Verse 7

Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken, jeg er som en Natugle i de øde (Steder).

Referenced Verses

• Sal 77:4 : 4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.
• Sal 38:11 : 11 Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft haver forladt mig, og mine Øines Lys, (ja) ogsaa det er ikke hos mig.
• 5 Mos 28:66-67 : 66 Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv. 67 Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften, og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen, for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for dine Øines Syn, som du skal see.
• Job 7:13-16 : 13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage, 14 da forskrækker du mig i Drømme, og ved Syner forfærder du mig, 15 saa min Sjæl udvælger at være qvalt, (ja) Døden heller end mine Beens (Pine). 16 Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed.
• Sal 22:2 : 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.
• Sal 130:6 : 6 Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.
• Klag 3:28-30 : 28 Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham. 29 Han kan sætte sin Mund i Støvet, om der maaskee er Forhaabning. 30 Han kan lade sig slaae paa Kindbenet, han kan mættes med Forhaanelse.
• Mark 14:33-37 : 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. 35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil). 37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?