3 Mosebok 11:19
og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.
og Storken, Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11I maae æde hver reen Fugl.
12Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
13og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;
14og alle Ravne med deres Slags;
15og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
16Falken og Hornuglen og Viben;
17og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren;
18og Storken og Heiren med sit Slags, og Urhanen og Aftenbakken.
19Og hver Fugl, som kryber, den skal være eder ureen; de skulle ikke ædes.
20I maae æde hver reen Fugl.
12Alt det, som ikke haver Finne og Skjæl i Vandet, det skal være eder en Vederstyggelighed.
13Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
14og Glenten og Skaden med sit Slags;
15alle Ravne med deres Slags;
16og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
17og Falken og Dykkeren og Hornuglen;
18og Viben og Rørdrummen og Pelikanen;
20Al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), den skal være eder en Vederstyggelighed.
21Dog skulle I æde dette af al flyvende Vrimmel, som gaaer paa fire (Fødder), nemlig de, som have (lange) Been over sine Fødder, at hoppe paa Jorden med dem.
22Af dem maae I æde disse: Græshoppen med sit Slags, og Solam med sit Slags, og Hargol med sit Slags, og Hagab med sit Slags.
23Men al (anden) flyvende Vrimmel, som haver fire Fødder, den skal være eder en Vederstyggelighed.
17der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer.
14Og Zijim og Ijim skulle møde hverandre, og den ene lodne (Skovtrold) skal raabe til den anden; og en Vætte skal ogsaa have Rolighed der og finde Hvile for sig.
15Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.
10(Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
13Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?
14Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?
17noget Dyrs Skikkelse, som er paa Jorden, nogen vinget Fugls Skikkelse, som flyver under Himmelen,
7Ogsaa en Stork under Himmelen kjender sine bestemte (Tider), og en Turteldue og en Trane og en Svale tage vare paa den Tid, da de skulle komme; men mit Folk, de kjende ikke Herrens Ret.
11Men Rørdrummen og Pindsvinet skulle eie den, og Hornuglen og Ravnen skulle boe i den; thi han skal udstrække en Maalesnor over den, (at den skal blive) øde, og et Rettelod, at den skal blive tom.
6Naar der findes en Fuglerede for dig paa Veien, (enten) i noget Træ eller paa Jorden, og der ere Unger eller Æg, og Moderen, som ligger paa Ungerne eller paa Æggene, da skal du ikke tage Moderen med Ungerne.
20Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel.
29Og det skal være eder ureent iblandt den Vrimmel, som vrimler paa Jorden: Væselen og Musen og Skildpadden med sit Slags;
30og Pindsvinet og Crocodillen og Molkormen og Sneglen og Muldvarpen.
11Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.
26(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,
27da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.
46Denne er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Dyr, som svømmer i Vandet, og om hvert Dyr, som vrimler paa Jorden;
8Faar og Øxne, dem allesammen, ja ogsaa Dyr paa Marken,
11Og der faldt Rovfugle paa Aadslerne; men Abram jog dem derfra.
14De, og allehaande (vilde) Dyr efter deres Slags, og allehaande Qvæg efter deres Slags, og allehaande Orme, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og allehaande Fugle efter deres Slags, alt det, som kunde flyve, alt det, som havde Vinger.
9Min Arv er mig som en spraglet Fugl, (de andre) Fugle ere omkring imod den; gaaer, samler alle (vilde) Dyr paa Marken, lader dem komme at æde.
12Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene.
26Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.