Verse 5

Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag!

Referenced Verses

  • Sal 60:4 : 4 Du, som haver kommet Jorden til at skjælve, du, som haver sønderslidt den, læg dens Brøst, thi den ryster.
  • Jes 25:9 : 9 Og man skal sige paa den samme Dag: See, denne er vor Gud, vi have forventet ham, og han skal frelse os; denne er Herren, vi have forventet ham, vi ville fryde og glæde os i hans Salighed.
  • 2 Mos 17:15 : 15 Og Mose byggede et Alter og kaldte dets Navn: Herren (er) mit Banner.
  • 1 Sam 1:17 : 17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.
  • Sal 9:14 : 14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
  • Luk 1:47 : 47 og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,
  • Mika 4:5 : 5 Thi alle Folk vandre, hver i sin Guds Navn; men vi, vi skulle vandre i Herrens vor Guds Navn evindelig og altid.
  • Hab 3:18 : 18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
  • Sal 35:9 : 9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
  • Sal 13:5 : 5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
  • Jes 61:10 : 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
  • Sal 118:15 : 15 Der er en frydefuld Røst om Salighed i de Retfærdiges Pauluner; Herrens høire Haand gjør kraftige (Gjerninger).
  • Jes 12:1-3 : 1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig. 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed. 3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder.
  • Sal 19:4 : 4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.