Verse 14

Om I laae imellem Trefødder, (skulle I blive som) en Dues Vinger, der er skjult med Sølv, ja, hvis Vingefjedre (ere indsprængte) med guult opgravet (Guld).

Referenced Verses

  • Sal 51:7 : 7 See, jeg er født i Misgjerning, og min Moder haver undfanget mig i Synd.
  • Jes 1:18 : 18 Kommer dog og lader os gaae irette (med hverandre), siger Herren; dersom eders Synder (end) vare som Purpuret, da skulle de blive hvide som Sneen, om de (end) vare røde som Skarlagenets (Farve, da) skulle de (dog) blive som den (hvide) Uld.
  • Jer 2:3 : 3 (da) Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; Alle, som vilde æde ham, bleve dømte skyldige (for Gud), Ulykke maatte komme paa dem, siger Herren.
  • Åp 19:14-21 : 14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent kosteligt Linklæde. 15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar. 16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre. 17 Og jeg saae en Engel staaende i Solen; og han raabte med høi Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: Kommer og forsamles til den store Guds Nadvere, 18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød, og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaae og Store. 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød.
  • 4 Mos 21:3 : 3 Og Herren hørte Israels Røst, og overgav Cananiterne, og de ødelagde dem og deres Stæder, og de kaldte det Steds Navn Horma.
  • 4 Mos 21:21-35 : 21 Og Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige: 22 Lad mig gaae igjennem dit Land, vi ville ikke bøie til Ager eller til Viingaard, vi ville ikke drikke Vand af (nogen) Brønd, vi ville drage ad Kongeveien, indtil vi komme igjennem dit Landemærke. 23 Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaae igjennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken, og kom til Jahza; og han stred imod Israel 24 Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Eiendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn, men Ammons Børns Landemærke var fast. 25 Saa indtog Israel alle disse Stæder; og Israel boede i alle Amoriternes Stæder, i Hesbon og alle dens tilhørend Byer. 26 Thi Hesbon, den Stad, den hørte Sihon, Amoriternes Konge, til; og han havde først stredet imod Moabiternes Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon. 27 Derfor sige de, som tale Ordsprog: Kommer til Hesbon; Sihons Stad skal bygges og tilberedes. 28 Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad; den haver fortæret Moabs Ar, (ja) de Herrer af Arnons Høie. 29 Vee dig, Moab! du Camos Folk er fortabt; han haver givet sine Sønner, som vare undkomne, og sine Døttre i Fængsel, til Sihon, Amoriternes Konge. 30 Og vi have igjennemskudt dem; Hesbon er fortabt indtil Dibon; og vi have lagt (dem) øde indtil Nophah, som (naaer) indtil Medba. 31 Saa boede Israel i de Amoriters Land. 32 Og Mose sendte ud at bespeide Jaeser, og de indtoge dens tilhørende Byer, og han fordrev Amoriterne, som vare der. 33 Og de vendte sig og droge op ad Veien til Basan; da drog Og, Kongen af Basan, ud imod dem, han og alt hans Folk, til Strid hos Edrei. 34 Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham i din Haand, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon. 35 Og de sloge ham og hans Sønner og alt hans Folk, saa at ham blev Ingen øvrig igjen; og de indtoge hans Land til Eiendom.
