1 Korinterbrev 4:15
Thi om I end havde ti tusinde Læremestere i Christo, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg avlede eder i Christo Jesu ved Evangelium.
Thi om I end havde ti tusinde Læremestere i Christo, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg avlede eder i Christo Jesu ved Evangelium.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Dette skriver jeg ikke for at beskjæmme eder, men jeg paaminder eder, som mine elskelige Børn.
16Jeg formaner eder derfor, vorder mine Efterfølgere.
17Derfor sendte jeg Timotheus til eder, som er min elskelige og trofaste Søn i Herren, at han skal paaminde eder om mine Veie i Christo, saaledes som jeg lærer allevegne i hver Menighed.
19Mine Børnlille, hvilke jeg atter føder med Smerte, indtil Christus faaer sin Dannelse i Eder!
26I ere jo alle Guds Børn formedelst Troen i Christo Jesu.
6Men eftersom I da ere Sønner, haver Gud udsendt sin Søns Aand i eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!
7Saa at du ikke længere er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum.
20Men I have ikke saaledes lært Christum;
21dersom I ellers have hørt om ham og ere oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesu:
4Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
11ligesom I vide, hvorledes vi formanede og trøstede eder, Enhver især, som en Fader sine Børn,
1Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi.
14Thi saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.
15Thi I annammede ikke atter en Trældoms Aand til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelses Aand, ved hvilken vi raabe: Abba, Fader!
11Jeg frygter for Eder, at jeg maaskee haver arbeidet forgjæves paa Eder.
12Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; I have ingen Uret gjort mig.
13Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;
8Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,
20Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Henseende til Ondskab; i Forstand derimod værer Fuldvoxne.
1Og jeg, Brødre! kunde ikke tale med eder som med Aandelige, men som med Kjødelige, ligesom med spæde Børn i Christo.
2Jeg gav eder Melk at drikke, og ikke (haard) Mad; thi I kunde endda ikke (fordøie den), ja I kunne endnu ikke;
1Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi eder altsaa i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør eder at omgaaes og tækkes Gud, I (derudi) maatte ydermere tiltage.
2I vide jo, hvordanne Bud vi gave eder formedelst den Herre Jesum.
12Thi skjøndt I efter Tiden endog burde være Lærere, have I atter behov, at man skal lære eder, hvilke Begyndelsesgrundene ere i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som have Melk behov og ikke haard Føde.
5Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.
6Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja Herrens, idet I annammede Ordet under megen Trængsel med den Hellig-Aands Glæde,
14See, jeg er tredie Gang rede til at komme til eder, og vil ikke være eder til Besvær; thi jeg søger ikke det, som eders er, men eder; thi Børnene skulle ikke samle Liggendefæ til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
9Men om Broderkjærlighed have I ikke behov, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv lærte af Gud at elske hverandre;
1Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn,
11Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.
8Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.
9Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?
13Er Christus deelt? mon Paulus være korsfæstet for eder? eller ere I døbte til Pauli Navn?
10Jeg formaner dig angaaende min Søn, som jeg haver avlet i mine Lænker, Onesimus,
15og efterdi du fra Barndom af kjender den hellige Skrift, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christum Jesum.
17Thi Christus udsendte mig ikke for at døbe, men for at prædike Evangelium, ikke med vise Ord, at Christi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
3Som jeg formanede dig at blive i Ephesus, der jeg drog til Macedonien, saa byd Nogle ikke at lære fremmed Lærdom,
1Men jeg minder eder, Brødre! om det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I og annammede, udi hvilket I og ere vedblevne,
15Dog haver jeg, Brødre! for en Deel skrevet noget dristigt til eder, som den, der paaminder eder, efter den Naade, som mig er given af Gud,
15Men der det behagede Gud, som havde udseet mig fra Moders Liv, og som kaldte mig ved sin Naade,
16at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,
7men vi vare lemfældige iblandt eder. Som en Amme pleier sine Børn,
1Du derfor, min Søn! bliv stærk ved den Naade, som er i Christo Jesu,
11Men jeg kundgjør eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære;
15Hvor prisede I Eder da salige! Thi jeg giver Eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet Eders Øine og givet mig.
16ikke fremdeles som en Træl, men meer end en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.
2men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
4Jeg er bleven meget glad, at jeg haver fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, saaledes som vi annammede Befaling af Faderen.
22Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom Sønnen sin Fader, saaledes haver han tjent med mig for Evangelium.
9Og I skulle ikke kalde (Nogen) paa Jorden eders Fader; thi Een er eders Fader, han, som er i Himlene.