| Bibelvers

Verse 3

Der ere herlige Ting sagte i dig, du Guds Stad. Sela.

Referenced Verses

Sal 46:4 : 4 om end Vandene deri bruse og oprøres, (og) Bjergene bæve af dets stolte (Bølger). Sela.
Esek 36:11-38 : 11 Ja, jeg vil formere Folk og Fæ hos eder, og de skulle blive mangfoldige og være frugtbare; og jeg vil lade eder boe der som i eders gamle (Tider), og gjøre eder godt (mere) end i eders Begyndelse, og I skulle fornemme, at jeg er Herren. 12 Og jeg vil gjøre, at Mennesker skulle gaae paa eder, (ja) mit Folk Israel, og de skulle eie dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gjøre dem barnløse. 13 Saa sagde den Herre Herre: Efterdi de sige til eder: Du (Land!) haver ædet Mennesker, og du haver været (et Land), som haver gjort dine Folk barnløse, 14 derfor skal du ikke ydermere æde Folk, og ei ydermere gjøre dine Folk barnløse, siger den Herre Herre. 15 Og jeg vil gjøre, at man ikke ydermere skal høre Hedningernes Forsmædelse over dig, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse, og ikke gjøre dine Folk barnløse ydermere, siger den Herre Herre. 16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: 17 Du Menneskesøn! Israels Huus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vei og ved deres Handeler; som en fraskilt Qvindes Ureenhed var deres Vei for mit Ansigt. 18 Og jeg udøste min Grumhed over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og (fordi) de havde besmittet det ved deres (stygge) Afguder. 19 Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve bortkastede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vei og efter deres Handeler. 20 Og der de vare komne til Hedningerne, derhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Ere disse Herrens Folk, og ere de uddragne af hans Land? 21 Men jeg sparede (dem) for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Huus vanhelligede iblandt Hedningerne, der hvor de kom hen. 22 Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Jeg gjør det ikke for eders Skyld, (I af) Israels Huus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, der hvor I kom hen. 23 Thi jeg vil helliggjøre mit det store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, som I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre Herre, naar jeg helliggjøres midt iblandt eder for eders Øine. 24 Thi jeg vil tage eder fra Hedningerne, og samle eder af alle Landene, og lade eder komme til eders Land (igjen). 25 Og jeg vil stænke reent Vand over eder, og I skulle blive rene; af alle eders Ureenheder og fra alle eders (stygge) Afguder vil jeg rense eder. 26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte, og give en ny Aand inden i eder, og borttage det Steenhjerte af eders Kjød, og give eder et Kjødhjerte. 27 Og jeg vil give min Aand inden i eder, og gjøre det, at I skulle vandre i mine Skikke, og holde og gjøre mine Rette. 28 Og I skulle boe i Landet, som jeg gav eders Fædre, og være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud. 29 Og jeg vil frelse eder af alle eders Ureenheder, og jeg vil kalde paa Kornet og formere det, og ikke sende Hunger over eder. 30 Og jeg vil formere Frugt paa Træerne og Grøde paa Marken, paa det I skulle ikke ydermere tage imod Hungers Forhaanelse iblandt Hedningerne. 31 Da skulle I komme eders de onde Veie ihu og eders Idrætter, som ikke vare gode; og I skulle væmmes ved eder selv for eders Misgjerninger og for eders Vederstyggeligheder. 32 (Dette) gjør jeg ikke for eders Skyld, siger den Herre Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder for eders Veie, (I af) Israels Huus! 33 Saa sagde den Herre Herre: Paa den Dag, jeg skal rense eder af alle eders Misgjerninger, da vil jeg lade Stæderne beboes, og de øde (Stæder) skulle bygges. 34 Og det ødelagte Land skal dyrkes, istedetfor at det var (aldeles) øde for Enhvers Øine, som gik igjennem (det). 35 Og de skulle sige: Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere faste (og) beboede. 36 Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver bygget de Nedbrudte, plantet de Ødelagte; jeg, Herren, jeg haver talet og gjort (det). 37 Saa sagde den Herre Herre: Jeg vil endnu i dette (Stykke) lade mig adspørges af Israels Huus til at gjøre ved dem (dette): Jeg vil formere dem med Mennesker som med Faar. 38 Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens bestemte (Høitider), saa skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
Esek 37:27-28 : 27 Og mit Tabernakel skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk. 28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
Hebr 12:22-23 : 22 men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde, 23 til de Førstefødtes Forsamling og Menighed, som ere opskrevne i Himlene, og til Gud, Alles Dommer, og til de fuldkommede Retfærdiges Aander,
Åp 14:1 : 1 Og jeg saae, og see, Lammet stod paa Bjerget Zion, og med det hundrede fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Faders Navn skrevet i deres Pander.
