Verse 19

Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette.

Referenced Verses

  • Mal 4:4 : 4 Kommer Mose, min Tjeners, Lov ihu, hvilken jeg befoel ham paa Horeb, Skikke og Rette til al Israel.
  • 5 Mos 33:2-4 : 2 Og han sagde: Herren er kommen af Sinai, og er opgangen af Seir for dem, han aabenbarede sig herlig af Parans Bjerg og kom med ti tusinde Hellige; ved hans høire Haand var en brændende Lov til dem, 3 Visseligen du er den, som elsker Folkene; alle deres Hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig hos din Fod, (hver) skal optage af dine Ord. 4 Mose bød os en Lov, (som er) en Eiendom for Jakobs Forsamling.
  • Sal 78:5 : 5 Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn,
  • Sal 103:7 : 7 Han lod Mose vide sine Veie, Israels Børn sine Gjerninger.
  • Sal 76:1 : 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.
  • Rom 3:2 : 2 Meget i alle Maader, fornemmeligen at Guds Ord ere dem betroede.
  • Rom 9:4 : 4 hvilke ere Israeliter, hvilke den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
  • 2 Tim 3:15-17 : 15 og efterdi du fra Barndom af kjender den hellige Skrift, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christum Jesum. 16 Den ganske Skrift er indblæst af Gud, og nyttig til Lærdom, til Overbeviisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed, 17 at det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning.
  • 2 Mos 20:1-9 : 1 Og Gud talede alle disse Ord og sagde: 2 (I.) Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Trælles Huus. 3 Du skal ikke have andre Guder for mig. 4 Du skal ikke gjøre dig udskaaret Billede, eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet, under Jorden. 5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøger Fædres Misgjerning paa Børn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig; 6 og den, som gjør Miskundhed mod tusinde Led, mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud. 7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen. 8 (III.) Kom Sabbatens Dag ihu, at hellige den. 9 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning. 10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, hverken du, eller din Søn, eller din Datter, din Svend, eller din Pige, eller dit Qvæg, eller din Fremmede, som er i dine Porte. 11 Thi i sex Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den. 12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig. 13 (V.) Du skal ikke ihjelslaae. 14 (VI.) Du skal ikke bedrive Hor. 15 (VII.) Du skal ikke stjæle. 16 (VIII.) Du skal ikke svare mod din Næste som et falskt Vidne. 17 (IX.) Du skal ikke begjære din Næstes Huus. 18 Og alt Folket saae Tordenen og Blussene og Basunens Lyd, og Bjerget ryge; ja Folket saae det, og de flyede og stode langt borte. 19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke døe. 20 Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I skulle ikke synde. 21 Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.
  • 2 Mos 21:1-9 : 1 Og disse ere de Love, som du skal sætte dem for. 2 Naar du kjøber en ebraisk Tjener, da skal han tjene sex Aar, og paa det syvende skal han udgaae fri for Intet. 3 Dersom han kom eenlig, da skal han udgaae eenlig; dersom han var en Hustrues Mand, da skal hans Hustru udgaae med ham. 4 Dersom hans Herre haver givet ham en Hustru, og hun haver født ham Sønner eller Døttre, da skal Qvinden og hendes Børn høre hendes Herre til, og han selv skal udgaae eenlig. 5 Men dersom Tjeneren siger hart: Jeg elsker min Herre, min Hustru og mine Børn, jeg vil ikke gaae fri ud, 6 da skal hans Herre, føre ham frem for Dommerne og holde ham op til Døren eller til Dørstolpen, og hans Herre skal gjennemstinge hans Øre med en Syl; saa skal han tjene ham evindeligen. 7 Og naar Nogen sælger sin Datter til at være en Tjenestepige, da skal hun ikke udgaae, som Tjenere udgaae. 8 Dersom hun er ond for hendes Herres Øine, som haver trolovet sig hende, da skal han lade hende løses; han skal ikke have Magt til at sælge hende til et fremmed Folk, naar han forlader hende. 9 Men dersom han trolover hende til sin Søn, skal han gjøre hende efter Døttrenes Ret 10 Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt. 11 Men dersom han ikke gjør mod hende disse tre, da skal hun udgaae for Intet, foruden Penge. 12 Hvo, som slaaer et Menneske, at det døer, han skal visseligen dødes. 13 Men haver han ikke luret efter ham, men Gud haver ladet ham komme for hans Haand, da vil jeg sætte dig et Sted, hvor han skal flye hen. 14 Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe. 15 Og hvo, som slaaer sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes. 16 Og hvo, som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visseligen dødes. 17 Og hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, skal visseligen dødes. 18 Og naar Mænd trættes, og Nogen slaaer sin Næste med en Steen eller med Næve, og han ikke døer, men ligger tilsengs, 19 dersom han da kommer op igjen og gaaer om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog ham, være uskyldig; dog skal han betale hans Forsømmelse og aldeles lade ham læge. 20 Og naar Nogen slaaer sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kjep, at de døe under hans Haand, da skal det visseligen hevnes. 21 Dog dersom han bliver ved Live en Dag eller to Dage, da skal det ikke hevnes; thi det er hans Penge. 22 Og naar Mænd trættes til sammen og slaae en frugtsommelig Qvinde, og hendes Foster fødes, og der skeer ikke Ulykke, det skal visseligen straffes, eftersom Qvindens Mand paalægger ham, og han skal give efter Dommeres (Tykke). 23 Men dersom der skeer Ulykke, da skal du give Liv for Liv.
  • 5 Mos 4:1 : 1 Og nu, Israel, hør paa de Skikke og de Rette, som jeg lærer eder at gjøre, paa det I maae leve, og komme og eie Landet, som Herren, eders Fædres Gud, vil give eder.
  • 5 Mos 4:8 : 8 Og hvilket er saa stort et Folk, som haver saa retfærdige Skikke og Rette, som al denne Lov er, som jeg sætter for eders Ansigt idag?
  • 5 Mos 4:12-13 : 12 Og Herren talede til eder midt af Ilden; I hørte Ordets Røst, men I saae ingen Lignelse foruden Røsten. 13 Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at gjøre, de ti Ord; og han skrev dem paa to Steentavler.
  • 5 Mos 4:45 : 45 Disse ere Vidnesbyrdene og Skikkene og Rettene, som Mose sagde til Israels Børn, der de vare udgangne af Ægypten,
  • 5 Mos 5:22 : 22 Disse Ord talede Herren til eders ganske Forsamling paa Bjerget, midt af Ilden, Skyen og (forfærdeligt) Mørke, med stor Røst, og lagde Intet til; og han skrev dem paa to Steentavler og gav mig dem.
  • 5 Mos 5:31 : 31 Og du, staa her hos mig, saa vil jeg tale til dig alt Budet og Skikkene og Rettene, hvilke du skal lære dem; at de skulle gjøre (derefter) i Landet, som jeg giver dem til at eie det.
  • 5 Mos 6:1 : 1 Og dette er det Bud, de Skikke og de Rette, som Herren eders Gud haver budet at lære eder, for at I skulle gjøre (derefter) i Landet, til hvilket I drage over for at eie det;