Verse 100

Jeg er bleven forstandigere end de Gamle, thi jeg haver bevaret dine Befalinger.

Referenced Verses

  • Job 12:12 : 12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
  • Job 15:9-9 : 9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os? 10 Der ere baade Graae og Udlevede iblandt os, som have levet længere end din Fader.
  • Job 28:28 : 28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
  • Job 32:4 : 4 Men Elihu havde biet (efter, at) Job skulde ende sine Ord, efterdi de vare ældre af Aar end han.
  • Job 32:7-9 : 7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom. 8 Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige. 9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten. 10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.
  • Sal 111:10 : 10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
  • Jer 8:8-9 : 8 Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? See, Skrivernes falske Pen handler dog falskeligen. 9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?
  • Matt 7:24 : 24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord, og gjør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe.
  • Jak 3:13 : 13 Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.
  • 1 Kong 12:6-9 : 6 Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som havde staaet for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage? 7 Og de sagde til ham, sigende: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste idag og tjene dem, og svare dem (vel) og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage. 8 Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt. 9 Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os? 10 Og de Unge, som vare opvoxede med ham, talede til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talede til dig, sigende: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gjør du os det lettere, saa skal du tale til dem: Min mindste (Finger) skal være tykkere end min Faders Lænder. 11 Nu da, min Fader belagde eder med et svart Aag, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner. 12 Saa kom Jeroboam og alt Folket til Rhoboam paa den tredie Dag, saasom Kongen havde talet og sagt: Kommer igjen til mig paa den tredie Dag. 13 Og Kongen svarede Folket haardt og forlod de Ældstes Raad, som de havde raadet ham. 14 Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner. 15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Herren, for at han vilde stadfæste sit Ord, som Herren havde talet formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.