Verse 11

Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig nok tilkjendegivet alt, hvad du har gjort ved din Mands Moder efter din Mands Død, at du har forladt din Fader og din Moder og dit Fædreneland, og er gaaet til et Folk, som du kjendte ikke tilforn.

Referenced Verses

  • Rut 1:14-22 : 14 Da opløftede de deres Røst og græd ydermere; og Orpa kyssede sin Mands Moder, men Ruth hængte ved hende. 15 Da sagde hun: See, din Svogerske er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud; vend tilbage efter din Svogerske. 16 Og Ruth sagde: Vær mig ikke imod, at jeg skulde forlade dig og vende tilbage fra dig; thi hvor du gaaer hen, der vil jeg gaae hen, og hvor du bliver om Natten, der vil jeg blive om Natten; dit Folk er mit Folk, og din Gud er min Gud. 17 Hvor du vil døe, der vil jeg døe, og der vil jeg begraves; Herren gjøre mig saa og lægge saa dertil, sandelig, Døden (alene) skal skille imellem mig og imellem dig. 18 Og der hun saae, at hun havde fast foretaget sig at gaae med hende, da lod hun af at tale til hende (derom). 19 Og de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skede, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over dem, og de sagde: Er denne Noomi? 20 Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara; thi den Almægtige har gjort det saare beskt for mig. 21 Jeg, jeg gik fuld bort, men Herren har ført mig tom tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har svaret imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig? 22 Saa kom Noomi tilbage, og Ruth, den Moabitiske, hendes Søns Hustru, var med hende, som kom tilbage af Moabiternes Land; og de, de kom til Bethlehem i Byghøstens Begyndelse.
  • Hebr 11:24-26 : 24 Formedelst Tro negtede Moses, der han var bleven stor, at kaldes Pharaos Datters Søn, 25 og valgte heller at lide Ondt med Guds Folk, end at have Syndens timelige Nydelse, 26 da han agtede Christi Forsmædelse for større Rigdom, end Ægyptens Liggendefæ; thi han saae hen til Belønningen.
  • Rut 1:11 : 11 Da sagde Noomi: Vender tilbage, mine Døttre, hvorfor ville I gaae med mig? mon jeg har Børn ydermere i mit Liv, som kunde blive eders Mænd?
  • Sal 37:5-6 : 5 Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det. 6 Og han skal udføre din Retfærdighed som Lyset, og din Ret som Middagslys.
  • Sal 45:10 : 10 Kongers Døttre ere iblandt dine ypperlige (Qvinder); Dronningen staaer ved din høire Haand i (kosteligt) Guld af Ophir.
  • Luk 5:11 : 11 Og de førte Skibene til Landet, og forlode alle Ting og fulgte ham.
  • Luk 5:23 : 23 Hvilket er lettere? at sige: Dig ere dine Synder forladte? eller at sige: Staa op og vandre?
  • Luk 14:33 : 33 Ligesaa derfor hver af eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel.
  • Luk 18:29-30 : 29 Men han sagde til dem: Sandelig siger jeg eder: Der er Ingen, som haver forladt Huus, eller Forældre, eller Brødre, eller Hustru, eller Børn for Guds Riges Skyld, 30 som jo skal annamme det mangefold igjen i denne Tid, og i den tilkommende Verden et evigt Liv.
  • Hebr 11:8-9 : 8 Formedelst Tro var Abraham lydig, der han blev kaldet, i at udgaae til det Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, dog han ikke vidste, hvor han kom. 9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;