Åp 21:10-27 : 10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud. 11 Den havde Guds Herlighed, og dens Glands var som den dyrebareste Steen, som krystalklar Jaspis. 12 Den havde ogsaa en stor og høi Muur med tolv Porte, og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers; 13 mod Østen tre Porte, mod Norden tre Porte, mod Sønden tre Porte, mod Vesten tre Porte. 14 Og Stadens Muur havde tolv Grundvolde, og paa dem Lammets tolv Apostlers Navne. 15 Og den, som talede med mig, havde et Guldrør, at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Muur. 16 Og Staden ligger i en Fiirkant, og dens Længde er saa stor som Bredden. Og han maalte Staden med Røret: tolv tusinde Stadier; dens Længde og Bredde og Høide ere lige. 17 Og han maalte dens Muur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter et Menneskes Maal, som Engelen brugte. 18 Og dens Muur var fra Grunden opbygget af Jaspis, og Staden var reent Guld, lig det rene Glar. 19 Og Stadens Muurs Grundvolde vare prydede med allehaande dyrebare Stene: Den første Grundvold var Jaspis, den anden Saphir, den tredie Chalcedon, den fjerde Smaragd, 20 den femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Chrysolith, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Chrysopras, den ellevte Hyacinth, den tolvte Amethyst. 21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, enhver af Portene (var) af een Perle, og Stadens Gade var reent Guld, som et gjennemsigtigt Glar. 22 Og jeg saae intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet. 23 Og Staden behøver ikke Solen eller Maanen til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys. 24 Og Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Herlighed og Hæder til den. 25 Og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der. 26 Og de skulle føre Folkenes Herlighed og Hæder til den. 27 Og intet Ureent skal komme ind i den, ei heller hvad der øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livsens Bog.
Sal 48:2-3 : 2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg. 3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
Sal 48:11-13 : 11 O Gud! ligesom dit Navn er, saa er din Priis indtil Jordens Ender; din høire Haand er fuld af Retfærdighed. 12 Zions Bjerg glæder sig, Judæ Døttre fryde sig for dine Dommes Skyld. 13 Gaaer omkring Zion og omringer den, tæller dens Taarne.
Sal 125:1-2 : 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig. 2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
Jes 12:6 : 6 Raab høit og syng (med Fryd), du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.
