Lukas 20:19
Yppersteprestene og de skriftlærde forsøkte å gripe ham i samme stund, men de fryktet folket, for de visste at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
Yppersteprestene og de skriftlærde forsøkte å gripe ham i samme stund, men de fryktet folket, for de visste at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
I samme stund prøvde yppersteprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham, men de fryktet folket; for de skjønte at han hadde sagt denne lignelsen mot dem.
Overprestene og de skriftlærde ville gjerne legge hånd på ham i samme stund, men de var redde for folket; for de forsto at det var mot dem han hadde sagt denne lignelsen.
De skriftlærde og overprestene forsøkte i samme stund å legge hånd på ham, men de var redde for folket; for de forsto at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
Og de øverste prestene og skriftlærde søkte i samme time å legge hånd på ham; men de fryktet folket, for de forstod at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
Og overprestene og de skriftlærde søkte å legg hendene på ham i den samme timen; men de fryktet folket, for de visste at det var om dem han talte denne lignelsen.
Og overprestene og skriftlærde søkte i samme time å gripe ham; de fryktet folket, for de forsto at han talte denne lignelsen om dem.
Yppersteprestene og de skriftlærde prøvde å legge hånd på ham i timen der, men de fryktet folket, for de forsto at han hadde sagt lignelsen mot dem.
Og yppersteprestene og de skriftlærde prøvde på den samme time å legge hånd på ham; og de fryktet for folket, for de forstod at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
Øversteprestene og de skriftlærde ønsket å legge hånd på ham i den samme timen, men de fryktet folket, for de forsto at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
De samme timen forsøkte overprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham, men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
Samtidig forsøkte yppersteprestene og de skriftlærde å gripe ham, men de fryktet folket, for de forsto at han hadde fortalt en liknelse imot dem.
I samme stund søkte yppersteprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham; men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde sagt denne lignelsen mot dem.
I samme stund søkte yppersteprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham; men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde sagt denne lignelsen mot dem.
Yppersteprestene og de skriftlærde prøvde å gripe ham i den samme timen, for de forsto at han hadde talt denne lignelsen om dem. Men de fryktet folket.
The chief priests and the scribes sought to arrest him right then, but they feared the people because they knew he had spoken this parable against them.
Overprestene og de skriftlærde prøvde å legge hånd på ham med det samme, men de fryktet folket. For de visste at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.
And the chief priests and the scribes the same hour sought to lay hands on him; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
Og i samme stund forsøkte øversteprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham, men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
And the chief priests and the scribes tried to lay hands on him at that very hour; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
And the chief priests and the scribes the same hour sought to lay hands on him; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
Overprestene og de skriftlærde ønsket å legge hånd på ham der og da, men de fryktet folket, for de forsto at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
Yppersteprestene og de skriftlærde ville straks legge hånd på ham, men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
De skriftlærde og overprestene søkte å gripe ham i samme stund, men de fryktet folket, for de forsto at han fortalte denne lignelsen mot dem.
And{G2532} the scribes{G1122} and{G2532} the chief priests{G749} sought{G2212} to lay{G1911} hands{G5495} on{G1909} him{G846} in{G1722} that very{G846} hour;{G5610} and{G2532} they feared{G5399} the people:{G2992} for{G1063} they perceived{G1097} that{G3754} he spake{G2036} this{G3778} parable{G3850} against{G4314} them.{G846}
And{G2532} the chief priests{G749} and{G2532} the scribes{G1122} the same{G1722}{G846} hour{G5610} sought{G2212}{(G5656)} to lay{G1911}{(G5629)} hands{G5495} on{G1909} him{G846}; and{G2532} they feared{G5399}{(G5675)} the people{G2992}: for{G1063} they perceived{G1097}{(G5627)} that{G3754} he had spoken{G2036}{(G5627)} this{G5026} parable{G3850} against{G4314} them{G846}.
And the hye Prestes and the Scribes the same howre went about to laye hondes on him but they feared the people. For they perceaved that he had spoken this similitude agaynst them.
And the hye prestes and scrybes wente aboute to laye handes vpon him the same houre, and they feared the people: for they perceaued, that he had spoke this symilitude agaynst them.
Then the hie Priests, and the Scribes the same houre went about to lay hands on him: (but they feared the people) for they perceiued that he had spoken this parable against them.
And the hye priestes & the scribes, the same houre went about to laye handes on hym: and they feared the people. For they perceaued that he had spoken this similitude agaynst them.
And the chief priests and the scribes the same hour sought to lay hands on him; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
The chief priests and the scribes sought to lay hands on Him that very hour, but they feared the people--for they knew He had spoken this parable against them.
And the chief priests and the scribes sought to lay hands on him in that hour, and they feared the people, for they knew that against them he spake this simile.
And the scribes and the chief priests sought to lay hands on him in that very hour; and they feared the people: for they perceived that he spake this parable against them.
And the scribes and the chief priests sought to lay hands on him in that very hour; and they feared the people: for they perceived that he spake this parable against them.
The chief priests and the scribes sought to lay hands on him that very hour, but they feared the people--for they knew he had spoken this parable against them.
Then the experts in the law and the chief priests wanted to arrest him that very hour, because they realized he had told this parable against them. But they were afraid of the people.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 De holdt vakt over ham og sendte ut hemmelige agenter som skulle late som de var rettferdige, for å få ham til å si noe de kunne bruke mot ham og overgi ham til myndighetene.
12 Og de prøvde å gripe ham, men fryktet folket, for de forstod at historien var imot dem; og de forlot ham og gikk bort.
