2 Mosebok 14:27
Moses rakte hånden ut over havet, og ved morgengry vendte havet tilbake til sin fulle kraft. Egypterne flyktet rett mot det, og Herren styrtet egypterne ned midt i havet.
Moses rakte hånden ut over havet, og ved morgengry vendte havet tilbake til sin fulle kraft. Egypterne flyktet rett mot det, og Herren styrtet egypterne ned midt i havet.
Moses rakte hånden ut over sjøen, og ved daggry vendte sjøen tilbake til sin vante gang. Egypterne forsøkte å flykte, men Herren styrtet dem midt ute i sjøen.
Moses rakte hånden ut over sjøen, og ved daggry vendte sjøen tilbake til sin styrke, mens egypterne flyktet rett mot den. Herren styrtet egypterne midt ute i sjøen.
Og Moses rakte sin hånd ut over havet, og havet vendte tilbake til sin fulle styrke da morgenen brøt frem. Og egypterne flyktet mot det, og HERREN styrtet egypterne midt ut i havet.
Moses rakte ut hånden over havet, og ved daggry trakk havet seg tilbake med full kraft. Egypterne flyktet mot havet, men Herren styrtet dem midt ut i havet.
Moses rakte ut hånden over havet, og da morgenen kom, vendte havet tilbake til sin fulle styrke, mens egypterne flyktet mot det. Herren kastet egypterne ut i havet.
Og Moses rakk ut sin hånd over havet, og havet kom tilbake til sin styrke når morgenen kom; og egypterne flyktet for det, og Herren styrtet egypterne i havets midte.
Moses rakte ut hånden over havet, og mot morgenen vendte havet tilbake i sin vanlige strøm. Egypterne flyktet mot det, men Herren drev dem inn i havet.
Moses rakte hånden ut over havet, og ved daggry vendte havet tilbake til sin normale tilstand. Egypterne forsøkte å flykte mot det, men Herren kastet dem midt i havet.
Og Moses rakte ut sin hånd over havet, og da morgenen kom tilbake, vendte havet tilbake til sin kraft; og egypterne flyktet mot det; og Herren veltet egypterne midt i havet.
Moses rakte hånden sin over havet, og da morgenen kom, vendte havet tilbake til sin fulle kraft. Egypterne flyktet inn i havet, og Herren overmannet dem midt i havet.
Og Moses rakte ut sin hånd over havet, og da morgenen kom tilbake, vendte havet tilbake til sin kraft; og egypterne flyktet mot det; og Herren veltet egypterne midt i havet.
Moses strakte ut hånden over sjøen og ved daggry vendte vannet tilbake til sin plass. Egypterne flyktet fra det, og Herren kastet dem ut i sjøen.
Moses stretched out his hand over the sea, and at daybreak, the sea returned to its normal state. The Egyptians were fleeing toward it, but the LORD swept them into the sea.
Moses rakte hånden ut over havet, og mot morgenen vendte havet tilbake til sin vante plass. Egypterne flyktet mot det, men Herren styrtet dem midt ut i havet.
Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet.
And Moses stretched forth his hand over the sea, and the sea returned to his strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it; and the LORD overthrew the Egyptians in the midst of the sea.
Moses strakte ut hånden over havet, og mot morgenen vendte havet tilbake til sin fulle bredde; egypterne forsøkte å flykte, men Herren kastet dem midt i havet.
And Moses stretched forth his hand over the sea, and the sea returned to its strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it; and the LORD overthrew the Egyptians in the midst of the sea.
Moses strakte hånden ut over havet, og mot morgen vendte havet tilbake til sitt vanlige leie. Egypterne flyktet mot det, og Herren skylte egypterne vekk midt i havet.
Og Moses strakte ut hånden over havet, og ved morgengry vendte havet tilbake til sin vanlige tilstand, mens egypterne flyktet mot det. Herren kastet egypterne ut i sjøen.
Moses rakte ut hånden over havet, og mot morgenen vendte havet tilbake til sin fulle styrke. Egypterne flyktet mot det, og Herren kastet egypterne inn i havet.
Og da Moses rakte hånden ut over havet, kom havet tilbake i morgengryningen, slik at egypterne møtte vannet i sin flukt, og Herren kastet egypterne i havet.