Jes 49:14-26 : 14 Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig. 15 Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig. 16 See, jeg tegnede dig paa begge Hænder; dine Mure ere idelig for mig. 17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig. 18 Opløft dine Øine omkring og see, alle disse ere samlede, de komme til dig; (saa sandt) jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem (paa dig), som Bruden gjør. 19 Ja (anlangende) dine Ørkener og dine ødelagte (Stæder) og dit nedbrudte Land, sandeligen, det skal nu blive for snevert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle blive langt borte. 20 Dine Børn, som du var berøvet, skulle endnu sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, hold dig nær til mig, at jeg maa boe (hos dig). 21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo haver avlet mig disse? eftersom jeg var barnløs og eenlig; jeg var henflyttet og henvegen, og hvo haver opdraget disse? see, jeg, jeg var overbleven alene, hvor (vare da) disse? 22 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opløfte min Haand til Hedningerne, og opløfte mit Banner til Folkene, og de skulle føre dine Sønner frem i Kjortelfligen, og dine Døttre skulle bæres paa Skuldrene. 23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig. 24 Mon det skal tages fra den Vældige, (som han har) taget, og mon den Retfærdiges Fanger skulle undkomme? 25 Ja, saa sagde Herren: Baade skulle den Vældiges Fanger tages (fra ham), og det, en Tyran haver taget, skal undkomme; og jeg, jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og jeg, jeg vil frelse dine Børn. 26 Og jeg vil komme dem, som berøvede dig, til at æde deres (eget) Kjød, de skulle blive drukne af deres (eget) Blod som af Most, og alt Kjød skal kjende, at jeg, Herren, er din Frelser, og din Gjenløser den Mægtige i Jakob.
Jes 54:2-9 : 2 Udvid dit Pauluns Sted og lad dem udbrede dine Boligers Gardiner, forhindre det ikke; stræk dine Snorer langt ud og befæst dine Nagler. 3 Thi du skal udbryde paa høire og venstre Side, og din Sæd skal arve Hedningerne, og de skulle lade beboe de ødelagte Stæder. 4 Frygt ikke, thi du skal ikke beskjæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke blive tilskamme; men du skal glemme din Jomfrudoms Skam, og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse. 5 Thi den, som haver gjort dig, er din Mand, Herren Zebaoth er hans Navn, og din Gjenløser er Israels Hellige, han skal kaldes al Jordens Gud. 6 Thi Herren haver kaldet dig som en forladt Qvinde og bedrøvet i Aanden; dog (er du ham) en Ungdoms Hustru, skjøndt du var forkastet, sagde din Gud. 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder. 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser. 9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig. 10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer.
Jes 59:20-60:22 : 20 Og der skal komme en Gjenløser til Zion og til dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger Herren. 21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid). 1 Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig. 2 Thi see, Mørket skal skjule Jorden, og Dunkelhed Folkene; men Herren skal oprinde over dig, og hans Herlighed skal sees over dig. 3 Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig. 4 Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden. 5 Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig. 6 Kamelernes Mangfoldighed skal skjule dig, Veiløbere af Midian og Epha, alle de af Scheba skulle komme; de skulle bære Guld og Røgelse, og bebude Herrens megen Priis. 7 Alle Faar af Kedar skulle samles til dig, Nebajoths Vædere skulle tjene dig; de skulle offres paa mit velbehagelige Alter, og jeg vil pryde min Herligheds Huus. 8 Hvo ere disse, der flyve som en Sky, og som Duerne til deres Vinduer? 9 Thi Øer skulle bie efter mig, og Tharsis-Skibe ere i Begyndelsen, at føre dine Børn hid langt fra, (ja) deres Sølv og deres Guld med dem, til Herrens, din Guds, Navn og til Israels Hellige, thi han haver prydet dig. 10 Og den Fremmedes Børn skulle bygge dine Mure, og deres Konger tjene dig; thi jeg slog dig i min Vrede, men jeg forbarmer mig over dig i min Velbehagelighed. 11 Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil). 12 Thi hvilket Folk og Rige, som ikke vil tjene dig, skal fordærves, og Folkene skulle vist ødelægges. 13 Libanons Herlighed skal komme til dig, Fyrretræ, Bøgetræ og Buxbom tillige, til at pryde min Helligdoms Sted med, og jeg vil gjøre mine Fødders Sted herligt. 14 Og deres Børn, som dig trængte, skulle gaae bøiede til dig, og de skulle nedbøie sig for dine Fødders Saaler, ja Alle, som dig bespottede; og de skulle kalde dig Herrens Stad, Zion, den Helliges i Israel. 15 Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt. 16 Og du skal die Hedningers Melk, og die Kongers Bryst, og du skal fornemme, at jeg er Herren, som frelser dig, og din Gjenløser Jakobs Mægtige. 17 Jeg vil fremføre Guld istedetfor Kobberet, og fremføre Sølv istedetfor Jernet, og Kobber for Træet, og Jern istedetfor Stenene, og jeg vil gjøre, at din Besøgelse (skal blive til) Fred, og dine Trængere til Retfærdighed. 18 Der skal ikke ydermere høres Vold i dit Land, (eller) Ødelæggelse og Forstyrrelse i dine Landemærker, men du skal kalde dine Mure Salighed, og dine Porte Priis. 19 Solen skal ikke ydermere være dig til et Lys om Dagen, og Maanen skal ikke oplyse dig til et Skin, men Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Gud til din Herlighed. 20 Din Sol skal ikke ydermere gaae ned, og din Maane ikke borttages; thi Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Sorgs Dage ere (da) fuldendte. 21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig. 22 Den Lille skal blive til Tusinde, og den Ringe til et stærkt Folk; jeg, Herren, jeg vil lade det hasteligen komme i sin Tid.
