Verse 6

Jeg lod udrydde Hedningerne, deres Hjørner ere ødelagte, jeg lod gjøre deres Gader øde, saa Ingen gik igjennem; deres Stæder ere, forstyrrede, saa at der er ingen Mand, at der boer Ingen.

Referenced Verses

  • 3 Mos 26:31 : 31 Og jeg vil gjøre eders Stæder til en Ørk, og gjøre eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders søde Lugt.
  • Jes 10:1-9 : 1 Vee dem, som beskikke uretfærdige Skikke, og de Skrivere, som skrive Møie, 2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse. 3 Men hvad ville I gjøre paa Hjemsøgelsens Dag og i den Ødelæggelse, som skal komme langt fra? til hvem ville I flye om Hjælp, og hvor ville I lade eders Herlighed, 4 at Enhver ikke skulde blive bøiet under de Bundne og falde under de Ihjelslagne? i alt dette vender ikke hans Vrede tilbage, men hans Haand er endnu udrakt. 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand. 6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader. 7 Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk. 8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige? 9 Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus? 10 Ligesom min Haand haver fundet Afgudernes Riger, og deres udskaarne Billeder (vare ypperligere) end de i Jerusalem og i Samaria, 11 mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder? 12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed, 13 fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige. 14 Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede. 15 Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ? 16 Derfor skal Herren, den Herre Zebaoth, sende Magerhed iblandt hans Fede, og optænde iblandt hans herlige (Folk) et Baal som et brændende Baal. 17 Og Israels Lys skal være en Ild, og hans Hellige skulle være en Lue, og den skal brænde og fortære hans Riis og hans Torne paa een Dag. 18 Og hans Skovs og hans (frugtbare) Marks Herlighed skal han fortære fra Sjæl og indtil Kjød, og han skal være som en Fanedrager, der vansmægter. 19 Og de overblevne Træer i hans Skov skulle være (faa i) Tal, og et Barn skal kunne skrive dem. 20 Og det skeer paa den samme Dag, da skal det Overblevne i Israel og Undkomne af Jakobs Huus ikke mere (fast) forlade sig paa den, som slaaer det, men det skal (fast) forlade sig paa Herren, Israels Hellige, i Sandhed. 21 Det Overblevne skal omvendes, (ja) det Overblevne af Jakob, til den vældige Gud. 22 Thi om dit Folk, o Israel! skal være som Havets Sand, skal kun det Overblevne omvendes deraf; (deres fulde) Fordærvelse er (fast) bestemt, som løber over med Retfærdighed. 23 Thi en (fuld) Fordærvelse, og som er (fast) bestemt, gjør Herren, den Herre Zebaoth, midt udi alt Landet. 24 Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten. 25 Thi det er endnu et Lidet, (ja) en føie (Tid), da skal Grumhed endes, og min Vrede (skal komme) til at fortære dem. 26 Og den Herre Zebaoth skal opvække en Svøbe over ham, som i Midians Slag paa Orebs Klippe, og sin Stav, (som han brugte) ved Havet, den skal han og opløfte paa den Viis, som i Ægypten. 27 Og det skal skee paa den samme Dag, da skal hans Byrde borttages fra dine Skuldre, og (hans) Aag fra din Hals, og Aaget skal fordærves for hans Skyld, (som er salvet med) Olie. 28 Han kom til Ajath, han drog igjennem Migron; han vil oversee sit Krigstøi i Michmas. 29 De droge over Færgestedet, de bleve Natten over til Herberge i Geba; Rama bævede, Sauls Gibea flyede. 30 Du Gallims Datter! raab høit med din Røst; lad Lais høre det, du elendige Anathoth! 31 Madmena flyede bort; Indbyggerne i Gebim samlede sig (til Flugt). 32 Endnu (bliver man) staaende en Dag i Nob; (saa) skal han røre sin Haand imod Zions Huses Bjerg, Jerusalems Høi. 33 See, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skjønne Grene med Vold, og de, som ere høie af Væxt, skulle afhugges, og de Ophøiede skulle fornedres. 34 Og han skal afhugge de forvillede (Qviste) i Skoven med Jernøxen, og Libanon skal falde ved en Mægtig.