Than stretched forth Moses his hande ouer the see, and it came agayne to his course erly i the mornig, ad the Egiptias fledd agaynst it. Thus the Lorde ouerthrewe the Egiptians in the middest of the see,
Then Moses stretched out his hande ouer the see, and the see came agayne before daye in his course and strength, and the Egipcians fled agaynst it. Thus the LORDE ouerthrew them in the myddest of the see,
Then Moses stretched forth his hand vpon the Sea, and the Sea returned to his force early in the morning, and the Egyptians fled against it: but the Lord ouerthrew the Egyptians in the mids of the Sea.
And Moyses stretched foorth his hand ouer the sea, and it came agayne to his course early in the mornyng, and the Egyptians fled agaynst it: and the Lorde ouerthrewe the Egyptians in the middest of the sea.
And Moses stretched forth his hand over the sea, and the sea returned to his strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it; and the LORD overthrew the Egyptians in the midst of the sea.
Moses stretched out his hand over the sea, and the sea returned to its strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it. Yahweh overthrew the Egyptians in the midst of the sea.
And Moses stretcheth out his hand towards the sea, and the sea turneth back, at the turning of the morning, to its perennial flow, and the Egyptians are fleeing at its coming, and Jehovah shaketh off the Egyptians in the midst of the sea,
And Moses stretched forth his hand over the sea, and the sea returned to its strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it; and Jehovah overthrew the Egyptians in the midst of the sea.
And Moses stretched forth his hand over the sea, and the sea returned to its strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it; and Jehovah overthrew the Egyptians in the midst of the sea.
And when Moses' hand was stretched out over the sea, at dawn the sea came flowing back, meeting the Egyptians in their flight, and the Lord sent destruction on the Egyptians in the middle of the sea.
Moses stretched out his hand over the sea, and the sea returned to its strength when the morning appeared; and the Egyptians fled against it. Yahweh overthrew the Egyptians in the midst of the sea.
So Moses extended his hand toward the sea, and the sea returned to its normal state when the sun began to rise. Now the Egyptians were fleeing before it, but the LORD overthrew the Egyptians in the middle of the sea.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Moses rakte hånden ut over havet, og Herren lot havet drive bort ved en sterk østavind hele natten. Han gjorde havet til tørt land, og vannet ble delt.
22Israelittene gikk midt gjennom havet på tørr grunn, og vannet stod som en mur for dem, på høyre og venstre side.
23Egypterne forfulgte dem og gikk etter dem midt ut i havet, alle Faraos hester, hans stridsvogner og hans ryttere.
24I morgenvakten så Herren ned på egypternes hær gjennom ild- og skystøtten og brakte forvirring i egypternes leir.
25Han tok av hjulene på vognene deres, så de slet med å kjøre. Da sa egypterne: La oss flykte for Israel, for Herren kjemper for dem mot egypterne.
26Herren sa til Moses: Rekk hånden din ut over havet, så vannet kan vende tilbake over egypterne, over vognene og over rytterne deres.
28Vannet kom tilbake og dekket vognene og rytterne og hele Faraos hær som hadde dratt etter dem ut i havet. Ikke én av dem ble tilbake.
29Men israelittene gikk på tørt land midt gjennom havet, og vannet stod som en mur for dem, på høyre og venstre side.
30Slik frelste Herren Israel den dagen fra egypternes hånd, og Israel så egypterne ligge døde på havstranden.
31Israel så den store gjerningen som Herren hadde gjort mot egypterne, og folket fryktet Herren. De trodde på Herren og på hans tjener Moses.
16Løft staven din, strekk hånden din ut over havet og del det, så israelittene kan gå på tørr grunn midt gjennom havet.
17Se, jeg vil gjøre egypternes hjerter harde, så de følger etter dem. Og jeg vil vinne meg ære på Farao og på hele hans hær, på hans stridsvogner og på hans ryttere.
19For Faraos hester dro med vognene og rytterne inn i havet, og Herren lot vannet i havet vende tilbake over dem; men israelittene gikk på tørt land midt gjennom havet.
13Moses sa til folket: Vær ikke redde! Stå fast og se Herrens frelse, som han vil vise dere i dag. For egypterne som dere ser i dag, skal dere aldri se igjen.
1Da sang Moses og israelittene denne sangen for Herren og sa: Jeg vil synge for Herren, for han har seiret herlig; hest og rytter har han styrtet i havet.