Jes 61:3-62:12 : 3 at beskikke for de Sørgende i Zion, at dem skal gives Prydelse for Aske, Glædens Olie for Sorrig, priselige Klæder for en vansmægtet Aand, og at de skulle kaldes Retfærdighedens Ege, Herrens Plantelse, til at bevise mig selv herlig. 4 Og de skulle bygge de gamle øde Steder, opreise de forrige Ødelæggelser og fornye de øde Steder, (som have været) ødelagte fra Slægt til Slægt. 5 Og Fremmede skulle staae og føde eders Faar, og en Udlændings Børn skulle være eders Agermænd og eders Viingaardsmænd. 6 Og I skulle kaldes Herrens Præster, man skal kalde eder vor Guds Tjenere; I skulle æde Hedningernes Gods og rose eder af deres Herlighed, 7 For eders dobbelte Beskjæmmelse og derfor, at de have sjunget: Skjændsel var eders Deel, derfor skulle I eie en dobbelt Arvelod i deres Land, I skulle have evig Glæde. 8 Thi jeg er Herren, som elsker Ret, som hader Rov i Brændoffer, og jeg vil give, (at) deres Arbeide (skal skee) i Sandhed, og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem. 9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet. 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi. 11 Thi som Jorden udgiver sin Grøde, og som en Have lader sin Sæd opvoxe, saa skal den Herre Herre lade opvoxe Retfærdighed og Priis for alle Hedningerne. 1 For Zions Skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems Skyld vil jeg ikke være stille, indtil dens Retfærdighed udgaaer som et Skin, og dens Salighed brænder som et Blus. 2 Og Hedningerne skulle see din Retfærdighed, og alle Konger din Herlighed; og du skal kaldes med et nyt Navn, hvilket Herrens Mund skal nævne. 3 Og du skal være en deilig Krone i Herrens Haand, og en kongelig Hue i din Guds Haand. 4 Man skal ikke ydermere kalde dig en Forladt, ei heller skal dit Land kaldes ydermere ødelagt, men du skal kaldes min Lyst i det, og dit Land (skal kaldes) en Ægtehustru; thi Herren haver Lyst til dig, og dit Land skal være en Ægtehustru. 5 Thi som en ung Karl holder Ægteskab med en Jomfru, (saa) skulle dine Børn holde Ægteskab hos dig, og (som) en Brudgom glæder sig ved en Brud, skal din Gud glæde sig ved dig. 6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie. 7 Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden. 8 Herren svoer ved sin høire Haand og ved sin Magts Arm: Jeg vil ikke ydermere give dine Fjender dit Korn til Spise, ei heller skulle en Udlændings Børn drikke din Most, som du haver arbeidet for. 9 Thi de, som indsanke hiint, skulle æde det og love Herren, og de, som samle denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde. 10 Gaaer igjennem, gaaer igjennem Portene, rydder Folkets Vei; baner, baner den banede Vei, kaster Stene deraf, opløfter et Banner for Folkene. 11 See, Herren lader sig høre til Jordens Ende; siger Zions Datter: See, din Salighed kommer, see, hans Løn er med ham, og hans Gjerning er for ham. 12 Og de skulle kalde dem et helligt Folk, Herrens Igjenløste, og dig skal man kalde en søgt (Stad, ja) en Stad, som ikke er forladt.
