Verse 17

Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

Referenced Verses

  • Apg 3:1 : 1 Men Petrus og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bønnens Time, som var den niende.
  • Sal 141:2 : 2 Lad min Bøn bestaae (som) et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse (som) et Aftens Madoffer.
  • Ef 6:18 : 18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjæring, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,
  • 1 Tess 5:17 : 17 Beder uden Afladelse.
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • Apg 10:3 : 3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius!
  • Apg 10:9 : 9 Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.
  • Apg 10:30 : 30 Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon;
  • Sal 92:2 : 2 Det er godt at takke Herren, og at synge dit Navn Psalmer, du Høieste!
  • Dan 6:10 : 10 Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.
  • Dan 6:13 : 13 Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.
  • Mark 1:35 : 35 Og aarle, der det endnu var høi Nat, stod han op, gik ud, og gik hen til et øde Sted og bad der.
  • Mark 6:46 : 46 Og der han havde taget Afsked fra dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
  • Sal 119:62 : 62 Jeg staaer op om Midnat at takke dig for din Retfærdigheds Domme.
  • Sal 119:147-148 : 147 Jeg kom aarle i Tusmørket og raabte; jeg haver haabet paa dit Ord. 148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
  • Sal 5:2-3 : 2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning! 3 Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.
  • Sal 88:13 : 13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
  • Luk 18:1-7 : 1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt. 2 Og han sagde: Der var en Dommer i en Stad, som ikke frygtede Gud og undsaae sig ikke for noget Menneske. 3 Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modstander. 4 Og han vilde længe ikke; men derefter sagde han ved sig selv: Ihvorvel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske, 5 dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke idelig skal komme og plage mig. 6 Men Herren sagde: Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger. 7 Men skulde Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem?
  • Job 19:7 : 7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.
  • Klag 3:8 : 8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.
  • Mark 6:48 : 48 Og han saae, at de lede Nød, idet de roede, thi Vinden var dem imod; og ved den fjerde Nattevagt kom han til dem vandrende paa Søen, og han vilde gaaet dem forbi.