Daniel 6:22

Original Norsk Bibel 1866

Da talede Daniel med Kongen: Kongen leve evindeligen!

Tilleggsressurser

Henviste vers

Hebr 11:33 : 33 hvilke formedelst Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, erholdt Forjættelserne, stoppede Løvers Mund,
2 Tim 4:17 : 17 Men Herren stod med mig og styrkede mig, at (Ordets) Prædiken skulde ved mig have fuld Fremgang, og alle Hedninger høre det; og jeg blev friet fra en Løves Strube.
Dan 3:28 : 28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!
Sal 91:11-13 : 11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie. 12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen. 13 Du skal træde paa en grum Løve og Øgle, du skal nedtræde en ung Løve og Drage.
Apg 12:11 : 11 Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse.
Jes 63:9 : 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
4 Mos 20:16 : 16 og vi raabte til Herren, og han hørte vor Røst, og sendte en Engel og udførte os af Ægypten; og see, vi ere i Kades, Staden ved det Yderste af dit Landemærke.
1 Sam 17:37 : 37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal frie mig af denne Philisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.
2 Sam 22:7 : 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
2 Krøn 32:21 : 21 Og Herren sendte en Engel, og han udslettede alle de Vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Leir; og han drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Huus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd.
Sal 7:1-4 : 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord. 2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig, 3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder. 4 Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,
Sal 18:19-24 : 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse. 20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig. 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed. 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke. 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
Sal 31:14 : 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
Sal 34:7 : 7 Denne Elendige raabte, og Herren hørte, og frelste ham af alle hans Angester.
Apg 24:16 : 16 Men i det Samme øver jeg mig selv at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
Apg 27:23 : 23 Thi denne Nat stod for mig en Engel fra den Gud, hvem jeg tilhører og hvem jeg tjener, og sagde:
Mika 7:7 : 7 Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig.
1 Joh 3:19-21 : 19 Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn; 20 thi om end Hjertet fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting. 21 I Elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud,
Matt 27:46 : 46 Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
Joh 20:17-18 : 17 Jesus siger til hende: Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og siig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader, og til min Gud og eders Gud. 18 Men Maria Magdalena kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette.
Dan 6:20 : 20 Da stod Kongen op om Morgenen, i Dagningen, og gik hasteligen hen til Løvekulen.
Dan 6:23 : 23 Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, at de ikke have fordærvet mig, fordi der er funden Uskyldighed hos mig for ham, saa haver jeg og ingen Misgjerning gjort for dig, o Konge!
2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
Apg 25:8-9 : 8 efterdi han forsvarede sig, sigende: Jeg haver hverken syndet i Noget imod Jødernes Lov, ikke heller imod Templet, ikke heller imod Keiseren. 9 Men Festus, som vilde fortjene Tak af Jøderne, svarede Paulus og sagde: Vil du drage op til Jerusalem for at dømmes der af mig for disse Ting? 10 Men Paulus sagde: Jeg staaer for Keiserens Domstol, hvor mig bør at dømmes. Jeg haver ingen Uret gjort Jøderne, som du og bedre veed. 11 Thi haver jeg handlet Uret, eller gjort Noget, som fortjener Døden, vægrer jeg mig ikke ved at døe; men er det Intet, hvorfor disse anklage mig, da kan Ingen overgive mig til dem af Gunst. Jeg indskyder min Sag for Keiseren.
Sal 38:21 : 21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
Sal 84:11 : 11 Thi een Dag er bedre i dine Forgaarde end (ellers) tusinde; jeg udvælger (heller) at være ved Dørtærskelen i min Guds Huus, end at boe i de Ugudeliges Pauluner.
1 Mos 40:15 : 15 Thi jeg er hemmeligen stjaalen af de Ebræers Land; dertil haver jeg og her ikke gjort Noget, at de have sat mig ind i Hulen.
Sal 118:28 : 28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
Jes 3:10 : 10 Siger en Retfærdig, at (det skal gaae ham) vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
Sal 26:6 : 6 Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed, og gaaer omkring dit Alter, Herre!
1 Sam 24:9-9 : 9 Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig. 10 Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du de Menneskers Ord, som sige: See, David søger efter din Ulykke? 11 See, dine Øine have seet paa denne Dag, at Herren har givet dig idag i min Haand i Hulen, og der sagdes, at jeg skulde slaae dig ihjel, men (mit Øie) sparede dig; thi jeg sagde: Jeg vil ikke lægge min Haand paa min Herre, thi han er Herrens Salvede.
1 Sam 26:18 : 18 Og han sagde: Hvorfor forfølger dog min Herre sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad Ondt er i min Haand?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