  • Jes 15:1-9 : 1 Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet, 2 (derfor) gaaer man op til Afgudshuset, og Dibon gaaer op til Høiene at græde; over Nebo og over Medba skal Moab hyle, det er skaldet paa alle Hoveder derudi, alt Skjægget er afskaaret. 3 Paa Gaderne derudi ombinde de Sække, paa Tagene og paa Gaderne derudi hyle de allesammen og gaae ned med Graad. 4 Og Hesbon og Eleale raabte, deres Røst blev hørt indtil Jahaz; derfor skulle de Bevæbnede i Moab skrige, thi (Enhvers) Sjæl er ilde tilfreds. 5 Mit Hjerte skal, raabe over Moab, hvis Flygtninge (flyede) indtil Zoar, den tre (Aars) Qvie; thi man gaaer op til Luchiths Opgang med Graad, og paa den Vei til Horonaim opvækker man et Forstyrrelses Skrig. 6 Thi Nimrims Vande skulle blive øde, thi Høet er tørt, Græsset er borte, (der er) intet Grønt. 7 Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal. 8 Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim. 9 Thi Dimons Vande ere fulde af Blod, og jeg vil (endnu) lægge mere til over Dimons (jeg vil sende) en Løve over det Undkomne af Moab og over det Overblevne i Landet.
  • Jes 19:1-9 : 1 Ægypti Byrde: See, Herren farer paa en let Sky og kommer til Ægypten, og Ægyptens Afguder skulle bæve for hans Ansigt, og Ægypternes Hjerte smelte midt i dem. 2 Og jeg vil sætte sammen Ægypter imod Ægypter, og de skulle stride, hver imod sin Broder, og hver imod sin Næste, Stad imod Stad, Rige imod Rige. 3 Og de Ægypters Aand skal udtømmes inden i dem, og jeg vil opsluge deres Raad; da skulle de adspørge hos Afguderne og hos Troldkarlene og hos Spaaqvinderne og hos Tegnsudlæggerne. 4 Og jeg vil overantvorde de Ægypter i haarde Herrers Haand, og en stærk Konge skal herske over dem, sagde Herren, den Herre Zebaoth. 5 Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres. 6 Og Floderne skulle flyde bort, de dybe Strømme skulle formindskes og blive tørre, Rør og Tang skulle afskjæres. 7 Papiirsiv ved Strømmen, (ja) ved Bredden af Strømmen, og al Sæd ved Strømmen skal borttørres, bortdrives og ikke være mere til. 8 Og Fiskerne skulle blive bedrøvede, og Alle, som kaste Krog i Strømmen, skulle sørge, og de, som udstrække Garn i Vandet, blive vansmægtige. 9 Og de, som gjøre fiint Lærred, skulle beskjæmmes, og de, som væve hvidt (Tøi). 10 Og de skulle blive knuste (tilligemed) deres Grundvolde, (ja) alle de, som arbeide for Løn paa de behagelige Søer. 11 Sandeligen, Fyrsterne i Zoan ere Daarer, Pharaos vise Raadgiveres Raad (er blevet) ufornuftigt; hvorledes ville I sige til Pharao: Jeg er de Vises Søn, de gamle Kongers Søn. 12 Hvor ere de (nu), hvor ere, Kjære, dine Vise? lad dem kundgjøre dig, og lad dem kjende, hvad den Herre Zebaoth haver raadslaget over Ægypten. 13 Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Noph ere bedragne, og de have forvildet Ægypten (indtil det yderste) Hjørne af dens Stammer. 14 Herren haver blandet (og udøst) en (saare) forvendt Aand inden i dem, og de have forvildet Ægypten i al dens Gjerning, ligesom en Drukken er forvildet, naar han spyer. 15 Og Ægypten skal Intet have at gjøre, som (enten) Hovedet eller Halen, Green eller Siv skal (kunne) gjøre. 16 Paa den samme Dag skulle Ægypterne være som Qvinderne, og forfærdes og frygte for den Herre Zebaoths Haands Bevægelse, hvilken han skal bevæge over dem. 17 Og Judæ Land skal være Ægypterne til Forfærdelse; hver, som kommer dette ihu hos sig selv, skal frygte sig for den Herre Zebaoths Raad, som han haver raadslaget over dem. 18 Paa den samme Dag skulle der være fem Steder i Ægypti Land, som skulle tale med Canaans Tungemaal og sværge ved den Herre Zebaoth; (een af dem) skal kaldes Ir-Haheres. 19 Paa den samme Dag skal Herrens Alter være midt i Ægypti Land, og Herrens Støtte ved Landemærket deraf. 20 Og den skal være den Herre Zebaoth til et Tegn og til et Vidne i Ægypti Land; thi de skulle raabe til Herren for deres Skyld, som fortrykke (dem), og han skal sende dem en Frelser og en Mægtig, og frie dem. 21 Og Herren skal kjendes af Ægypterne, og Ægypterne skulle kjende Herren paa den samme Dag, og de skulle tjene (ham) med Slagtoffer og Madoffer, og love Herren Løfte og betale det. 22 Og Herren skal slaae Ægypten, (ja, han skal) slaae og læge; og de skulle vende om til Herren, og han skal bønhøre dem og læge dem. 23 Paa den samme Dag skal være en banet Vei fra Ægypten ind i Assyrien, og de Assyrer skulle komme ind i Ægypten, og Ægypterne i Assyrien, og Ægypterne skulle tjene (Herren) tilligemed de Assyrer. 24 Paa den samme Dag skal Israel være den Tredie med Ægypterne og Assyrerne, en Velsignelse midt paa Jorden, 25 hvilken den Herre Zebaoth haver velsignet, sigende: Velsignet er mit Folk, de Ægypter, og de Assyrer, mine Hænders Gjerning, og Israel, min Arv.