4Faraos vogner og hær styrtet han i havet; også hans utvalgte høvdinger druknet i Rødehavet.
5Dypet dekket dem; de sank til bunns som en stein.
11Du kløvde havet for dem, så de gikk gjennom midten av havet på tørr grunn, og forfølgerne deres kastet du i dypet, som en stein i veldige vann.
3og hans undere og gjerninger som han gjorde midt i Egypt, mot Farao, kongen i Egypt, og mot hele landet hans,
4og hva han gjorde med Egypts hær, med hestene og vognene deres, hvordan han lot vannet i Rødehavet skylle over dem mens de forfulgte dere, og hvordan Herren tilintetgjorde dem, til denne dag,
8Herren gjorde hjertet til Farao, kongen i Egypt, hardt, så han forfulgte israelittene, mens israelittene dro ut med løftet hånd.
9Egypterne forfulgte dem: alle Faraos hester og stridsvogner, hans ryttere og hans hær, og de tok dem igjen der de lå i leir ved havet, ved siden av Pi-Hahirot, midt imot Baal-Sefon.
10Da Farao nærmet seg, løftet israelittene blikket, og se, egypterne kom marsjerende etter dem. De ble svært redde, og israelittene ropte til Herren.
7I din store høyhet har du styrtet dem som reiste seg mot deg; du sendte din vrede, og den fortærte dem som halm.
8Med et pust fra dine nesebor samlet vannene seg, flommene sto som en voll, dypene stivnet midt i havet.
13Da sa Moses til Herren: Da vil egypterne få høre det (for du førte dette folket opp fra dem med din kraft),
29Ved tro gikk de gjennom Rødehavet som på tørt land; da egypterne forsøkte det, druknet de.
9Han truet også Rødehavet, og det tørket inn; han ledet dem gjennom dypene som gjennom ørkenen.
10Du blåste med din vind, og havet dekket dem; de sank som bly i de veldige vannmassene.
15Herren skal fullstendig ødelegge havtungen ved Egypt, og med sin mektige vind skal han svinge hånden over elven, slå den i sju løp og la folk gå over tørrskodd.
53Han ledet dem trygt, så de ikke fryktet, mens havet dekket over deres fiender.
15Men styrtet Farao og hans hær i Rødehavet; for hans miskunn varer evig.
12Du rakte ut din høyre hånd, så slukte jorden dem.
6Jeg førte fedrene deres ut av Egypt, og dere kom til havet; men egypterne forfulgte fedrene deres med vogner og hestfolk helt til Rødehavet.
7Da ropte de til HERREN, og han satte mørke mellom dere og egypterne, lot havet komme over dem og dekke dem. Deres egne øyne har sett hva jeg gjorde i Egypt. Og dere bodde i ørkenen en lang tid.
3Havet så det og flyktet; Jordan ble drevet tilbake.
13Han kløvde havet og lot dem gå igjennom; han fikk vannene til å stå som en voll.
5Kongen av Egypt fikk melding om at folket hadde flyktet. Da ble Faraos og hans tjeneres hjerter vendt mot folket, og de sa: Hvorfor gjorde vi dette, at vi lot Israel gå og ikke lenger tjene oss?
21Og Mirjam svarte dem: Syng for Herren, for han har seiret herlig; hest og rytter har han styrtet i havet.
13Da rakte Moses ut staven sin over landet Egypt, og Herren førte en østenvind over landet hele den dagen og hele natten. Da det ble morgen, førte østenvinden gresshoppene med seg.
1Herren sa til Moses:
2Si til israelittene at de skal vende om og slå leir foran Pi-Hahirot, mellom Migdol og havet, midt imot Baal-Sefon. Ved havet, rett foran det, skal dere slå leir.
19Og Herren lot en veldig sterk vestavind komme, den tok gresshoppene og kastet dem i Rødehavet. Det var ikke én gresshoppe igjen i hele Egypt.
20Herren sa til Moses: Stå tidlig opp om morgenen og still deg foran Farao når han kommer ned til vannet, og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk dra, så de kan tjene meg.
6Han gjorde havet til tørt land; de gikk gjennom strømmen til fots. Der gledet vi oss i ham.
33Så gikk Moses ut av byen, bort fra Farao, og løftet hendene sine til Herren. Da opphørte tordenen og haglet, og regnet strømmet ikke mer ned over jorden.