Jer 3:14-17 : 14 Omvender eder, I forvendte Børn! siger Herren, thi jeg, jeg haver været eders Huusbonde, og jeg vil antage eder (igjen), Een af en Stad, og To af en Slægt, og jeg vil føre eder til Zion. 15 Og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjerte, og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand. 16 Og det skal skee, naar I ere blevne mange, og ere blevne frugtbare i Landet i de samme Dage, siger Herren, (da) skulle de ikke sige ydermere: Herrens Pagtes Ark, og den skal ikke (mere) opkomme i (Nogens) Hjerte; og de skulle ikke (mere) komme den ihu og ikke søge den, ja, det skal ikke skee ydermere. 17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.
Jer 31:12-13 : 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere. 13 Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
Esek 36:2 : 2 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Fjenden sagde over eder: Ha! og: De evige Høie ere blevne os til Eiendom,
Esek 40:1-9 : 1 I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen. 2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden. 3 Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten. 4 Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer. 5 Og see, (der gik) en Muur udenom Huset trindt omkring, og i Mandens Haand var det Maalerør, sex Alen (langt, saa hver var en almindelig) Alen og en Haandbred, og han maalte Bygningens Bredde, eet Rør, og Høiden, eet Rør. 6 Og han kom til Porten, som var vendt til Veien, mod Østen, og gik op ad dens Trapper, og han maalte Portens Dørtærskel, eet Rør i Bredden, og den anden Dørtærskel, eet Rør i Bredden; 7 (hvert) Kammer, eet Rør i Længden og eet Rør i Bredden, og fem Alen imellem Kamrene, og Portens Dørtærskel ved Portens Forhuus indentil, eet Rør. 8 Og han maalte Portens Forhuus indentil, eet Rør. 9 Og han maalte det (andet) Forhuus ved Porten, otte Alen, og det øverste Dørtræ, to Alen, og Portens Forhuus var indentil. 10 Og Portens Kammere paa Veien mod Østen vare tre paa denne, og tre paa hiin(Side), de tre havde eet Maal; og der var eet Maal paa de øverste Dørtræer paa begge Sider. 11 Og han maalte Portens Dørs Bredde, ti Alen, (og) Portens Længde, tretten Alen. 12 Og (der var) en Plads foran Kamrene, een Alen (paa denne), og en Plads, een Alen paa den (anden Side), og (hvert) Kammer var sex Alen paa denne, og sex Alen paa den (anden Side). 13 Og han maalte Porten fra et Kammers Tag indtil et (andet Kammers) Tag, fem og tyve Alen bred; (der var) Dør mod Dør. 14 Og han gjorde de øverste Dørtræer tredsindstyve Alen, nemlig til Forgaardens øverste Dørtræ, trindt omkring Porten. 15 Og fra Portens Forside, hvor Indgangen er, indtil Forhusets Forside, (til) den inderste Port, (maalte han) halvtredsindstyve Alen. 16 Og der vare snevre Vinduer paa Kamrene og ved deres øverste Dørtræer indenfor Porten trindt omkring, og ligesaa i Forhusene, og der vare Vinduer trindt omkring indentil, og ved (hvert) øverste Dørtræ vare Palmer. 17 Og han førte mig til den yderste Forgaard, og see, der vare Kammere og et Gulv, lagt i Forgaarden trindt omkring; der vare tredive Kammere paa Gulvet. 18 Og der var et Gulv ved Portenes Side, tvært over for Portenes Længde; (det var) det nederste Gulv. 19 Og han maalte Bredden fra Forsiden af den nederste Port foran for den inderste Forgaard udentil, hundrede Alen mod Østen og mod Norden. 