Verse 15

Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.

Referenced Verses

  • 4 Mos 16:30-34 : 30 Men dersom Herren skaber (noget) Nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de nedfare levende i Helvede, da skulle I kjende, at disse Mænd have opirret Herren. 31 Og det skede, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem. 32 Og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som var hos Korah, og alt Godset. 33 Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte over dem, og de omkom midt af Menigheden. 34 Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede for deres Røst; thi de sagde: Paa det at Jorden ikke opsluger os.
  • 2 Sam 17:23 : 23 Og der Achitophel saae, at man ikke havde gjort efter hans Raad, da sadlede han Asenet og gjorde sig rede, og drog til sit Huus, til sin Stad, og beskikkede sit Huus og hængte sig, og han døde og blev begraven i sin Faders Grav.
  • 2 Sam 18:9 : 9 Og Absalom kom lige imod Davids Tjenere, og Absalom red paa en Mule, og der Mulen kom under de indviklede (Grene) af en stor Eeg, da holdtes hans Hoved fast ved Egen, og han blev (hængende) imellem Himmelen og imellem Jorden, men Mulen, som var under ham, løb igjennem.
  • 2 Sam 18:14 : 14 Da sagde Joab: Jeg kan ikke tøve saaledes hos dig; saa tog han tre smaae Spyd i sin Haand og stødte dem i Absaloms Hjerte, da han endnu levede, midt i Egen.
  • Sal 9:17 : 17 Herren er kjendt, at han haver gjort Ret; den Ugudelige er besnæret i sine Hænders Gjerning. (Det er) at betænke. Sela.
  • Sal 59:13 : 13 (for) deres Munds Synd, (for) deres Læbers Ord; ja, lad dem gribes i deres Hovmodighed og for Forbandelse og Løgn, som de fortælle.
  • Sal 64:7 : 7 De randsage Uretfærdigheder, de fuldkomme det, som er nøie randsaget (af dem), ja Enhvers Inderste og dybe Hjerte.
  • Sal 69:22-28 : 22 Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst. 23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare! 24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave. 25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem. 26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner. 27 Thi de forfølge den, som du, du haver slaget, og de fortælle om deres Pine, som du haver saaret. 28 Giv dem hen i Misgjerning over Misgjerning, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed.
  • Sal 109:6-9 : 6 Sæt en Ugudelig over ham, og Satan skal staae ved hans høire Haand. 7 Naar han dømmes, da skal han udgaae som en Ugudelig, og hans Bøn skal blive til Synd. 8 Hans Dage skulle blive faa, en Anden skal annamme hans Embede. 9 Hans Børn skulle blive faderløse, og hans Hustru Enke. 10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder. 11 Aagerkarlen skal besnære alt det, han haver, og Fremmede skulle røve hans Arbeide. 12 Han skal Ingen have, som drager Miskundhed (til ham), og Ingen skal forbarme sig over hans Faderløse. 13 Hans Afkom skal være til at udryddes; deres Navn skal udslettes i den anden Slægt. 14 Hans Fædres Misgjerning skal ihukommes for Herren, og hans Moders Synd ikke udslettes. 15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden; 16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham. 17 Fordi han elskede Forbandelse, saa kom den paa ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev langt fra ham. 18 Og han havde iført Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Been. 19 Den skal blive ham som et Klædebon, som han ifører sig, og som et Bælte, som han altid skal ombinde. 20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
  • Matt 26:24 : 24 Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født.
  • Matt 27:5 : 5 Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hengte sig.
  • Apg 1:18-20 : 18 Denne altsaa forhvervede en Ager ved Uretfærdigheds Løn; og der han styrtede ned, brast han itu, og alle hans Indvolde udvæltede. 19 Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager. 20 Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: Hans Bolig blive øde, og Ingen være, som boer derudi, og en Anden annamme hans Embede!
  • Apg 1:25 : 25 til at annamme denne Tjenestes og Apostel-Embedes Lod, som Judas veg fra, for at gaae hen til sit eget Sted.