5 Mosebok 33:8
Og han sagde til Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvilken du fristede i Massa, med hvilken du kivede ved Meriba Vand,
Og han sagde til Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvilken du fristede i Massa, med hvilken du kivede ved Meriba Vand,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Paa den Tid fraskilte Herren Levi Stamme til at bære Herrens Pagtes Ark, til at staae for Herrens Ansigt, til at tjene ham og til at velsigne i hans Navn, indtil denne Dag.
9 Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.
10 Og jeg stod paa Bjerget, som de første Dage, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter; og Herren hørte mig ogsaa denne Gang, Herren vilde ikke fordærve dig.
7 Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender.
30 Du skal og sætte i Rettens Brystspan de Urim og de Thummim, og de skulle være over Arons Hjerte, naar han gaaer ind for Herren; og Aron skal bære Israels Børns Ret paa sit Hjerte for Herrens Ansigt altid.
2 Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, nær til (tillige) med dig, og de skulle føies til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun.
9 den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt;
10 Og han haver ladet dig komme nær til, og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig; og I søge ogsaa Præstedømmet.
4 Og I skulle fornemme, at jeg haver sendt dette Bud til eder, fordi min Pagt er med Levi, sagde den Herre Zebaoth.
48 Thi Herren havde talet til Mose og sagt:
49 Dog skal du ikke tælle Levi Stamme, og ei tage Hovedsum paa dem midt iblandt Israels Børn.
50 Men du, du skal beskikke Leviterne til Vidnesbyrdets Tabernakel, og til alt Redskabet dertil, og til alt det, som der hører til, de, de skulle bære Tabernaklet og alt Redskab dertil, og de, de skulle tjene det; og de skulle leire sig trindt om Tabernaklet.
8 Og han satte Brystspannet paa ham, og han satte i Brystspannet de Urim og de Thummim.
13 Dette er Kivevandet, der, hvor Israels Børn kivede mod Herren; og han blev helliggjort i dem.
7 Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet Herren og sagt: Monne Herren være iblandt os, eller ei?
20 Levi Huus, lover Herren! I, som frygte Herren, lover Herren!
11 Og Levi Sønner: Gerson, Kahath og Merari.
8 Og Mose sagde til Korah: Kjære, hører, Levi Børn!
33 Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, saasom han havde sagt til dem.
6 Lad Levi Stamme komme nær til, og du skal stille den for Præstens, Arons, Ansigt; og de skulle tjene ham.
5 Saa skulle Præsterne, Levi Sønner, gaae frem; thi Herren din Gud haver udvalgt dem til at tjene sig og til at velsigne i Herrens Navn; og al Trætte og al Plage skal være efter deres Ord.
14 Og du skal adskille Leviterne midt ud af Israels Børn, og Leviterne skulle være mine.
37 Efterdi du haver følet og randsaget alt mit Tøi, hvad haver du fundet af alt dit Huses Tøi? læg det her for mine Brødre og dine Brødre, at de maae dømme imellem os to.
14 efterdi I vare gjenstridige imod min Mund i den Ørk Zin, der Menigheden kivede, der I skulde helliget mig ved Vandet for deres Øine; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
15 Og Mose talede til Herren og sagde:
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste.
11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.
15 Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre.
1 Levi Sønner vare: Gerson, Kahath og Merari.
51 fordi at I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Kivevandet i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.
26 da stod Mose i Leirens Port og sagde: Hvo, der hører Herren til, (han komme) til mig; da forsamledes alle Levi Børn til ham.
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.
22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.
25 da bød Mose Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, og sagde:
27 Og Herren sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse haver jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.
29 Og Mose havde sagt: Fylder eders Haand idag for Herren, hver paa sin Søn og paa sin Broder, for at (Gud kan) give Velsignelse over eder idag.
8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.
34 Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:
4 Og du skal lade dem blive i Forsamlingens Paulun lige for Vidnesbyrdet, der, hvor jeg vil forsamles til eder.
14 Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham.
16 (Saa vare) Levi Sønner: Gersom, Kahath og Merari.
12 Disse skulle staae at velsigne Folket paa Grissims Bjerg, naar I ere komne over Jordanen: Simeon og Levi og Juda, Isaschar og Joseph og Benjamin.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
7 Jeg borttog hans Skuldre fra Byrden, hans Hænder bleve befriede fra Kjedelen.