  • Jos 10:10-43 : 10 Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, og han slog dem med et svart Slag ved Gibeon, og de forfulgte dem paa Veien, hvor man gaaer op til Beth-Horon, og sloge dem indtil Aseka og indtil Makkeda. 11 Og det skede, der de flyede for Israels Ansigt, (og) de vare der, hvor man gaaer ned fra Beth-Horon, da lod Herren falde store Stene af Himmelen paa dem indtil Aseka, at de døde; de vare flere, som døde af samme Hagelstene, end de, som Israels Børn sloge ihjel med Sværdet. 12 Da talede Josva til Herren paa samme Dag, der Herren gav de Amoriter for Israels Børns Ansigt, og han sagde for Israels Øine: Sol, vær stille i Gibeon, og Maane i Ajalons Dal! 13 Saa var Solen stille, og Maanen blev staaende, indtil Folket havde hevnet sig paa sine Fjender; er det ikke skrevet i den Oprigtiges Bog? saa blev Solen staaende midt paa Himmelen og ilede ikke til at gaae ned henved en heel Dag. 14 Og der var ingen Dag som denne, (hverken) før den eller efter den, at Herren hørte en Mands Røst; thi Herren stred for Israel. 15 Og Josva vendte tilbage, og al Israel med ham, til Leiren ved Gilgal. 16 Men hine fem Konger vare flyede, og de havde skjult sig i Hulen ved Makkeda. 17 Og det blev Josva tilkjendegivet, og man sagde: De fem Konger ere fundne skjulte i Hulen ved Makkeda. 18 Og Josva sagde: Vælter store Stene for Gabet paa Hulen, og bestiller Mænd ved den, for at tage vare paa dem. 19 Og I, staaer ikke (stille), forfølger eders Fjender og slaaer deres Bagtrop; lader dem ikke komme til deres Stæder, thi Herren eders Gud haver givet dem i eders Haand. 20 Og det skede, der Josva og Israels Børn havde fuldendt at slaae dem med et saare stort Slag, indtil de havde Ende, da vare nogle Overblevne blevne tilovers af dem, og de kom ind i de faste Stæder. 21 Men alt Folket vendte tilbage til Leiren til Josva ved Makkeda med Fred; der havde Ingen rørt sin Tunge imod Israels Børn, ja ikke mod Nogen af dem. 22 Og Josva sagde: Aabner Gabet paa Hulen, og udfører disse fem Konger til mig af Hulen. 23 Og de gjorde saa, og udførte de fem Konger til ham af Hulen: Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lachis, Kongen af Eglon. 24 Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse. 25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod. 26 Saa slog Josva dem derefter og dræbte dem, og hængte dem paa fem Træer; og de bleve hængende paa Træerne indtil Aftenen. 27 Og det skede ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, der som de vare skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, (som ere der) indtil denne samme Dag. 28 Og Josva indtog Makkeda paa den samme Dag, og slog den med skarpe Sværd, og dens Konge ødelagde han tilligemed dem, og alle Personer, som var i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; og han gjorde ved Kongen af Makkeda, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho. 29 Og Josva og al Israel med ham gik over fra Makkeda til Libna, og han stred mod Libna. 30 Og Herren gav ogsaa den i Israels Haand, og dens Konge, og han slog den med skarpe Sværd, og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers deri; og han gjorde ved dens Konge, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho. 31 Og Josva og al Israel med ham gik over fra Libna til Lachis; og han slog Leir imod den og stred imod den. 32 Og Herren gav Lachis i Israels Haand, og han indtog den om anden Dagen, og han slog den med skarpe Sværd, og alle Personer, som vare i den; i alle (Maader), som han gjorde mod Libna. 33 Da drog Horam, Kongen af Geser, op at hjælpe Lachis; men Josva slog ham og hans Folk, indtil at han lod ham Ingen, som var øvrig, blive tilovers. 34 Og Josva og al Israel med ham gik over fra Lachis til Eglon; og de sloge Leir imod den og strede imod den. 35 Og de indtoge den paa den samme Dag og sloge den med skarpe Sværd, og han ødelagde alle Personer, som vare i den, paa den samme Dag; i alle (Maader), som han gjorde mod Lachis. 36 Siden drog Josva og al Israel op med ham fra Eglon til Hebron, og de strede imod den. 37 Og de indtoge den og sloge den med skarpe Sværd, og dens Konge og alle dens Stæder og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers, i alle (Maader), som han gjorde mod Eglon; og han ødelagde den og alle Personer, som vare i den. 38 Saa vendte Josva tilbage, og al Israel med ham, til Debir, og stred imod den. 39 Og han indtog den og dens Konge og alle dens Stæder, og de sloge dem med skarpe Sværd, og de ødelagde alle Personer, som vare i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; ligesom han gjorde ved Hebron, saa gjorde han ved Debir og dens Konge, og ligesom han gjorde ved Libna og dens Konge. 40 Saa slog Josva alt Landet paa Bjergene, og mod Sønden, og i det Lave, og hos Vandløbene, og alle deres Konger, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; og han ødelagde alt (det, som havde) Aande, saasom Herren, Israels Gud, havde befalet. 41 Og Josva slog dem fra Kades-Barnea og indtil Assa, og alt Gosen Land og indtil Gibeon. 42 Og Josva indtog alle disse Konger med deres Land paa eengang; thi Herren, Israels Gud, stred for Israel. 43 Saa vendte Josva tilbage, og al Israel med ham, til Leiren ved Gilgal.
