Verse 9

og din Gane som den gode Viin, som gaaer retteligen til min Kjæreste, som kommer de sovende Læber til at tale.

Referenced Verses

  • Høys 5:16 : 16 Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
  • Jes 62:8-9 : 8 Herren svoer ved sin høire Haand og ved sin Magts Arm: Jeg vil ikke ydermere give dine Fjender dit Korn til Spise, ei heller skulle en Udlændings Børn drikke din Most, som du haver arbeidet for. 9 Thi de, som indsanke hiint, skulle æde det og love Herren, og de, som samle denne, skulle drikke den i min Helligdoms Forgaarde.
  • Sak 9:15-17 : 15 Den Herre Zebaoth skal beskjærme dem, og de skulle æde og undertvinge Slyngestenene, og de skulle drikke, de skulle bruse som (af) Viin, og de skulle fyldes som Bækkenet, som Alterets Hjørner. 16 Og Herren deres Gud skal frelse dem paa den samme Dag som sit Folks Hjord; thi Kronestene skulle opreise sig til et Banner over hans Land. 17 Thi hvor (stor skal) hans Godhed (være), og hvor stor skal hans Deilighed (være)! Korn skal komme unge Karle, og Most Jomfruer til at bære Frugt.
  • Apg 2:11-13 : 11 Jøder og Proselyter, Kreter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal. 12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være? 13 Men Andre spottede og sagde: De ere fulde af sød Viin.
  • Apg 2:46-47 : 46 Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed, 47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Men Herren lagde dagligen dem til Menigheden, som bleve frelste.
  • Apg 4:31-32 : 31 Og der de havde bedet, bevægedes Stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig-Aand og talede Guds Ord med Frimodighed. 32 Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.
  • Apg 16:30-34 : 30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig? 31 Men de sagde: Tro paa den Herre Jesum Christum, saa skal du vorde salig, (du) og dit Huus. 32 Og de talede Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Huus. 33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv blev strax døbt og alle hans. 34 Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud.
  • Rom 13:11 : 11 Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.
  • Ef 4:29 : 29 Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
  • Kol 3:16-17 : 16 Lader Christi Ord boe rigeligen iblandt eder i al Viisdom, saa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndigen i eders Hjerter for Herren. 17 Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det (gjører) Alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
  • Kol 4:6 : 6 Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.
  • 1 Tess 4:13-14 : 13 Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab. 14 Thi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud saaledes føre de Hensovede ved Jesum frem med ham.
  • Hebr 13:15 : 15 Lader os da altid ved ham frembære Gud Lovoffer, det er, en Frugt af Læber, som bekjende hans Navn.
  • Åp 14:13 : 13 Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som sagde til mig: Skriv: Salige ere de Døde, som døe i Herren herefter. Ja Aanden siger, at de skulle hvile fra deres Arbeider, men deres Gjerninger følge med dem.
  • Ordsp 16:24 : 24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
  • Høys 2:14 : 14 Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.
  • Høys 5:2 : 2 Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.