Verse 8

De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.

Referenced Verses

  • Jud 1:16 : 16 Disse ere de, som knurre, som klage over Skjebnen, som vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.
  • 2 Mos 1:9-9 : 9 Og han sagde til sit Folk: See, Israels Børns Folk ere flere og stærkere end vi. 10 Velan, vi ville være kloge imod det, at det ikke skal blive mangfoldigt; og det kunde skee, om der blev Leilighed til en Krig, kunde det ogsaa give sig til vore Fjender og føre Krig imod os, og drage op af Landet.
  • 1 Sam 13:19 : 19 Og der blev ingen Smed funden i alt Israels Land; thi Philisterne sagde: At Ebræerne ikke skulle gjøre Sværd eller Spyd.
  • 1 Kong 21:7-9 : 7 Da sagde Jesabel, hans Hustru, til ham: Du, skulde du nu have at skaffe med Riget over Israel? staa op, æd Brød og lad dit Hjerte være vel (tilmode), jeg, jeg vil give dig Naboths, den Jisreeliters, Viingaard. 8 Og hun skrev Breve i Achabs Navn og beseglede (dem) med hans Signet, og hun sendte Brevene til de Ældste og til de Ypperste, som vare i hans Stad, som boede hos Naboth. 9 Og hun skrev i Brevene og sagde: Lader udraabe en Faste og sætter Naboth øverst iblandt Folket. 10 Og sætter to Mænd, Belials Børn, tvært over for ham, som skulle vidne mod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen; og fører ham ud og stener ham, at han døer. 11 Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem. 12 De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket. 13 Og de to Mænd, de Belials Børn, kom og sadde tvært over for ham, og de Belials Mænd vidnede imod Naboth for Folket og sagde: Naboth bandede Gud og Kongen; og de førte ham ud udenfor Staden og stenede ham med Stene, at han døde. 14 Og de sendte til Jesabel og lode sige: Naboth er stenet og er død. 15 Og det skede, der Jesabel hørte, at Naboth var stenet og var død, da sagde Jesabel til Achab: Staa op, indtag Naboths, den Jisreeliters, Viingaard, som han vægrede at give dig for Penge; thi Naboth lever ikke, men er død. 16 Og det skede, der Achab hørte, at Naboth var død, da stod Achab op at gaae ned til Naboths, den Jisreeliters, Viingaard, at indtage den til Eiendom. 17 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde: 18 Staa op, gak ned imod Achab, Israels Konge, som er i Samaria; see, han er i Naboths Viingaard, hvorhen (han er) nedgaaen at indtage den til Eiendom. 19 Og du skal tale til ham og sige: Saaledes sagde Herren: Har du baade ihjelslaget, og tilmed indtaget en Eiendom? fremdeles skal du tale til ham og sige: Saa siger Herren: Paa det Sted, hvor Hundene slikkede Naboths Blod, skulle Hundene slikke dit Blod, (ja) ogsaa dit. 20 Og Achab sagde til Elias: Har du fundet mig, min Fjende? og han sagde: Jeg har fundet (dig), fordi at du har solgt dig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine. 21 See, jeg vil føre Ulykke over dig og borttage dine Efterkommere, og udrydde af Achab den, som pisser paa Væggen, og den Beholdne og den Efterladte i Israel. 22 Og jeg vil gjøre dit Huus som Jeroboams, Nebats Søns, Huus, og som Baesas, Ahias Søns, Huus, for den Opirrelses Skyld, som du har opirret (mig) med, og kom Israel til at synde. 23 Og om Jesabel har Herren ogsaa talet og sagt: Hundene skulle æde Jesabel inden Jisreels Mure. 24 Den af Achab, som døer i Staden, skulle Hundene æde, og den, som døer paa Marken, skulle Fuglene under Himmelen æde. 25 Enddog var Ingen som Achab, som havde solgt sig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine, fordi hans Hustru Jesabel tilskyndte ham. 26 Og han handlede saare vederstyggeligen, idet han vandrede efter de stygge Afguder, aldeles ligesom Amoriterne gjorde, hvilke Herren fordrev for Israels Børns Ansigt. 27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen. 28 Og Herrens Ord skede til Elias, den Thisbiter, og sagde: 29 Haver du seet, at Achab har ydmyget sig for mit Ansigt? fordi han har ydmyget sig for mit Ansigt, da vil jeg ikke lade det Onde komme i hans Dage; i hans Søns Dage vil jeg føre det Onde over hans Huus.
  • Sal 10:10-11 : 10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage. 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.
  • Sal 12:4-5 : 4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord), 5 dem, som sige: Ved vor Tunge ville vi faae Overhaand, vore Læber (staae) med os; hvo er vor Herre?
  • Sal 17:10 : 10 De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.
  • Sal 53:1-4 : 1 Til Sangmesteren; paa Machalath; Davids (Psalme), som giver Underviisning. 2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt. 3 Gud saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var en Forstandig, som søgte Gud. 4 Enhver er vendt tilbage, de ere stinkende tillige; (der er) Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
  • Ordsp 30:13-14 : 13 en Slægt, hvis Øine ere (heel) høie, og dens Øienlaage ere opløftede, 14 en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive til at fortære de Elendige af Landet og de Fattige iblandt Menneskene.
  • Jer 7:9-9 : 9 Skulde I stjæle, slaae ihjel og bedrive Hor og sværge falskeligen, og gjøre Røgelse for Baal og vandre efter fremmede Guder, som I ikke kjende? 10 Og I kom (dog) og stode for mit Ansigt i dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, og sagde: Vi ere befriede; paa det (I siden kunde) gjøre alle disse Vederstyggeligheder. 11 Mon dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, være en Røverhule for eders Øine? ja jeg, see, jeg haver seet det, siger Herren.
  • Hos 7:16 : 16 De omvendte sig, (men) ikke til den Høieste, de vare som en falsk Bue; deres Fyrster skulle falde ved Sværdet for deres Tunges Fortørnelse; denne er deres Bespottelse i Ægypti Land.
  • 2 Pet 2:10 : 10 men meest dem, som vandre efter Kjødet i Besmittelsens Lyster, og foragte Herredømme. Dumdristige, selvraadige, bæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,
  • 2 Pet 2:18 : 18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
  • Sal 10:2 : 2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.