod blev udøst, stod jeg og selv hos og havde Behagelighed i hans Mord, og forvarede deres Klæder, som ihjelsloge ham. 21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne. 22 Men de hørte ham indtil dette Ord, og de opløftede deres Røst og sagde: Tag saadan En bort af Jorden! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve. 23 Men der de skrege og kastede Klæderne fra sig, og kastede Støv i Luften, 24 da befoel den øverste Høvedsmand, at han skulde føres ind i Fæstningen, og sagde, at man skulde ved Hudstrygelse forhøre ham, paa det at han kunde faae at vide, af hvad Aarsag de raabte saa imod ham. 25 Men der de spændte ham med Liner, sagde Paulus til Høvedsmanden over Hundrede, som stod hos: Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det udømt? 26 Men der Høvedsmanden over Hundrede hørte dette, gik han til den øverste Høvedsmand, og forkyndte ham det og sagde: See til, hvad du vil gjøre; thi dette Menneske er en Romer. 27 Men den øverste Høvedsmand kom frem og sagde til ham: Siig mig, er du en Romer? Men han sagde: Ja. 28 Og den øverste Høvedsmand svarede: Jeg haver kjøbt denne Borgerret for en stor Sum. Men Paulus svarede: Men jeg er endog født til den. 29 Da lode de, som skulde have forhørt ham, strax af fra ham. Men den øverste Høvedsmand, der han fik at vide, at han var en Romer, frygtede endog, fordi han havde ladet ham binde. 30 Men anden Dagen, der han vilde vide med Vished, hvorfor han anklagedes af Jøderne, løste han ham af Baandene og befoel, at de Ypperstepræster og deres ganske Raad skulde komme sammen; og han førte Paulus frem og fremstillede ham for dem.