Verse 7

Jeg sagde: Du skal dog frygte mig, du skal annamme Tugt, saa skulde dens Bolig ikke udryddes, efter alt det, som jeg vilde besøgt den med; (men) de have sandelig aarle gjort sig rede, de have fordærvet alle deres Handeler.

Referenced Verses

  • Hos 9:9 : 9 De nedsænke sig dybt, de fordærve sig som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgjerning, han skal hjemsøge deres Synder.
  • Jer 36:3 : 3 Maaskee Judæ Huus maatte høre al den Ulykke, som jeg tænker at gjøre dem, at de kunde omvende sig, hver fra sin den onde Vei, og jeg kunde forlade deres Misgjerninger og deres Synd.
  • Jer 7:7 : 7 da vil jeg lade eder boe paa dette Sted, i Landet, som jeg gav eders Fædre, fra Evighed til Evighed.
  • Sef 3:2 : 2 Den vil ikke høre paa (Propheternes) Røst, den annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa Herren, den holder sig ikke nær til sin Gud.
  • Luk 19:42-44 : 42 Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine. 43 Derfor skulle de Dage komme over dig, at dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og beleire dig rundt omkring og trænge dig allevegne. 44 Og de skulle lægge dig slet øde, og dine Børn i dig, og ikke lade Steen paa Steen i dig, fordi du ikke kjendte din Besøgelses Tid.
  • 2 Pet 3:9 : 9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.
  • Jer 8:6 : 6 Jeg gav Agt og hørte til; de vilde ikke tale Ret, der var Ingen, som angrede sin Ondskab og sagde: Hvad haver jeg gjort? de vendte sig allesammen om, hver til sit Løb, som en Hest, der render i Krigen.
  • Jer 17:25-27 : 25 da skulle Konger og Fyrster, som sidde paa Davids Throne, komme ind igjennem denne Stads Porte, farende paa Vogne og paa Heste, de og deres Fyrster, Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal beboes evindeligen. 26 Og de skulle komme fra Judæ Stæder, og fra (dem, som ligge) omkring Jerusalem, og fra Benjamins Land, og fra det Lave, og fra Bjergene, og fra Sønden, de, som føre Brændoffer og Slagtoffer og Madoffer og Virak, og som føre Takoffer frem til Herrens Huus. 27 Men dersom I ikke høre mig, til at hellige Sabbatens Dag og til ikke at bære Byrde og indgaae igjennem Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg lade antænde Ild i dens Porte, og den skal fortære Jerusalems Paladser og ikke udslukkes.
  • Jer 25:5 : 5 De sagde: Omvender eder dog, hver fra sin den onde Vei og fra sine Idrætters Ondskab, saa skulle I boe i Landet, som Herren gav eder og eders Fædre, fra Evighed indtil Evighed.
  • Jer 38:17 : 17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal din Sjæl leve, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild, og du skal leve, du og dit Huus.
  • Mika 2:1-2 : 1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt. 2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv.
  • 1 Mos 6:12 : 12 Da saae Gud paa Jorden, og see, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.
  • 5 Mos 4:16 : 16 at I skulde ikke fordærve eder og gjøre eder et udskaaret Billede, som er en Lignelse efter noget Billede, en Mands eller en Qvindes Skikkelse,
  • 2 Krøn 28:6-8 : 6 Thi Pekah, Remalias Søn, ihjelslog i Juda hundrede og tyve Tusinde paa een Dag, (som vare) alle duelige Folk, fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud. 7 Og Sichri, en vældig (Mand) af Ephraim, ihjelslog Maaseja, Kongens Søn, og Asrikam, Husets Fyrste, og Elkana, den anden efter Kongen. 8 Og Israels Børn førte fangne bort af deres Brødre to hundrede tusinde Qvinder, Sønner og Døttre, og røvede tilmed meget Rov fra dem; og de førte det Rov til Samaria.
  • 2 Krøn 32:1-2 : 1 Efter disse Handeler og denne Troskab kom Senacherib, Kongen af Assyrien, og drog ind i Juda, og leirede sig mod de faste Stæder og tænkte at rive dem til sig. 2 Der Ezechias saae, at Senacherib kom, og at hans Ansigt (var vendt) til (at føre) Krig imod Jerusalem,
  • 2 Krøn 33:11 : 11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel.
  • 2 Krøn 36:3-9 : 3 Thi Kongen af Ægypten satte ham af i Jerusalem og straffede Landet paa hundrede Centner Sølv og et Centner Guld. 4 Og Kongen af Ægypten gjorde Eljakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem, og forandrede hans Navn til Jojakim; men Necho tog hans Broder Joachas og førte ham til Ægypten. 5 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem, og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine. 6 Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med Kobberlænker for at føre ham til Babel. 7 Nebucadnezar førte og (nogle) af Herrens Huses Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel. 8 Men det Øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes paa ham, see, de Ting ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog; og Jojachin, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 9 Jojachin var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem, og gjorde det, som var ondt for Herrens Øine. 10 Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebucadnezar og lod ham føre til Babel med Herrens Huses kostelige Kar, og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem.
  • Jes 5:4 : 4 Hvad skulde man mere have gjort ved min Viingaard, end jeg haver gjort ved den? hvi forventede jeg, at den skulde bære (gode) Druer, og den bar vilde Druer?
  • Jes 63:8 : 8 Og han sagde: Visseligen, de ere mit Folk, de ere Børn, som ikke skulle handle falskeligen; og han var dem til en Frelser.