Verse 2

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

Referenced Verses

  • Sal 18:2 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
  • Sal 77:3 : 3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
  • 5 Mos 4:29 : 29 Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.
  • Sal 62:2 : 2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.
  • Sal 62:6 : 6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.
  • Sal 27:5 : 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.
  • Sal 142:3 : 3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
  • Jes 32:2 : 2 Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
  • Sal 18:46 : 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.
  • Sal 42:6 : 6 Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og bruser over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi der er) megen Frelse for hans Ansigt.
  • Sal 43:5 : 5 Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og hvorfor bruser du over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi han er) mit Ansigts megen Frelse og min Gud.
  • Sal 55:5 : 5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
  • Sal 40:2 : 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
  • Jes 54:11 : 11 Du Elendige, som er bortdreven (som ved en Storm), som ikke er trøstet! see, jeg vil lægge dine Stene med Karbunkel, og lægge din Grundvold med Saphirer.
  • Jona 2:2-4 : 2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv. 3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst. 4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
  • Mark 14:33-34 : 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.
  • Luk 22:44 : 44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
  • Sal 143:4 : 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
  • Sal 139:9-9 : 9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav, 10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.