20 Og Porten, som var vendt paa Veien mod Norden, ved den yderste Forgaard, dens Længde og dens Bredde maalte han. 21 Og dens Kammere, tre paa denne, og tre paa den (anden Side), og dens øverste Dørtræer og dens Forhuse vare efter den første Ports Maal; halvtredsinds tyve Alen var Længden derpaa, og fem og tyve Alen Bredden. 22 Og dens Vinduer og dens Forhuse og dens Palmer vare efter Portens Maal, som var vendt mod Veien mod Østen, og man gik op ad syv Trapper dertil, og dens Forhuus var foran dem. 23 Og Porten til den inderste Forgaard var mod den Port mod Norden og mod Østen, og han maalte fra den (ene) Port til den anden hundrede Alen. 24 Og han førte mig paa Veien mod Sønden, og see, (der var) en Port paa Veien mod Sønden, og han maalte dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal. 25 Og der vare Vinduer paa, ogsaa paa dens Forhuse trindt omkring, ligesom disse (andre) Vinduer; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 26 Og Opgangene dertil havde syv Trapper, og Forhuset dertil var foran dem, og (der vare) Palmer derpaa, een paa denne, og een paa den (anden Side) paa dens øverste Dørtræ. 27 Og (han maalte) Porten til den inderste Forgaard mod Sønden, og maalte fra den (ene) Port til den anden mod Sønden hundrede Alen. 28 Og han førte mig til den inderste Forgaard, til den Port mod Sønden, og han maalte den Port mod Sønden efter disse Maal. 29 Og (han maalte) dens Kammere og dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal, og der vare Vinduer paa, ogsaa paa dens Forhuse trindt omkring; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 30 Og (der vare) Forhuse trindt omkring; fem og tyve Alen var Længden, og fem Alen Bredden. 31 Og dens Forhuse vare mod den yderste Forgaard, og (der vare) Palmer paa dens øverste Dørtræer, og Opgangen dertil var otte Trapper. 32 Og han førte mig til den inderste Forgaard paa Veien mod Østen, og han maalte den Port efter disse Maal, 33 og dens Kammere og dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal, og der vare Vinduer paa, ogsaa paa dens Forhuse trindt omkring; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 34 Og dens Forhuse vare mod den yderste Forgaard, og (der vare) Palmer paa dens øverste Dørtræer paa denne og paa den (anden Side), og Opgangen dertil var otte Trapper. 35 Og han førte mig til den Port mod Norden, og han afmaalte (den) efter disse Maal, 36 dens Kammere, dens øverste Dørtræer og dens Forhuse, og der vare Vinduer paa trindt omkring; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 37 Og dens øverste Dørtræer vare mod den yderste Forgaard, og (der vare) Palmer paa dens øverste Dørtræer paa denne og paa den (anden Side), og Opgangen dertil var otte Trapper. 38 Og et Kammer og dets Dør var ved Portenes øverste Dørtræer; der skulde de afskylle Brændofferet. 39 Og i Portens Forhuus (stode) to Borde paa denne, og to Borde paa den (anden Side), til at slagte paa dem Brændofferet og Syndofferet og Skyldofferet. 40 Og paa Siden udentil, ved Opgangen til Portens Dør, den mod Norden, (stode) to Borde, og paa den anden Side, som var ved Portens Forhuus, (stode) to Borde. 41 (Saa stode) fire Borde paa denne, og fire Borde paa den (anden Side) ved Siden af Porten, (det er) otte Borde, paa hvilke de skulde slagte. 42 Og de fire Borde til Brændofferet vare af hugne Stene, halvanden Alen lange, og halvanden Alen brede, og een Alen høie; paa dem, ja paa dem skulde de nedlægge Redskaberne, med hvilke de skulde slagte Brændofferet og Slagtofferet. 