Verse 13

Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.

Referenced Verses

  • Sal 35:12 : 12 De betale mig Ondt for Godt, (idet de) berøve min Sjæl.
  • 1 Pet 3:9 : 9 betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjældsord med Skjældsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.
  • 1 Sam 24:17 : 17 Og det skede, der David havde endt at tale disse Ord til Saul, da sagde Saul: Er dette din Røst, min Søn David? og Saul opløftede sin Røst og græd.
  • 1 Sam 31:2-3 : 2 Og Philisterne indhentede Saul og hans Sønner, og Philisterne sloge Jonathan og Abinadab og Malchisua, Sauls Sønner. 3 Og Krigen blev svar imod Saul, og Skytterne fandt ham, Mænd, som skjøde med Bue; og han blev meget saaret af Skytterne.
  • 2 Sam 12:10 : 10 Saa skal nu Sværdet ikke vige fra dit Huus evindeligen, fordi at du foragtede mig og tog Urias, den Hethiters, Hustru, at hun skulde være dig til en Hustru.
  • 2 Sam 21:1-9 : 1 Og der var Hunger i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: (Det er) for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog de Gibeoniter. 2 Da lod Kongen kalde ad de Gibeoniter og sagde til dem, — men de Gibeoniter vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde svoret dem, og Saul søgte efter at slaae dem, der han var nidkjær for Israels og Judæ Børn — 3 og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv? 4 Og de Gibeoniter sagde til ham: Det er os ikke om Sølv eller Guld (at gjøre) med Saul og med hans Huus, og det er os ikke (om at gjøre) at ihjelslaae Nogen i Israel; da sagde han: Hvad I sige, vil jeg gjøre eder. 5 Og de sagde til Kongen: (Anlangende) den Mand, som udryddede os, og som tænkte det mod os, at vi skulde ødelægges og ikke bestaae inden al Israels Landemærke, 6 lad os gives syv Mænd af hans Sønner, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens Udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg, jeg vil give (eder dem). 7 Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn. 8 Og Kongen tog de to Rizpæ, Ajas Datters, Sønner, som hun havde født Saul, nemlig Armoni og Mephiboseth, og Michals (Søsters), Sauls Datters, fem Sønner, som hun havde født Adriel, Barsillai, den Meholathiters, Søn. 9 Og han gav dem i de Gibeoniters Haand, og de hængte dem op paa Bjerget for Herrens Ansigt, og disse syv faldt tillige, og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byghøstens Begyndelse. 10 Da tog Rizpa, Ajas Datter, en Sæk og udbredte sig den paa Klippen fra Høstens Begyndelse, indtil der udøstes Vand af Himmelen over dem; og hun tilstedede ikke Himmelens Fugle at hvile paa dem om Dagen og (ei heller) Markens Dyr om Natten. 11 Og det blev David tilkjendegivet, det, som Rizpa, Ajas Datter, Sauls Medhustru, gjorde. 12 Og David gik hen og tog Sauls Been og hans Søns Jonathans Been fra Mændene i Jabes udi Gilead, som de havde stjaalet af Bethsans Gade, hvor Philisterne havde hængt dem paa den Dag, Philisterne havde slaget Saul paa Gilboa. 13 Og han førte Sauls Been og Jonathans, hans Søns, Been op derfra, og de samlede deres Been, som vare hængte. 14 Og de begrove Sauls Been og hans Søns Jonathans i Benjamins Land i Zela udi Kis, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.
  • Sal 38:20 : 20 Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.
  • Sal 55:12-15 : 12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade. 13 Thi (det er) ikke Fjenden, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; (det er) ikke min Hader, som gjør sig stor over mig, ellers skulde jeg skjule mig for ham. 14 Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding. 15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
  • Sal 109:4-9 : 4 Istedetfor at jeg elskede dem, stode de mig imod, men jeg (var stedse i) Bøn. 5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed. 6 Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand. 7 Naar han dømmes, da skal han udgaae som en Ugudelig, og hans Bøn skal blive til Synd. 8 Hans Dage skulle blive faa, en Anden skal annamme hans Embede. 9 Hans Børn skulle blive faderløse, og hans Hustru Enke. 10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder. 11 Aagerkarlen skal besnære alt det, han haver, og Fremmede skulle røve hans Arbeide. 12 Han skal Ingen have, som drager Miskundhed (til ham), og Ingen skal forbarme sig over hans Faderløse. 13 Hans Afkom skal være til at udryddes; deres Navn skal udslettes i den anden Slægt.
  • Jer 18:20-21 : 20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem. 21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
  • Matt 27:5 : 5 Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hengte sig.
  • Matt 27:25 : 25 Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!
  • Rom 12:17 : 17 Betaler ikke Nogen Ondt for Ondt. Beflitter eder paa det Gode for alle Menneskers Aasyn.
  • 1 Tess 5:15 : 15 Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.