Jobs bok 33:23
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, Een af Tusinde, til at kundgjøre det Menneske, hvad ret er for ham,
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, Een af Tusinde, til at kundgjøre det Menneske, hvad ret er for ham,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 saa skal han forbarme sig over ham og sige: Forløs ham, at han ikke farer ned i Fordærvelsen; jeg haver fundet en Forsoning.
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.
26 Han skal bede til Gud, og han skal have Behagelighed til ham, og han skal see hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal igjengive et Menneske (efter) sin Retfærdighed.
27 Han skal beskue Menneskene og sige: Jeg haver syndet og forvendt Retten, men det haver ikke været mig nyttigt.
28 Han haver forløst min Sjæl, at den ikke farer i Fordærvelsen, og mit Liv skal see paa Lyset.
29 See, alle disse Ting gjør Gud to (eller) tre Gange med en Mand,
30 for at føre hans Sjæl tilbage fra Fordærvelsen, at han maa oplyses ved de Levendes Lys.
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
3 Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
33 Der er Ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, (som) kan lægge sin Haand paa os begge.
21 Ak! kunde en Mand gaae irette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Næste!
14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og der ere mange saadanne Ting hos ham.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
10 Ja, den Mand, som holdt stille iblandt de Myrtetræer, svarede og sagde: Disse ere de, som Herren haver sendt til at vandre igjennem Landet.
5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
6 (og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene.
12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
14 Men Gud taler eengang og anden Gang, men man agter ikke derpaa.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
1 Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.
10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine.
26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.
5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
2 Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.
23 den Mand, hvis Vei er skjult, og Gud haver gjort Skjul omkring ham.
3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!
29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
19 Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?
16 Og han saae, at der var ingen Mand, og han forskrækkedes saare, at der var ingen Forbeder; men hans Arm frelste ham, og hans Retfærdighed, den opholdt ham.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
11 Thi deres Løser er stærk; han, han skal udføre deres Sag imod dig.
5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.