Verse 61

De Ugudeliges Hobe berøvede mig, (men) jeg glemte ikke din Lov.

Referenced Verses

• Sal 119:176 : 176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
• Sal 140:5 : 5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
• Ordsp 24:29 : 29 Du skal ikke sige: Saasom han gjorde mig, saa vil jeg gjøre ham; jeg vil betale Enhver efter sin Gjerning.
• Hos 6:9 : 9 Og som naar Nogen bier efter Krigstropperne, (saa er) Præsternes Selskab, de myrde paa Veien til Sichem; sandelig, de gjøre skjændelige Ting.
• Rom 12:17-21 : 17 Betaler ikke Nogen Ondt for Ondt. Beflitter eder paa det Gode for alle Menneskers Aasyn. 18 Dersom det er muligt, da holder Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til eder. 19 Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren. 20 Dersom da din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det gjør, samler du gloende Kul paa hans Hoved. 21 Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.
• 1 Sam 24:9-9 : 9 Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig. 10 Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du de Menneskers Ord, som sige: See, David søger efter din Ulykke? 11 See, dine Øine have seet paa denne Dag, at Herren har givet dig idag i min Haand i Hulen, og der sagdes, at jeg skulde slaae dig ihjel, men (mit Øie) sparede dig; thi jeg sagde: Jeg vil ikke lægge min Haand paa min Herre, thi han er Herrens Salvede.
• 1 Sam 26:9-9 : 9 Men David sagde til Abisai: Fordærv ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og blive uskyldig? 10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer, 11 saa lade Herren det være langt fra mig at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, Kjære, tag Spydet, som er ved hans Hovedgjærde, og den Vandkrukke, og lad os gaae.
• 1 Sam 30:3-5 : 3 Og David og hans Mænd kom til Staden, og see, den var opbrændt med Ild, og deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre vare fangne. 4 Da opløftede David og det Folk, som var hos ham, deres Røst og græd, indtil der var ikke Kraft i dem til at græde. 5 Og Davids to Hustruer vare fangne: Ahinoam, den Jisreelitiske, og Abigail, Nabals, den Carmeliters, Hustru.
• Job 1:17 : 17 Der denne endnu talede, da kom den (Tredie) og sagde: Chaldæerne gjorde tre Hobe, og overfaldt Kamelerne og toge dem, og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.
• Sal 3:1 : 1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
• Sal 119:95 : 95 De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.