Jeremia 41:5
da kom Mænd fra Sichem, fra Silo og fra Samaria, fiirsindstyve Mænd, med afraget Skjæg og sønderrevne Klæder og saarede, og de havde Madoffer og Virak i deres Haand til at føre i Herrens Huus.
da kom Mænd fra Sichem, fra Silo og fra Samaria, fiirsindstyve Mænd, med afraget Skjæg og sønderrevne Klæder og saarede, og de havde Madoffer og Virak i deres Haand til at føre i Herrens Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Og Ismael, Nethanjas Søn, gik ud mod dem af Mizpa, gik flux og græd; og det skede, der han mødte dem, da sagde han til dem: Kommer til Gedalja, Ahikams Søn!
7 Og det skede, der de kom midt i Staden, da slagtede Ismael, Nethanjas Søn, dem (og kastede dem) i en Hule, han og de Mænd, som vare med ham.
8 Men der fandtes ti Mænd iblandt dem, og de sagde til Ismael: Dræb os ikke, thi vi have Liggendefæ i Ageren, Hvede og Byg og Olie og Honning; saa lod han af og dræbte dem ikke midt iblandt deres Brødre.
1 Og det skede i den syvende Maaned, da kom Ismael, Søn af Nethanja, Søn af Elisama, af kongelig Sæd, og Kongens store (Herrer) og ti Mænd med ham til Gedalja, Ahikams Søn, til Mizpa; og de aade der Brød med hverandre i Mizpa.
2 Og Ismael, Nethanjas Søn, stod op, og de ti Mænd, som vare med ham, og sloge Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, med Sværdet, og dræbte ham, hvem Kongen af Babel havde sat over Landet.
3 Og alle Jøderne, som vare hos ham, hos Gedalja, i Mizpa, og Chaldæerne, som fandtes der, nemlig Krigsmændene, dem slog Ismael.
4 Og det skede paa den anden Dag, efterat han havde dræbt Gedalja, og Ingen vidste det,
5 De skulle ikke gjøre deres Hoved heel skaldet, og ikke afrage det Yderste af deres Skjæg, og ei skjære et udskaaret Tegn i deres Kjød.
4 Da tog Hanon Davids Tjenere og lod dem rage, og skar Halvdelen af deres Klæder indtil Lænderne, og lod dem fare.
5 Og (Nogle) gik og gave David tilkjende om de Mænd; da sendte han dem (Bud) imøde, thi Mændene vare saare forhaanede; og Kongen lod sige: Bliver i Jericho, indtil eders Skjæg voxer, og kommer (da) tilbage.
4 Da tog Hanon Davids Tjenere og lod rage Halvdelen af deres Skjæg, og afskar Halvdelen af deres Klæder indtil deres Artse, og lod dem fare.
5 Der de gave David det tilkjende, da sendte han dem (Bud) imøde, thi Mændene vare saare forhaanede; og Kongen lod sige: Bliver i Jericho, indtil eders Skjæg voxer, og kommer (da) tilbage.
28 Og de raabte med høi Røst og saarede sig efter deres Viis med Knive og med Syle, indtil de udøste Blod over sig.
37 Thi hvert Hoved er skaldet, og alt Skjæg er formindsket; der ere Ribler paa alle Hænder, og Sæk paa Lænderne.
7 Da alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, de og deres Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde beskikket Gedalja, Ahikams Søn, over Landet, og at han havde anbefalet ham Mænd og Qvinder og smaae Børn og af de Ringe i Landet, af dem, som ikke vare bortførte til Babel,
8 da kom de til Gedalja, til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan og Jonathan, Kareachs Sønner, og Seraja, Tanchumeths Søn, og Ephai, den Netophathiters Sønner, og Jesanja, en Maachathiters Søn, de og deres Mænd.
26 Og de skulle komme fra Judæ Stæder, og fra (dem, som ligge) omkring Jerusalem, og fra Benjamins Land, og fra det Lave, og fra Bjergene, og fra Sønden, de, som føre Brændoffer og Slagtoffer og Madoffer og Virak, og som føre Takoffer frem til Herrens Huus.
12 Da løb en Mand af Benjamin af Slagordenen og kom til Silo paa den samme Dag; og hans Klæder vare revne, og der var Jord paa hans Hoved.
12 Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
39 Thi da de havde slagtet deres Børn for deres (stygge) Afguder, da gik de samme Dag i min Helligdom, at vanhellige den; og see, saaledes have de gjort midt udi mit Huus.
40 Og de sendte ogsaa efter Mænd, som skulde komme langt fra; som, da der var sendt Bud til dem, see, da kom de, og du badede dig for dem, sminkede dine Øine og prydede (dig) deiligen.
