Dommernes bok 5:16

Original Norsk Bibel 1866

Hvorfor blev du imellem tvende Faarestier, at høre Hjordenes Hvislen? idet Ruben blev i sine Fraskillelser, vare der store Randsagninger i Hjertet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 32:24 : 24 (Saa) bygger eder Stæder for eders smaae Børn, og Stier for eders smaae Qvæg, og gjører efter det, som er udgaaet af eders Mund.
  • Dom 5:15 : 15 Ogsaa vare Fyrster af Isaschar med Debora, og Isaschar var som Barak, i Dalen udsendt efter ham; over Rubens Fraskillelser ere Hjertets Betænkninger store.
  • Sal 4:4 : 4 Vider dog, at Herren haver adskilt en From til sig; Herren skal høre, naar jeg raaber til ham.
  • Sal 77:6 : 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.
  • Klag 3:40-41 : 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren. 41 Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen.
  • Fil 2:21 : 21 Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu.
  • Fil 3:19 : 19 hvis Ende er Fordærvelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skjændsel, hvilke tragte efter de jordiske Ting.
  • 4 Mos 32:1-5 : 1 Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare stærkt Fæ; og de besaae det Land Jaeser og det Land Gilead, og see, det Sted var et (beqvemt) Sted til Fæ 2 Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende: 3 Ataroth og Dibon og Jaeser og Nimra og Hesbon og Eleale og Sebam og Nebo og Beon, 4 det Land, som Herren haver slaget for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land for Fæ, og dine Tjenere have Fæ. 5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 15Ogsaa vare Fyrster af Isaschar med Debora, og Isaschar var som Barak, i Dalen udsendt efter ham; over Rubens Fraskillelser ere Hjertets Betænkninger store.

  • 17Gilead boede paa hiin Side Jordanen; og hvorfor flyede Dan til Skibs? Aser blev ved Havets Havn og boede ved sine Bugter.

  • 70%

    6Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her?

    7Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem?

  • 69%

    1Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare stærkt Fæ; og de besaae det Land Jaeser og det Land Gilead, og see, det Sted var et (beqvemt) Sted til Fæ

    2Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende:

  • 21Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:

  • 6Ruben skal leve og ikke døe; og hans Mænd skulle være en liden Hob.

  • 15Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:

  • 67%

    22Og det hændte sig, der Israel boede i det samme Land, da gik Ruben hen og laae hos Bilha, sin Faders Medhustru; og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner.

    23(Disse vare) Leas Sønner: Jakobs Førstefødte, Ruben, og Simeon og Levi og Juda og Isaschar og Sebulon.

  • 6Og ved Ephraims Landemærke, fra det østre Hjørne og indtil det vestre Hjørne, (for) Ruben een (Deel).

  • 66%

    2Ruben, Simeon, Levi og Juda;

    3Isaschar, Sebulon og Benjamin;

  • 66%

    20Og Rubens, Israels Førstefødtes, Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, Hoved for Hoved, alt Mandkjøn fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid,

    21de Talte af dem til Rubens Stamme vare sex og fyrretyve tusinde og fem hundrede.

  • 16Alle de Talte til Rubens Leir ere hundrede tusinde og een og halvtredsindstyve tusinde og fire hundrede og halvtredsindstyve, efter deres Hære; og de skulle reise i den anden (Orden).

  • 7Da sagde han: See, det er endnu høit paa Dagen, det er ikke Tid, at Fæet samles; vander Faarene og gaaer, vogter dem.

  • 3Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke.

  • 65%

    15Da mødte en Mand ham, og see, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?

    16Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; Kjære, giv mig tilkjende, hvor de vogte (Qvæg).

  • 1Og Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner, — thi han var den Førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødsel given Josephs, Israels Søns, Børn; dog han blev ikke regnet i Slægtregister til Førstefødselen;

  • 36og af Rubens Stamme, Bezer og dens Forstæder, og Jahza og dens Forstæder,

  • 23Og Rubens Børns Landemærke var Jordanen og Landemærket (derhos); denne er Rubens Børns Arv efter deres Slægter, Stæderne og deres Landsbyer.

  • 37Efterdi du haver følet og randsaget alt mit Tøi, hvad haver du fundet af alt dit Huses Tøi? læg det her for mine Brødre og dine Brødre, at de maae dømme imellem os to.

  • 15Men Mose havde givet Rubens Børns Stamme (Arv) efter deres Slægter.

  • 18Og han sagde til Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og (du), Isaschar, i dine Pauluner!

  • 7Disse ere de Rubeniters Slægter; og de Talte af dem vare tre og fyrretyve tusinde og syv hundrede og tredive.

  • 1Disse vare Israels Sønner: Ruben, Simeon, Levi og Juda, Isaschar og Sebulon,

  • 64%

    6Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).

    7Derfor, I Hyrder! hører Herrens Ord:

  • 21Der Ruben det hørte, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaae ham ihjel.

  • 25Herren haver jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Deel i Herren; saa maatte eders Børn komme vore Børn til at høre op, at de skulde ikke frygte Herren.

  • 8Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama, raaber høit i Beth-Aven! bag dig, Benjamin, (er Fjenden).

  • 4Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.

  • 27Hvi flyede du hemmeligen, og haver stjaalet dig fra mig, og ikke givet mig det tilkjende, og jeg vilde bortsendt dig med Glæde og med Sange, med Tromme og med Cithar?

  • 12Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?

  • 9Saa vendte Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme tilbage, og gik fra Israels Børn, fra Silo, som er i Canaans Land, for at gaae til Gileads Land, til deres Eiendoms Land, i hvilket de havde taget (Arv) efter Herrens Befaling ved Mose.

  • 36Og af Leviterne (boede nogle) i Judæ Afdelinger (og) i Benjamins.

  • 6(Men) hvorledes ere de Ting opledte, (som) Esau (havde? hvorledes) ere hans skjulte Liggendefæ opsøgte?

  • 2Og han sagde til dem: Hvad har jeg nu gjort, som I? er ikke Ephraims Eftersankning bedre end Abiesers Viinhøst?

  • 10Rubens Leirs Banner skal være mod Sønden, efter deres Hære, og Rubens Børns Fyrste, Elizur, Schedeurs Søn,

  • 14Disse vare Hovederne i deres Fædres Huus: Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner vare: Hanoch og Pallu, Hezron og Charmi; disse vare Rubens Slægter.

  • 9Medens han endnu talede med dem, da kom Rachel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede (dem).

  • 14Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?