Apostlenes gjerninger 5:8

Original Norsk Bibel 1866

Men Petrus sagde til hende: Siig mig, om I solgte Ageren til den Priis? Men hun sagde: Ja, til den Priis.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 5:2 : 2 og forbeholdt sig selv med sin Hustrues Vidende Noget af Værdien, og bragte een Deel frem og lagde den for Apostlernes Fødder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    9Men Petrus sagde til hende: Hvorledes ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? See, deres Fødder, som begrove din Mand, ere for Døren, og de skulle udbære dig.

    10Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død, og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand.

    11Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.

  • Apg 5:1-7
    7 vers
    84%

    1Men en Mand, ved Navn Ananias, med Saphira, sin Hustru, solgte sit Gods,

    2og forbeholdt sig selv med sin Hustrues Vidende Noget af Værdien, og bragte een Deel frem og lagde den for Apostlernes Fødder.

    3Men Petrus sagde: Ananias, hvorfor haver Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig-Aand og forbeholde dig Noget af Agerens Værdi?

    4Var den ikke din, der du eiede den, og det, den blev solgt for, var i din Magt? Hvi haver du sat dig denne Gjerning for i dit Hjerte? Du haver ikke løiet for Menneskene, men for Gud.

    5Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.

    6Men de unge Karle stode op og besørgede Liget, og bare ham ud og begrove ham.

    7Men det skede henved tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind og vidste ikke, hvad skeet var.

  • 71%

    20Men Petrus sagde til ham: Dine Penge være forbandede tilligemed dig, fordi du mener at kunne erhverve den Guds Gave for Penge.

    21Du haver ikke Deel eller Lod i denne Lære; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

  • 69%

    14Og da hun kjendte Petri Røst, aabnede hun af Glæde ikke Forstuen, men løb ind og forkyndte dem, at Petrus stod for Forstuen.

    15Da sagde de til hende: Du raser. Men hun stod fast derpaa, at det var saaledes. Men de sagde: Det er hans Engel.

    16Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.

  • 4Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde:

  • 67%

    39Men Petrus stod op og gik med dem; og der han kom derhen, førte de ham op paa Salen; og alle Enkerne stode omkring ham, græd og viste ham de Kjortler og Klæder, som samme Dorkas gjorde den Stund, hun var hos dem.

    40Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op.

    41Men han gav hende Haanden og reiste hende op; og han kaldte ad de Hellige og Enkerne, og fremstillede hende levende.

  • 67%

    66Og da Peder var nedenunder i Gaarden, kom en af den Ypperstepræsts Piger,

    67og der hun saae Peder varme sig, saae hun paa ham og sagde: Du haver ogsaa været med Jesu, den Nazaræer.

  • Apg 4:7-9
    3 vers
    67%

    7Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?

    8Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!

    9Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,

  • 18og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge.

  • 37Men det begav sig i de samme Dage, at hun blev syg og døde; da toede de hende og lagde hende paa Salen.

  • 19Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;

  • 66%

    13Og han kundgjorde os, hvorledes han havde seet en Engel staaende i sit Huus, der sagde til ham: Send Mænd til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus;

    14han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.

  • 34Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,

  • 3Og det skede, der de syv Aar vare tilende, da kom Qvinden tilbage af Philisternes Land; og hun gik ud at raabe til Kongen om hendes Huus og om hendes Ager.

  • 15Men Peder svarede og sagde til ham: Forklar os denne Lignelse.

  • 66%

    5Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus.

    6Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre.

  • 37Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?

  • 12Men der Petrus det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde bragt denne til at gaae?

  • 60Men Peder sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.

  • 69Og Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: Denne er En af dem.

  • 9Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.

  • 14Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;

  • 18Denne altsaa forhvervede en Ager ved Uretfærdigheds Løn; og der han styrtede ned, brast han itu, og alle hans Indvolde udvæltede.

  • 14Og Jesus kom i Petri Huus og saae, at hans Hustrues Moder laae og havde Feber.

  • 28Men Peder begyndte at sige til ham: See, vi have forladt Alting og fulgt dig.

  • 27Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:

  • 41Men Peder sagde til ham: Herre! siger du denne Lignelse til os, eller ogsaa til Alle?

  • 29Men Petrus og Apostlerne svarede og sagde: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene.

  • 57Men han fornegtede ham og sagde: Qvinde! jeg kjender ham ikke.

  • 10Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for Templets skjønne Dør for (at bede om) Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som ham var vederfaret.

  • 6Og han sagde til hende: Fordi jeg talede til Naboth, den Jisreeliter, og sagde til ham: Giv mig din Viingaard for Penge, eller om du har Lyst (dertil, da) vil jeg give dig en (anden) Viingaard for den, og han sagde: Jeg vil ikke give dig min Viingaard.