Dan 6:23-28
6 vers
86%
23 Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, at de ikke have fordærvet mig, fordi der er funden Uskyldighed hos mig for ham, saa haver jeg og ingen Misgjerning gjort for dig, o Konge!
24 Da blev Kongen ganske glad derfor og sagde, at man skulde drage Daniel op af Kulen; og man drog Daniel op af Kulen, og der blev ingen Skade funden paa ham, thi han troede paa sin Gud.
25 Da befoel Kongen, og de samme Mænd bleve fremførte, som havde udsagt Beskyldninger imod Daniel, og kastedes i Løvekulen, de, deres Børn og deres Hustruer; og de kom ikke til Bunden i Kulen, førend Løverne bleve mægtige over dem og knuste alle deres Been.
26 Da skrev Kong Darius til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boede i det ganske Land: Eders Fred vorde formeret!
27 Af mig er given Befaling, at man udi mit ganske Riges Herredom skal skjælve og frygte for den Gud, som er Daniels; thi han er den levende Gud, og som (bliver) bestandig evindelig, og hans Rige (er det), som ikke skal fordærves, og hans Herredom naaer til Verdens Ende.
28 (Han er) den, som udfrier, og som redder, og gjør Tegn og underlige Ting i Himmelen og paa Jorden, han udfriede Daniel af Løvernes Vold.
Dan 6:10-21
12 vers
80%
10 Derfor lod Kong Darius forfatte den Skrift og det Forbud.
11 Og der Daniel fik at vide, at det var skriftlig forfattet, gik han op i sit Huus, — men han havde aabne Vinduer paa sin Sal imod Jerusalem — og han knælede tre Gange hver Dag paa sine Knæ og bad og bekjendte for Gud, aldeles som han gjorde tilforn.
12 Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel, som begjærede og bad om Naade for sin Gud.
13 Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.
14 Da svarede de og sagde for Kongen: Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, haver ikke agtet paa din Befaling, o Konge! eller paa dit Forbud, som du haver ladet forfatte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen.
15 Der Kongen da hørte det Ord, blev han meget bedrøvet derfor og satte sit Hjerte til Daniel, til at udfrie ham; og indtil Solen gik ned, gjorde han sig Umage for at redde ham.
16 Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres.
17 Da befoel Kongen, og de fremførte Daniel og kastede (ham) i Løvekulen. Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse ærer, han skal udfrie dig.
18 Og der blev fremført en Steen, og lagt over Munden af Kulen, og Kongen beseglede den med sin Ring og med sine Vældiges Ringe, at (hans) Villie imod Daniel skulde ikke forandres.
19 Da gik Kongen bort til sit Palads, og aad Intet den Nat, og lod intet Spil bære for sig, og hans Søvn veg fra ham.
20 Da stod Kongen op om Morgenen, i Dagningen, og gik hasteligen hen til Løvekulen.
21 Og der han kom nær til Kulen, til Daniel, raabte han med sørgelig Røst, (ja) Kongen svarede og sagde til Daniel: Daniel! du den levende Guds Tjener, mon din Gud, som du haver stedse æret, kunde udfrie dig fra Løverne?
Dan 6:4-7
4 vers
73%
4 Da overgik denne Daniel Landshøvdingerne og Statholderne, fordi der var en ypperlig Aand i ham, og Kongen tænkte at beskikke ham over det ganske Rige.
5 Da søgte Landshøvdingerne og Statholderne at finde Sag imod Daniel, Riget anlangende; men de kunde ingen Sag eller Misgjerning finde, fordi han var trofast, og ingen Forgribelse eller Misgjerning fandtes i ham.
6 Da sagde samme Mænd: Vi finde dog ingen Sag imod denne Daniel, uden vi, kunde finde den imod ham i hans Guds Lov.
7 Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!
Dan 3:27-29
3 vers
71%
27 Og Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne og Kongens Raadsherrer samledes og saae disse Mænd, at Ilden havde ingen Magt over deres Legemer, og ikke et Haar paa deres Hoved var svedet, og deres Kjortler vare ikke forandrede, ja, Ildens Lugt var ikke gaaet igjennem dem.
28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!
29 Og der er givet en Befaling af mig, at alt Folk, Almue og Tungemaal, som taler (nogen) Bespottelse imod deres, det er Sadrachs, Mesachs og Abeo-Negos, Gud, skal hugges i Stykker, og hans Huus skal blive til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der kan udfrie, som han.
2 Tim 4:17
71%
17 Men Herren stod med mig og styrkede mig, at (Ordets) Prædiken skulde ved mig have fuld Fremgang, og alle Hedninger høre det; og jeg blev friet fra en Løves Strube.
Dan 1:19
70%
19 Og Kongen talede med dem, og Ingen blev funden af dem allesammen som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt.
Dan 2:23-26
4 vers
69%
23 Jeg takker og priser dig, mine Fædres Gud! at du haver givet mig Viisdom og Styrke; og du har nu kundgjort mig det, vi begjærede af dig, nemlig, du har kundgjort os Kongens Sag.
24 Derfor gik Daniel op til Arioch, som Kongen havde beskikket at omkomme de Vise i Babel; han gik og sagde saaledes til ham: Du skal ikke omkomme de Vise i Babel; før mig op for Kongen, saa vil jeg kundgjøre Kongen Udtydningen.
25 Da førte Arioch Daniel hasteligen op for Kongen, og sagde saaledes til ham: Jeg haver fundet en Mand af de bortførte Folk af Juda, som skal kundgjøre Kongen Udtydningen.
26 Kongen svarede og sagde til Daniel, hvis Navn var Beltsazar: Mon du kan kundgjøre mig den Drøm, som jeg saae, og Udtydningen derpaa?
Dan 1:8-11
4 vers
69%
8 Men Daniel satte sig for i sit Hjerte, at han vilde ikke besmitte sig med Kongens Mad og med den Viin, som han drak; derfor begjærede han af den øverste Kammertjener, at han maatte ikke besmitte sig.
9 Og Gud gav Daniel Miskundhed og Barmhjertighed for den øverste Kammertjeners Ansigt.
10 Og den øverste Kammertjener sagde til Daniel: Jeg frygter for min Herre, Kongen, som haver beskikket eders Mad og eders Drikke; thi hvorfor skulde han see, at eders Ansigter (saae) slettere (ud) end Drengenes, som ere af lige (Vilkaar) med eder, og I skulde sætte mit Hoved i Fare hos Kongen?
11 Da sagde Daniel til Melzar, hvilken den øverste Kammertjener havde beskikket over Daniel, Hanania, Misael og Asaria:
Sal 7:2-3
2 vers
68%
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
Hebr 11:33
68%
33 hvilke formedelst Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, erholdt Forjættelserne, stoppede Løvers Mund,
Dan 5:13
68%
13 Da blev Daniel ført op for Kongen; (og) Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du den Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, hvilke Kongen, min Fader, lod føre fra Juda?
Dan 10:12
68%
12 Og han sagde til mig: Frygt ikke, Daniel! thi fra den første Dag, da du gav dit Hjerte til at forstaae og til at ydmyge dig for din Gud, ere dine Ord hørte, og jeg, jeg er kommen for dine Ords Skyld.
Dan 2:19
68%
19 Da blev det Hemmelige aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Gud i Himmelen.
Dan 4:8
67%
8 Men paa det Sidste kom Daniel op for mig, som kaldes Beltsazar efter min Guds Navn, og i hvilken er de hellige Guders Aand; og jeg sagde Drømmen for ham (saaledes):
Dan 6:2
67%
2 Det syntes Darius godt, at han beskikkede over Riget hundrede og tyve Statholdere, som skulde være i det ganske Rige,
Sal 56:11
67%
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
Dan 3:17
67%
17 See, vor Gud, som vi ære, er mægtig (nok) til at redde os; han kan, o Konge! redde af den gloende brændende Ovn og af din Haand.
Nah 2:11
67%
11 Hun er tømt, ja udtømt og gjort øde, og Hjertet er smeltet, og Knæerne vakle, og der er Forfærdelse i alle Lænderne, og alle deres Ansigter ere ganske sorte.
Apg 28:5
67%
5 Der han nu rystede Dyret af i Ilden, følte han intet Ondt.
Dan 5:17
67%
17 Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen.
2 Sam 22:22
66%
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.