43 Og der vare to (Rader) Brandstene, (hver) en Haand bred, beredte i Huset trindt omkring; og paa Bordene (skulde lægges) Offerkjødet. 44 Og udenfor ved den inderste Port vare Kammere til Sangere i den inderste Forgaard, som vare ved Siden af den nordre Port, og de vare vendte til Veien mod Sønden; der var eet ved Siden af Østerporten, (som var) vendt til Veien mod Norden. 45 Og han sagde til mig: Dette Kammer, som er vendt til Veien mod Sønden, hører Præsterne til, som tage vare paa Husets Varetægt. 46 Men det Kammer, som er vendt paa Veien imod Norden, hører Præsterne til, som tage vare paa Alterets Varetægt; de ere Zadoks Børn, som af Levi Børn (alene) nærme sig til Herren for at tjene ham. 47 Og han maalte Forgaarden, (dens) Længde var hundrede Alen, og Bredden hundrede Alen, fiirkantet; og Alteret stod lige for Huset. 48 Og han førte mig til Husets Forhuus, og maalte Forhusets øverste Dørtræ, fem Alen paa denne, og fem Alen paa den (anden Side), og Portens Bredde var tre Alen paa denne, og tre Alen paa den (anden Side). 49 Forhusets Længde var tyve Alen, og Bredden elleve Alen, og det havde Trapper, som man gik op ad til det, og der stode Piller ved de øverste Dørtræer, een paa denne, og een paa den (anden Side).
Esek 48:1-9 : 1 Og disse ere Navnene paa Stammerne: fra Enden mod Norden til Siden mod Hethlons Vei, til man kommer til Hamath, Hazar Enan, Damasci Landemærke mod Norden, til Hamaths Side, og (disse Stykker) skulle være hans fra det østre Hjørne til det vestre, (for) Dan een (Deel). 2 Og ved Dans Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, (skal være for) Aser een (Deel). 3 Og ved Asers Landemærke, fra det østre Hjørne og indtil det vestre Hjørne, (for) Naphthali een (Deel). 4 Og ved Naphthali Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, (for) Manasse een (Deel). 5 Og ved Manasse Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, (for) Ephraim een (Deel). 6 Og ved Ephraims Landemærke, fra det østre Hjørne og indtil det vestre Hjørne, (for) Ruben een (Deel). 7 Og ved Rubens Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, (for) Juda een (Deel). 8 Og ved Judæ Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, skal være Opløftelsen, som I skulle opløfte, fem og tyve tusinde (Rør) i Bredden, og i Længden (skal den være) som een af (de andre) Dele, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, og Helligdommen skal være midt derudi. 9 Den Opløftelse, som I skulle opløfte til Herren, (skal være) i Længden fem og tyve tusinde (Rør), og i Bredden ti tusinde. 10 Og disse skulle have en hellig Opløftelse: nemlig Præsterne, mod Norden fem og tyve tusinde (Rør), og mod Vesten i Bredden ti tusinde, og mod Østen i Bredden ti tusinde, og mod Sønden i Længden fem og tyve tusinde; og Herrens Helligdom skal være midt derudi. 11 (Det skal være) for Præsterne, (for hver,) som er helliggjort af Zadoks Børn, som tage vare paa min Varetægt, som ikke fore vild, der Israels Børn fore vild, saa som Leviterne fore vild. 12 Og det skal være dem til en Opløftelse af Landets Opløftelse, det Allerhelligste, ved Leviternes Landemærke. 13 Men Leviterne skulle og have ved Præsternes Landemærke fem og tyve tusinde (Rør) i Længden, og ti tusinde i Bredden; (thi) al Længden skal være fem og tyve tusinde (Rør), og Bredden ti tusinde. 14 Og de skulle Intet sælge deraf, og Ingen skal bortskifte Noget (deraf) og ei lade Landets Førstegrøde komme over (til Andre); thi det er en hellig Ting for Herren. 