  • Jes 37:11-13 : 11 See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet? 12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar? 13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?
  • Jes 37:24-26 : 24 Du bespottede Herren formedelst dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed, ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme paa det Høie yderst paa den, til dens frugtbare Marks Støv. 25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder. 26 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe.
  • Jes 37:36 : 36 Da foer Herrens Engel ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen (døde) Kroppe.
  • Jer 25:9-9 : 9 see, saa sender jeg hen og vil tage (til mig) alle Slægter af Norden, siger Herren, og til Nebucadnezar, Kongen af Babel, min Tjener, og jeg vil føre dem over dette Land og over dets Indbyggere og over alle disse Folk trindt omkring, og jeg vil ødelægge dem og gjøre dem til en Forskrækkelse og til Hvidsel og til evige Ørkener. 10 Og jeg vil lade være borte fra dem Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Møllers Røst og Lys i Lygte. 11 Og dette ganske Land skal blive til en Ørk, (ja) til Forskrækkelse; og disse Folk skulle tjene Kongen af Babel halvfjerdsindstyve Aar.
  • Jer 25:18-26 : 18 (nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag, 19 Pharao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk, 20 og al den Hob af allehaande (Folk), og alle Konger i Uz Land, og alle Konger i de Philisters Land, Askalon og Gaza og Ekron, og det Overblevne af Asdod, 21 Edom og Moab og Ammons Børn, 22 og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet, 23 Dedan og Thema og Bus og alle de Yderste i Hjørnet, 24 og alle Konger i Arabia, og alle Konger mod Vesten, de, som boe i Ørken, 25 og alle Konger i Zimri, og alle Konger i Elam, og alle Konger i Medien, 26 og alle Konger mod Norden, baade de som ere nær og de langt borte, den ene med den anden, og alle Rigerne paa Jorden, som ere paa Jorderiges Kreds; og Kongen af Sesach skal drikke efter dem.
  • Nah 2:1-3 : 1 See, paa Bjergene (komme) hans Fødder, som fører et godt Budskab, som lader høre Fred: Juda! hellighold dine Høitider, betal dine Løfter; thi en Belials Mand skal ikke ydermere fare igjennem dig, han, han er aldeles udryddet. 2 En Adspreder drager op imod dig, bevar Befæstningen, vaer flittig paa Veien, styrk Lænderne, gjør din Kraft saare stærk! 3 Thi Herren haver omvendt Jakobs Hovmodighed som Israels Hovmodighed; thi Plukkere have afplukket dem og fordærvet deres Viinqviste.
  • Sef 2:5 : 5 Vee dem, som boe ved Havets Egn, Folkene af de Crethim! Herrens Ord er over eder, du Canaan, Philisternes Land! og jeg vil fordærve dig, at Ingen skal boe (der).
  • Sak 7:14 : 14 Men jeg haver bortdrevet dem som ved en Storm iblandt alle Hedningerne, som de ikke kjendte, og Landet er ødelagt efter dem, at Ingen gaaer igjennem eller kommer tilbage; thi de gjorde det ønskelige Land aldeles øde.
  • 1 Kor 10:6 : 6 Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, ligesom de havde Lyst (dertil).
  • 1 Kor 10:11 : 11 Men alle disse Ting skede dem som Forbilleder; men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne.