Jesaja 24:10
Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind.
Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra.
12Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
7Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.
8Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt.
9De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den.
10Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.
11De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.
29For Rytteres og Bueskytters Lyd flyer hver Stad, de gik (op) i de tykke Skyer og stege op paa Bjergene; hver Stad er forladt, og der er Ingen, som boer i dem.
11De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.
12Folk af Staden sukke, og, de Ihjelslagnes Sjæl skriger; dog vil Gud ikke Gjøre noget Usædvanligt (ved dem).
13(Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad.
14Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
19Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
20Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere.
5Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.
24Og jeg vil lade de Onde iblandt Hedningerne komme, og de skulle indtage deres Huse til Eiendom, og jeg vil lade ophøre de Stærkes Hovmodighed, og deres Helligdomme skulle vanhelliges.
25Ødelæggelse kommer, og de skulle søge Fred, og den skal ikke (findes).
15Dette er den glædelige Stad, den, som boede tryggeligen, som sagde i sit Hjerte: Jeg (er det), og foruden mig Ingen ydermere; hvorledes er den bleven en Forskrækkelse, (vilde) Dyrs Leie? hver, som gaaer forbi den, maa hvidsle og ryste med sin Haand.
12Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet.
10Og Glæde og Fryd skal borttages fra den frugtbare Mark, og man skal ikke synge (med Fryd) i Viingaardene, ei heller raabe (med Glæde); Persetræderen skal ikke træde Druer i Perserne, Frydeskriget haver jeg ladet høre op.
9Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
13Derfor skal deres Gods blive til Rov, og deres Huse til en Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke boe i dem, og plante Viingaarde, men ikke drikke Viin af dem.
31og see, der vare opkomne idel Tidsler paa den, dens Overflade var skjult med Nelder, og Steengjærdet derom var nedbrudt.
9De skulle løbe om i Staden, løbe paa Muren, opstige i Husene; de skulle komme ind igjennem Vinduerne som en Tyv.
10Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
22See, der kommer en Lyd, som høres, og en stor Bevægelse fra Nordenland, til at gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, til Dragers Bolig.
2Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
6Jeg lod udrydde Hedningerne, deres Hjørner ere ødelagte, jeg lod gjøre deres Gader øde, saa Ingen gik igjennem; deres Stæder ere, forstyrrede, saa at der er ingen Mand, at der boer Ingen.
10Og I skulle tælle Jerusalems Huse, og nedbryde Husene til at befæste Muren med.
1See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
43Dens Stæder ere blevne til en Forskrækkelse, et tørt (Sted) og en øde Mark, et Land, i hvilket ingen Mand boer, og hvor intet Menneskes Søn gaaer igjennem.
8Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
26Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.
3paa den Dag, Vogterne i Huset bæve, og de stærke Mænd omkastes, og Møllerne holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som see igjennem Vinduerne, blive mørke,
4og begge Døre til Gaden lukkes, naar Røsten i Møllen bliver lav, og man opstaaer, naar Fuglen synger, og alle Sangens Døttre bøie sig,
10Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.
8De banede Veie ere øde, den, som Pleier at gaae fremad Stien, maa lade blive; han haver brudt Pagten, forkastet Stæderne, ikke agtet et Menneske.
9De dvæle, derfor forundrer eder, de forlyste sig, derfor raaber; de ere drukne, men ikke af Viin, de rave, men ikke af stærk Drik.
1En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?
20Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over.
10Og der skal være paa den samme Tid, siger Herren, et Raabs Lyd fra Fiskeporten, og en Hylen fra (Stadens) anden (Part), og en stor Forstyrrelse fra Høiene.
19Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.
10Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet.
22Dit Sølv er blevet til Skum, din Drik er blandet med Vand.
5Thi det er en Bulders og Nedtrædelses og Forvirrelses Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Skuedal, (paa hvilken) Murene blive nedbrudte, og man raaber til Bjergene.
10Vor Helligheds og vor Herligheds Huus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore ønskelige Ting ere ødelagte.
19Og den store Stad blev til tre Dele, og Hedningernes Steder nedstyrtede; og det store Babylon blev ihukommet for Gud, at han vilde skjenke hende med Vinen af sin strenge Vredes Bæger.
1Vee en blodskyldig Stad, som er aldeles fuld af Løgn (og) af Vold! Rov vil ikke lade af.
4Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.
10Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.