18 Og de skulle ombinde Sække, og Bævelse skal skjule dem; og over alle Ansigter (skal være) Skam, og alle deres Hoveder (skulle blive) skaldede.
13 Men Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, kom til Gedalja til Mizpa.
16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud.
4 Omskjærer eder for Herren og borttager eders Hjertes Forhuder, Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere! paa det min Grumhed skal ikke udfare som Ilden og brænde, og der skal Ingen være, som udslukker, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
1 Og du Menneskesøn! tag dig en skarp Kniv, en Barberers Ragekniv, den skal du tage dig og lade den gaae over dit Hoved og over dit Skjæg, og du skal tage dig Vægtskaaler og dele dem.
16 Da tog Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare hos ham, alt det Overblevne af Folket, som han havde ført tilbage fra Ismael, Nethanjas Søn, fra Mizpa, efterat denne havde slaget Gedalja, Ahikams Søn, vældige Krigsmænd og Qvinder og smaae Børn og Kammertjenere, som han havde ført tilbage fra Gibeon.
7 idet I have indført et fremmed (Folks) Børn med Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, at være i min Helligdom, at vanhellige mit Huus, naar I have offret mit Brød, det Fede og Blodet, og I have brudt min Pagt med alle eders Vederstyggeligheder.
4 Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.
5 Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.
13 Binder (Sæk) om (eder) og græder, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaaer ind, I min Guds Tjenere! bliver om Natten i Sække; thi Madoffer og Drikoffer holdes tilbage fra eders Guds Huus.
51 Vi vare beskjæmmede, thi vi maatte høre Forhaanelse; Skjændsel skjulte vore Ansigter, thi Fremmede kom over Herrens Huses Helligdomme.
2 Og see, der kom sex Mænd paa Veien fra den høie Port, som er vendt imod Norden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand, men der var en Mand midt iblandt dem, klædt i Linklæder, og med et Skriverredskab paa sine Lænder; og de gik ind og stode hos det Kobberalter.
20 Paa den samme Dag skal Herren afrage ved en leiet Ragekniv, (som er) paa hiin Side Floden, (det er) ved Kongen af Assyrien, Hovedet og Haar paa Fødderne, og den skal ogsaa aldeles borttage Skjægget.
1 I ere Herrens eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder eller gjøre bart imellem eders Øine for den Døde.
1 Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
5 Asa er bleven skaldet, Askalon er udryddet, (ja) det Overblevne i deres Dal; hvor længe vil du saare dig?
23 Gjør derfor dette, som vi sige dig: Der ere fire Mænd iblandt os, som have et Løfte paa sig;
3 Og der jeg hørte dette Ord, sønderrev jeg mit Klædebon og min Kappe, og jeg rev Haar af mit Hoved og mit Skjæg, og sad forskrækket.
10 Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.
21 Og de førte frem syv Stude og syv Vædere og syv Lam og syv Gjedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda; og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde offre paa Herrens Alter.
31 Da gik Benjamins Børn ud imod Folket; de afdroges fra Staden, og de begyndte at slaae nogle af Folket, som bleve ihjelslagne, som (tilforn) de to Gange, paa de alfare Veie, af hvilke een løber op til Bethel, og een til Gibea paa Marken, ved tredive Mænd i Israel.
17 Saa sagde den Herre Zebaoth: Betragter (dette) og kalder ad Klageqvinder, at de komme, og skikker efter vise Qvinder, at de komme,
20 Og de skulle ikke rage deres Hoved, ikke heller lade (Haaret) frit voxe; de skulle beskjære deres Hoveder.
13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.
2 (derfor) gaaer man op til Afgudshuset, og Dibon gaaer op til Høiene at græde; over Nebo og over Medba skal Moab hyle, det er skaldet paa alle Hoveder derudi, alt Skjægget er afskaaret.
11 Og halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Huses Ældste, samt Jaasanja, Saphans Søn, som stod midt iblandt dem, stode for deres Ansigt, og hver havde sit Røgelsekar i sin Haand, og der opgik en overflødig Taage af Røgelsen.
29 Klip din Fraskillelses (Haar) af og kast (det) bort, og opløft et Klagemaal paa de høie (Steder); thi Herren haver forkastet og forladt den Slægt, (som) hans Fortørnelse (er imod).
26 Da droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Huus og græd, og bleve der for Herrens Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften; og de offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.
23 Der alle Stridshøvedsmændene, de og (deres) Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde sat Gedalja (til Øverste), da kom de til Gedalja til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og Seraja, Thanhumeths, den Nethophathiters, Søn, og Jaasanja, den Maachathiters Søn, de og deres Mænd.