13 Da sendte de noen av fariseerne og herodianerne til ham, for å fange ham i en felle med hans egne ord.
45 Da yppersteprestene og fariseerne hørte hans lignelser, forsto de at han talte om dem.
46 De ønsket å gripe ham der og da, men fryktet folket, fordi de mente han var en profet.
2 Og overprestene og de skriftlærde lette etter en måte å få ham drept på, men de fryktet folket.
18 Og det kom de øverste prestene og de skriftlærde for øre, og de søkte måter å få tatt livet av ham på; for de fryktet ham, siden hele folket undret seg over hans lære.
1 En dag mens han underviste folket i tempelet og forkynte det glade budskap,
2 kom yppersteprestene, de skriftlærde og folkets ledere til ham og sa: Fortell oss med hvilken autoritet du gjør disse tingene, og hvem som har gitt deg denne autoriteten.
47 Hver dag var han i tempelet og underviste. Men overprestene, de skriftlærde og folkets ledere søkte å få ham drept;
48 men de fant ikke noe de kunne gjøre, for hele folket hang ved ham og lyttet til ham.
14 Men da arbeiderne så ham, sa de til hverandre: Dette er arvingen; la oss drepe ham, så blir arven våres.
15 Og de kastet ham ut av vingården og drepte ham. Hva vil eieren av vingården gjøre med disse arbeiderne?
16 Han vil komme og ødelegge dem og gi vingården til andre. Da de hørte dette, sa de: Må det aldri skje.
17 Han så på dem og sa: Er det ikke skrevet: Steinen som bygningsmennene forkastet, har blitt hovedhjørnesteinen?
18 Hver den som faller på steinen, vil bli knust, men den som den faller på, vil bli knust til støv.
12 De hisset opp folket, lederne og de skriftlærde, og kom og tok ham med til Rådet.
53 Da han kom ut, begynte de skriftlærde og fariseerne voldsomt å angripe ham og kverulere med ham om mange ting.
54 De passet på for å fange ham i hans ord, slik at de kunne få noe å anklage ham for.
57 Yppersteprestene og fariseerne hadde gitt ordre om at hvis noen visste hvor han var, skulle de gi beskjed, så de kunne arrestere ham.
20 Disse ordene talte han i tempelhallen, der hvor gaveboksene sto, mens han underviste i tempelet; og ingen grep ham, for hans time var ennå ikke kommet.
9 Og han ga folket denne lignelsen: En mann plantet en vingård og leide den ut til noen arbeidere før han dro til utlandet en lang tid.
15 Deretter gikk fariseerne av sted og la planer for å fange ham i ord.
66 Da det ble dag, samlet folkets råd seg, med overprestene og de skriftlærde, og førte ham til Sanhedrinet og sa,
27 Og de kom igjen til Jerusalem. Mens han vandret i Tempelet, kom de øverste prestene, de skriftlærde og de eldste til ham,
26 De klarte ikke å ta ham i noe han sa for folket, og de var forundret over hans svar og sa ingenting.
1 Det var nå to dager før påskefesten og de usyrede brødenes høytid. Overprestene og de skriftlærde planla hvordan de kunne ta ham ved list og drepe ham.
2 Men de sa: Ikke mens høytiden pågår, for at det ikke skal bli oppstyr blant folket.
32 Denne samtalen blant folket nådde ørene til fariseerne; og yppersteprestene og fariseerne sendte tjenere for å gripe ham.
46 Da la de hender på ham og grep ham.
52 Og Jesus sa til overprestene, tempelvaktene og lederne som hadde kommet mot ham: Er dere kommet ut som mot en røver, med sverd og stokker?
38 Men da vinbøndene så sønnen, sa de til hverandre: Dette er arvingen. Kom, la oss drepe ham og ta arven hans!
39 Så grep de ham, kastet ham ut av vingården og drepte ham.
45 Og mens folket lyttet, sa han til disiplene:
3 Da samlet øversteprestene og folkets ledere seg i huset til øverstepresten, som het Kaifas.
4 De planla sammen å gripe Jesus med list og få ham drept.
5 Men de sa: «Ikke under høytiden, for at det ikke skal oppstå uro blant folket.»
7 De skriftlærde og fariseerne så på ham for å se om han ville helbrede på sabbaten, for å kunne finne noe å anklage ham for.
15 Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle gjerningene han gjorde, og barna som ropte i tempelet: Hosianna, Davids sønn!, ble de harme
55 I samme stund sa Jesus til flokken: «Er dere kommet ut som mot en røver med sverd og stokker for å ta meg? Dag etter dag satt jeg i templet og underviste, og dere tok meg ikke.»
10 Overprestene og de skriftlærde sto der og anklaget ham heftig.
30 Da ønsket de å gripe ham, men ingen la hånd på ham fordi hans time ennå ikke var kommet.
23 Da han kom inn i tempelet, kom yppersteprestene og folkets eldste til ham mens han underviste, og sa: Med hvilken myndighet gjør du disse ting? Og hvem har gitt deg denne myndigheten?
1 Tidlig om morgenen hadde overprestene sammen med de eldste, de skriftlærde og hele Rådet et møte. De bandt Jesus og tok ham med og overgav ham til Pilatus.
44 Noen ønsket å gripe ham, men ingen la hånd på ham.
24 Da sjefen for tempelvakten og øversteprestene hørte disse ordene, ble de forvirret og undret seg over hva dette kunne bety.
40 Og de torde ikke stille flere spørsmål til ham.
20 Men øversteprestene og de med myndighet påvirket folket til å be om Barabbas og få Jesus henrettet.
14 Men fariseerne gikk ut og la planer mot ham, for å få ham drept.
57 Og de som hadde tatt Jesus, førte ham til Kaifas, øverstepresten, der skriftlærde og eldste var samlet.