Galaterbrevet 4:2

Original Norsk Bibel 1866

men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Men jeg siger: Saalænge Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset;

  • 84%

    3 Saaledes stode og vi, saalænge vi vare Børn, som Trælle under Verdens Børnelærdom;

    4 men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Qvinde, født under Loven,

    5 paa det at han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse.

    6 Men eftersom I da ere Sønner, haver Gud udsendt sin Søns Aand i eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!

    7 Saa at du ikke længere er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum.

    8 Vel sandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Naturen ere Guder.

    9 Men nu, da I kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter paany ville gjøre Eder til Trælle?

    10 I tage vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.

  • 73%

    23 Men førend Troen kom, bevogtedes vi, indesluttede under Loven, til den Tro, som skulde aabenbares;

    24 saa at Loven er vorden vor Tugtemester til Christum, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Troen.

    25 Men nu Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemesteren.

    26 I ere jo alle Guds Børn formedelst Troen i Christo Jesu.

  • 71%

    21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?

    22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenesteqvinden, og een af den frie Qvinde.

    23 Men den af Tjenesteqvinden var født efter Kjødet, men den af den frie Qvinde ifølge Forjættelsen.

    24 Ved hvilke Ting noget Andet betegnes; thi disse ere de tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom; denne er Hagar.

    25 Thi Hagar er Sinai Bjerg i Arabia, men svarer til det Jerusalem, som nu er; thi det er i Trældom med sine Børn.

  • 69%

    30 Men hvad siger Skriften? Udstød Tjenesteqvinden og hendes Søn; thi Tjenesteqvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Qvindes Søn.

    31 Saa ere vi da, Brødre! ikke Tjenesteqvindens Børn, men den frie Qvindes.

  • 69%

    4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.

  • 69%

    7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?

    8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn.

    9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve?

    10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.

  • 15 Thi om I end havde ti tusinde Læremestere i Christo, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg avlede eder i Christo Jesu ved Evangelium.

  • 19 Mine Børnlille, hvilke jeg atter føder med Smerte, indtil Christus faaer sin Dannelse i Eder!

  • 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var.

  • 67%

    14 Thi saa Mange, som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn.

    15 Thi I annammede ikke atter en Trældoms Aand til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelses Aand, ved hvilken vi raabe: Abba, Fader!

  • 6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

  • 11 Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige.

  • 22 Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom Sønnen sin Fader, saaledes haver han tjent med mig for Evangelium.

  • 21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.

  • 4 som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed,

  • 1 Vide I ikke, Brødre! — thi jeg taler til dem, som kjende Loven — at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?

  • 15 og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.

  • 14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,

  • 2 Iøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe.

  • 2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.

  • 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —

  • 14 at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;

  • 17 Men dersom vi ere Børn, ere vi og Arvinger, nemlig Guds Arvinger, men Christi Medarvinger, saafremt vi lide med ham, at vi og skulle herliggjøres med ham.

  • 20 Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Henseende til Ondskab; i Forstand derimod værer Fuldvoxne.

  • 10 thi han var endnu i Faderens Lænd, der Melchisedek gik denne imøde.

  • 35 Men Trællen bliver ikke i Huset evindeligen; Sønnen bliver evindeligen.

  • 53 Ligesom en Daglønner skal han Aar fra Aar være hos ham; han skal ikke strengeligen regjere over han: for dine Øine.

  • 19 Hvad skal da Loven? Den blev føiet til for Overtrædelsers Skyld, — indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjældte — og betjent af Engle, ved en Midlers Haand.

  • 27 Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,