Verse 24
Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
Referenced Verses
- Sal 145:14 : 14 Herren opholder alle dem, som falde, og opreiser alle de Nedbøiede.
- Ordsp 24:16 : 16 Thi en Retfærdig kan falde syv Gange, og staae op (igjen), men de Ugudelige skulle støde sig i Ulykke.
- Joh 10:27-30 : 27 Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig; 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand. 29 Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand. 30 Jeg og Faderen vi ere Eet.
- Sal 94:18 : 18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
- Luk 22:31-32 : 31 Men Herren sagde: Simon! Simon! see, Satanas begjærede eder, at sigte (eder) som Hvede. 32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal aflade; og naar, du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.
- Mika 7:7-8 : 7 Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig. 8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.
- Luk 2:34 : 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: See, denne er sat Mange i Israel til Fald og (til) Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,
- Sal 34:19-20 : 19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand. 20 Den Retfærdige (vederfares) mange onde Ting, men Herren skal frie ham af dem allesammen.
- Sal 37:17 : 17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
- Sal 40:2 : 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
- Sal 91:12 : 12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
- Sal 147:6 : 6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
- Luk 22:60-62 : 60 Men Peder sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen. 61 Og Herren vendte sig og saae paa Peder; og Peder kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. 62 Og Peder gik ud udenfor og græd bitterligen.