Verse 23

Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

Referenced Verses

  • Ordsp 12:11 : 11 Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.
  • Ordsp 28:19 : 19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.
  • Fork 5:9 : 9 Hvo, der elsker Penge, kan ikke mættes af Penge, og hvo, som elsker meget (Gods), faaer dog ikke Gavn deraf; dette er ogsaa Forfængelighed.
  • Fork 8:5-6 : 5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret. 6 Thi alt (det, man haver) Lyst til, haver Tid og Ret, efterdi Menneskets Ulykke er megen over ham.
  • Jer 8:7-9 : 7 Ogsaa en Stork under Himmelen kjender sine bestemte (Tider), og en Turteldue og en Trane og en Svale tage vare paa den Tid, da de skulle komme; men mit Folk, de kjende ikke Herrens Ret. 8 Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? See, Skrivernes falske Pen handler dog falskeligen. 9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have? 10 Derfor vil jeg give Andre deres Hustruer, (og) deres Agre til dem, som skulle eie dem; thi hver er saare gjerrig, fra den Mindste til den Største; fra Prophet og indtil Præst handle de allesammen falskeligen.
  • Ordsp 27:18 : 18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo, der tager vare paa sin Herre, skal æres.
  • Ordsp 27:23-27 : 23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene. 24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone (skulde vare) fra Slægt til Slægt? 25 (Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene. 26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Agers Værd, 27 og (du haver) Gjedemelk nok til din Spise, til Spise for dit Huus og til dine unge Pigers Livs (Ophold).
  • Ordsp 12:14 : 14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
  • Sal 112:5 : 5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
  • Ordsp 6:6-9 : 6 Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis. 7 (Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent, 8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten, 9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn? 10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge, 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
  • Ordsp 11:5-6 : 5 Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed. 6 De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.