  • Jos 12:1-9 : 1 Og disse ere Landets Konger, som Israels Børn sloge, og eiede deres Land paa hiin Side Jordanen mod Solens Opgang, fra den Bæk Arnon indtil det Bjerg Hermon og al den slette Mark mod Østen: 2 Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, som herskede fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæks Bred, og midt i Bækken, og over Halvdelen af Gilead, og indtil den Bæk Jabok, (som er) Ammons Børns Landemærke, 3 og over den slette Mark indtil Cinneroths Hav mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark, det salte Hav mod Østen, paa den Vei til Beth-Jesimoth, og fra Sønden, nede ved Pisgæ Vandløb; 4 og Ogs Landemærke, Kongens af Basan, som var tilovers af Kjæmperne, han, som boede i Astharoth og i Edrei, 5 og som herskede over Hermons Bjerg og over Salcha og over al Basan, indtil de Gesuriters og Maachathiters Landemærke, og over Halvdelen af Gilead til Sihons, Kongen af Hesbons, Landemærke. 6 Mose, Herrens Tjener, og Israels Børn sloge dem; og Mose, Herrens Tjener, gav de Rubeniter og de Gaditer og Halvdelen af Manasse Stamme det til Eiendom. 7 Og disse ere Landets Konger, som Josva og Israels Børn sloge paa denne Side Jordanen mod Vesten, fra Baal-Gad i Libanons Dal og indtil det slette Bjerg, som strækker sig op mod Seir, — og Josva gav Israels Stammer det (Land) til Eiendom efter deres Afdelinger — 8 paa Bjergene, og i det Lave, og paa den slette Mark, og ved Vandløbene, og i Ørken, og mod Sønden, de Hethiter, Amoriter og Caaniter, Pheresiter, Heviter og Jebusiter: 9 Kongen af Jericho een; Kongen af Ai, som ligger ved Siden af Bethel, een; 10 Kongen af Jerusalem een; Kongen af Hebron een; 11 Kongen af Jarmuth een; Kongen af Lachis een; 12 Kongen af Eglon een; Kongen af Geser een; 13 Kongen af Debir een; Kongen af Geder een; 14 Kongen af Horma een; Kongen af Arad een; 15 Kongen af Libna een; Kongen af Adullam een; 16 Kongen af Makkeda een; Kongen af Bethel een; 17 Kongen af Thappuah een; Kongen af Hepher een; 18 Kongen af Aphek een; Kongen af Lassaron een; 19 Kongen af Madon een; Kongen af Hazor een; 20 Kongen af Simron-Meron een; Kongen af Achsaph een: 21 Kongen af Thaanach een; Kongen af Megiddo een; 22 Kongen af Kedes een; Kongen af Jokneam ved Carmel een; 23 Kongen af Dor for Dors Egn een; Hedningernes Konge af Gilgal een; 24 Kongen af Thirza een; alle Konger vare een og tredive.
  • Dom 2:7 : 7 da tjente Folket Herren, saalænge Josva levede, og saalænge de Ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde seet al Herrens store Gjerning, som han havde gjort mod Israel.
  • Dom 9:48 : 48 Da gik Abimelech op paa det Bjerg Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelech tog Øxen i sin Haand og hug en Green af Træerne, og løftede den op og lagde den paa sin Axel; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I saae, jeg gjorde, det skynder eder at gjøre, som jeg.