15 Men de fem tusinde overblevne (Rør) i Bredden, foran for de fem og tyve tusinde, det skal være almindeligt til Staden, til at boe (derudi), og til Forstaden; og Staden skal være midt derudi. 16 Og disse skulle være dens Maal: det nordre Hjørne fire tusinde og fem hundrede (Rør), og det søndre Hjørne fire tusinde og fem hundrede, og fra det østrer Hjørne fire tusinde og fem hundrede, og det vestre Hjørne fire tusinde og fem hundrede. 17 Og der skal være en Forstad til Staden, mod Norden to hundrede og halvtredsindstyve (Rør), og mod Sønden to hundrede og halvtredsindstyve, og mod Østen, to hundrede og halvtredsindstyve, og mod Vesten to hundrede og halvtredsindstyve. 18 Men det Overblevne i Længden, tvært over for den hellige Opløftelse, er ti tusinde (Rør) mod Østen, og ti tusinde mod Vesten, og det skal være tvært over for den hellige Opløftelse, og Indkomsten deraf skal være til Brød for Stadens Tjenere. 19 Og (hver), som tjener Staden, ham skulle de tjene af alle Israels Stammer. 20 Den ganske Opløftelse er fem og tyve tusinde (Rør i Længden) med fem og tyve tusinde (Rør i Bredden); en fiirkantet Plads skulle I opløfte, (at være) en hellig Opløftelse til Stadens Eiendom. 21 Men det, som er blevet tilovers paa denne og paa den (anden Side) af den hellige Opløftelse og af Stadens Eiendom, skal høre Fyrsten til, foran for de fem og tyve tusinde Opløftelses(-Rør) til det østre og vestre Landemærke, foran for de fem og tyve tusinde (Rør) ved Landemærket mod Vesten tvært over for Fyrstens Dele; og det skal være en hellig Opløftelse, og Husets Helligdom skal være midt derudi. 22 Og fra Leviternes Eiendom, (og) fra Stadens Eiendom af, midt i det, som hører Fyrsten til, (skal det, som er) imellem Judæ Landemærke og imellem Benjamins Landemærke, være Fyrstens. 23 Og det Øvrige (skal høre) Stammerne til; fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne skal være (for) Benjamin een (Deel). 24 Og ved Benjamins Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, (for) Simeon een (Deel). 25 Og ved Simeons Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, (for) Isaschar een (Deel). 26 Og ved Isaschars Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, (for) Sebulon een (Deel). 27 Og ved Sebulons Landemærke, fra det østre Hjørne indtil det vestre Hjørne, (for) Gad een (Deel). 28 Og ved Gads Landemærke, ved det søndre Hjørne mod Sønden, der skal Landemærket være fra Thamar af, fra Trættevandet i Kades, det er Arvedelen ved det store Hav. 29 Dette er det Land, som I skulle lade falde Israels Stammer ved Lod til Arv, og disse ere deres Afdelinger, siger den Herre Herre. 30 Og disse ere Stadens Udgange: fra det nordre Hjørne, fire tusinde og fem hundrede (Rør) i Maalet. 31 Og Stadens Porte (skulle kaldes) efter Israels Stammers Navne, tre Porte mod Norden: Rubens Port een, Judæ Port een, Levi Port een. 32 Og mod det østre Hjørne, fire tusinde og fem hundrede (Rør), og tre Porte: nemlig Josephs Port een, Benjamins Port een, Dans Port een. 33 Og mod det søndre Hjørne, fire tusinde og fem hundrede (Rør) i Maalet, og tre Porte: Simeons Port een, Isaschars Port een, Sebulons Port een. 34 Mod det vestre Hjørne, fire tusinde og fem hundrede (Rør, ligeledes) deres tre Porte: Gads Port een, Asers Port een, Naphthali Port een. 35 Der trindt omkring skulle være atten tusinde (Rør), og Stadens Navn skal være fra den Dag: Herren sammesteds.